Oliekrisen , livre ebook

Aarhus University Press - Mogens Rüdiger

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

51 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

Olie. Et lille ord på fire sorte bogstaver. Men med stor betydning. Oliekrisen ramte Vesten i 1973, og den slog Danmark ekstra hårdt. Siden Anden Verdenskrig havde det sorte guld givet danskerne energi til køleskabe, nye biler og mere velvære. Men da de olieproducerende lande satte priserne op og skruede ned for forsyningerne, måtte danskerne tage kolde brusebade og finde det varme tøj frem. Krisen fik politikerne til at satse på det lige så sorte kul, indtil miljø og klima for alvor kom på dagsordenen i 1990’erne. Så skulle danskerne skifte den sorte energi ud med den rene gas, vindmøller og solceller. Både for at sikre strøm og varme i hverdagen og for at gøre planeten grøn igen.
Tænd læselampen, og læs om bilfrie søndage, når Mogens Rüdiger, historiker ved Aalborg Universitet, fortæller om oliekrise og danskernes brug af energi.

Sujets

Histoire

History

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	11 juillet 2019
Nombre de lectures	0
EAN13	9788771849660
Langue	Danish
Poids de l'ouvrage	3 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0550€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Mogens R diger

Aarhus Universitetsforlag
Da Danmark gled i olien

Det ser hyggeligt ud, ikke? Med oliekrisen var kaminen eller br ndeovnen for mange dog ogs en konomisk fordel, n r stuen skulle v re s varm, at den var rar at opholde sig i. Efter Anden Verdenskrig havde de fleste danskere v nnet sig til at leve i en 21-graders kultur, hvor kul og billig olie leverede energi til central- og fjernvarmen. Oliekrisens h jere priser skabte nye rammer for brugen af energi.
|| Erik Gleie/Ritzau Scanpix
Krig og kolde bade
Den 6. oktober 1973 gik egyptiske tropper over Suezkanalen, og syriske tropper rykkede frem i Golanh jderne. Angrebet fandt sted p den j diske forsoningsdag, Yom Kippur. Forsoning var for l ngst fortid, og konflikten blev bitter som aldrig f r. M let var at tvinge Israel til at efterkomme FN s resolution 242, der kr vede, at landet respekterede gr nserne fra f r Seksdageskrigen i 1967. To syriske panserdivisioner rykkede ind i de israelsk besatte omr der via den 120 km lange v benhvilelinje i Golanh jderne. Samtidig angreb egyptiske tanks og infanteri og etablerede tre brohoveder p den anden side af Suezkanalen og tilf jede det israelske flyforsvar alvorlige tab. Knibtangsman vren pressede Israel h rdt, men med massiv milit r st tte fra USA blev krigen vendt. Lettest gik det i Golan, mens de egyptiske tropper viste sig langt mere kampdygtige. Angrebet mislykkedes, og efter 18 dages kampe indgik parterne en v benhvile den 24. oktober.
Krigshandlingerne fik konsekvenser for hele den vestlige verden. Krigen udl ste en oliekrise, der vendte op og ned p markedet for Vestens vigtigste br ndstof. Og oliekrisen forv rrede eksisterende krisetegn, der blev til en alvorlig krise for verdens konomien i mange r. I Danmark ramte oliekrisen s rlig h rdt, fordi den d rlige konomi fik f lgeskab af en politisk krise, hvor v ksten gik ned, mens inflationen og arbejdsl sheden voksede om kap med den politiske r dvildhed. Det n ste rti blev en ind dt kamp for at modvirke krise og ubeslutsomhed.

Den 6. oktober 1973 angreb en r kke arabiske lande Israel. De arabiske olieproducerende lande pr vede at skabe en tredje front ved at proklamere en olieembargo mod vestlige lande. Det mislykkedes. Ligesom angrebet p Israel. Her overhaler en fredsbevarende FN-bil en israelsk britiskproduceret tank p vej mod Golanh jderne.
|| Gabriel Duval/AFP/Ritzau Scanpix
Det var ikke alene unge soldater, der blev sl et ihjel, og milit rt isenkram, som blev smadret. Krigen og krisen satte et lille sp rgsm lstegn ved, om oliealderen var fremtidssikret, om ikke den konomiske v kst og den stigende afh ngighed af olie og andre fossile br ndsler stod over for dybtg ende problemer. Oliekrisen var kun en lille ridse i velf rdssamfundets skinnende lak. Men det lille sp rgsm lstegn er vokset lige siden.
Oliekrisen ber rte hele samfundet. Nogle mere end andre, og s dan er det med energi. Den afspejler social ulighed. P kort tid blev priserne p olie firdoblet, og de fleste familier m tte l gge husholdningsbudgettet om for at give plads til den nye ubehagelige virkelighed, at energi kostede. De m tte v re kreative i fors get p at tage brodden af de pludselige prisstigninger og blev n dt til at s tte husholdningsbudgetterne p skrump for at give plads til energiregningen. Husmoren m/k skruede ned for blusset i k kkenet, s nkede varmen i stuerne og fandt uldtr jerne frem fra bunden af kl deskabet. Badekarret stod ubrugt hen. Prikken over i et var, at regeringen forb d, at den velpolerede bil blev brugt om s ndagen. Energien blev pludselig en synlig del af hverdagen. Den rigelige og billige energi h rte med t fortiden til, og energimarkedet har siden v ret pr get af s store udsving, at priskurven ligner en halsbr kkende rutsjebane.
De arabiske oliesheiker og de internationale olieselskaber, der blev kaldt de syv s stre , var langtfra popul re. Politikerne blev sat under pres for at g re noget. Og almindelige mennesker gik i gang med at afb de de v rste virkninger af den storpolitiske konflikt. De begyndte at spare p energien.
Men hvorfor oliekrise? Hvorfor ramte den Danmark h rdt? Hvordan reagerede stat, samfund og borger p problemerne? Og selv om det s sort ud, hvorfor og hvordan lykkedes det at vende energiforsyningen og -forbruget til noget, der kan fort lles som en b redygtig succeshistorie?
Det er sp rgsm l, jeg vil give svar p i historien om brugen af energi efter 1945. Der kan stilles andre sp rgsm l og gives andre svar. Mit svar er fort llingen om et samfund, hvor oliekrisen ndrede betingelserne for det evige fors g p at f det til at fungere s godt som muligt p grundlag af de givne ressourcer. Fort llingen indeholder globale konflikter, international og national konomi, politiske slagsm l og en hverdag, hvor det ikke altid g r op. Men grundl ggende er det en historie om sociale og kulturelle omstillinger.
Efter 1945 blev hverdagslivet fyldt med energi - fossil energi ville man sige i dag. Mennesket har altid v ret afh ngigt af energi. F devarer udg r den grundl ggende energi for menneskelig eksistens. Energi handler om at begr nse m rke og kulde og skabe lys og varme (afh ngigt af hvor man lever) og om bearbejdning af r stoffer, herunder madvarer. Forandringerne gik hurtigt, og midt i 1950 erne opdagede man lige pludselig, at samfundet som helhed var blevet afh ngigt af at forbruge energi. N sten i samme omfang som rent vand og ren luft. Det moderne samfund - velf rdssamfundet - bygger p fossil energi, der i h j grad har indflydelse p konomisk v kst og hverdagslivet i alle dets afskygninger. P hvordan folk bor, er sammen, transporterer sig og holder fri. Uden fossil energi ville udviklingen de seneste godt og vel hundrede r have v ret pr get af mangel p energi.
Der er skrevet meget om oliekriserne og f lgerne af dem. Langt de fleste - mig selv inklusive - har skrevet historien ind i en politisk fort lling. Andre har dyrket det teknologiske. Her pr senterer jeg en tredje fort lling. En kulturhistorisk forst else af oliekriserne og deres betydning kr ver andet og mere end politik og teknologi. Den kr ver fokus p hverdagen og p , hvordan energien bruges og forbruges i det daglige, i landbruget, i industrien, i transporten og i hjemmet. Der er mange lag i historien, lag, der i hverdagens mange forskellige handlinger griber ind i hinanden. De f rreste handler om energi, men kan sagtens have indflydelse p den m de, energi bruges p . Politik - b de den internationale og den nationale - p virker tydeligvis hverdagen og s tter s at sige rammen. Derfor kridter jeg banen op med en beskrivelse af de internationale kriser, inden hverdagslivet foldes ud.
Storpolitik og dagligdag spiller imidlertid ogs sammen den anden vej rundt. N sten alle danskere n d godt af den konstant stigende v kst og velstand efter 1945, der ikke var mulig uden energi. Og selv om man var sparsommelig og l rte sine b rn at slukke lyset efter sig, steg energiforbruget hurtigt og konstant og var med til at ge afh ngigheden af importeret energi, kul og i stigende grad olie.

Olieselskaberne producerede adskillelige anskuelsestavler til brug i undervisningen i grundskolen. S kunne eleverne forst , at olien var grundlaget for fremtidens vestlige civilisation. BP lavede de mest overskuelige.
|| British Petroleum/Det Kgl. Bibliotek
Oliekrisens to sider
Forbrugerne i den vestlige verden reagerede meget forskelligt p oliekrisen. Amerikanere demonstrerede for benzin til en rimelig penge. Hamstring var ogs udbredt. I Danmark, derimod, var stemningen pr get af forbrugernes bestr belser p at tilpasse sig de stigende priser. De amerikanske demonstranters reaktion havde noget for sig, for oliekrisen var andet og mere end en h ndfuld oliesheiker, der pressede prisen op. Den var den forel bige kulmination p 15 rs konflikter mellem de olieproducerende lande, de internationale olieselskaber og de vestlige lande med USA i spidsen. Konflikter, der vel at m rke udspillede sig p baggrund af en gensidig afh ngighed. Yom Kippur-krigen udl ste oliekrisen. Men n r resultatet blev s drastisk, hang det sammen med store ndringer p det globale oliemarked. ndringer, der b de vedr rte oliepriserne og forsyningen.
Krigen i 1973 var langtfra f rste gang, olien var et varmt emne i en mellem stlig konflikt. I oktober 1956 var Suezkanalen genstand for en milit r konflikt, hvor Storbritannien, Frankrig og Israel angreb Egypten. P det tidspunkt blev to tredjedele af Europas olie transporteret gennem kanalen. Efter angrebet lukkede den egyptiske leder Gamal Nasser (1918-1970) for gennemsejling indtil marts 1957, og det bet d, at olien m tte fragtes l ngere, inden den n ede Vesteuropa. Transporten af de n dvendige olieforsyninger blev vanskeligere og dyrere.
Kort tid efter, i slutningen af 1950 erne, lykkedes det de olieproducerende lande at ndre forholdet til de internationale olieselskaber, de syv s stre. I 1950 erne fik landene h vet deres royalties, og flere selskaber kom ind p markedet uden dog at rokke afg rende ved de syv s stres dominans. Det ndrede sig langsomt i l bet af 1960 erne, is r mod slutningen af rtiet. Syrien, Algeriet, Irak og Libyen begyndte at opbygge nationale olieproduktioner ved siden af de internationale selskaber. De gjorde til geng ld, hvad de kunne for at hindre opkomsten af nationale arabiske olieproducenter, og i det spil var de allieret med konservative mellem stlige regimer som Saudi-Arabien og Iran. De brugte en god del af overskuddet p at k be v ben til b de regionale konflikter og til at holde deres egne befolkninger i skak med. Olie den ene vej, v ben den anden.
Den amerikanske regering tog i 1959 et nyt kort i brug. For at stabilisere priserne og for at beskytte den hjemlige og dyrere produktion indf rte USA kvoter p import af olie. Skridtet var ikke alene med til at presse de internationale priser nedad, men var ogs en trussel mod de andre olieproducerende landes konomier. Derfor valgte de at danne Organization of Oil Exporting Count