Monopolbrud , livre ebook

Aarhus University Press - Sissel Bjerrum Fossat

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

51 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

Stuealteret og dummekassen. Mange navne har det kære fjernsyn, der især fra 1960’erne gav danskerne fælles vaner og oplevelser. Men tv er ikke kun sjov og journalistik. Det er også politik, og derfor blev fjernsynets fortryllende skær kontrolleret. Massemediernes propaganda i 1930’erne skræmte i efterkrigstiden, det samme gjorde Den Kolde Krig. Da verdens første kommunikationssatellit, Telstar, steg til vejrs i 1962, indvarslede den mange nye kanaler. For at holde på de danske seere fik de talende torsoer i TV-Avisen følgeskab af TV 2 i 1988. Mens fjernsynet skabte fællesskab, virker de digitale medier i dag både frisættende og opløsende. Og måske længes vi efter monopolet. I hvert fald beder politikerne DR og TV 2 om sammenhængskraft.
Se flow-tv, slug gamle serier og stream tv-viden med Sissel Bjerrum Fossat, museumsinspektør ved Odense Bys Museer.

Sujets

Histoire

History

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	13 août 2020
Nombre de lectures	0
EAN13	9788772192734
Langue	Danish
Poids de l'ouvrage	2 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0550€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Sissel Bjerrum Fossat

Aarhus Universitetsforlag
Telstar

Satellitten Telstar indgik i Den Kolde Krigs styrkepr ve mellem st og vest. I september 1962 tog den i modelform p charmeoffensiv i den delte by Berlin - ledsaget af smukke Gudrun Wilke. Her vises Telstar frem i Tempelhof, der var amerikanernes foretrukne lufthavn. Tempelhof var en central scene i Den Kolde Krigs Berlin. Hertil gik luftbroen, der havde bragt vigtige forsyninger og symbolsk chokolade til vestberlinerne under blokaden i 1948-1949.
|| Alex Waidmann/ullstein bild/Getty Images
Teknisk uheld
Hello, Mr. Pedersen speaking .
Hello Mr. Pedersen, are you at Oulo in Finland?
Forkert nummer. Og s endda danmarkshistoriens f rste fejlopkald via kommunikationssatellit en dejlig juliaften i 1962. Danskerne fulgte den historiske begivenhed i sp nding over b de radio og tv, og ivrige pressefotografer knipsede l s og forevigede jeblikket. Alt imens vandrede satellitten Telstar ufortr dent over himlen og sendte lige s up klageligt sit signal fra USA til Europa - og det helt uden kabler. Lydkvaliteten var fortr ffelig, det eneste problem var, at Mr. Pedersen ikke befandt sig i Finland, men i kongens K benhavn med overborgmester Urban Hansen (1908-1986) ved sin side. Borgmesteren, der br ndende nskede at tale med sin kollega Richard Daley (1902-1976) i Chicago, begyndte at se en smule ansp ndt ud p landets tv-sk rme.
Hello Oulo, hello Finland! l d det igen insisterende fra telefonen.
I den anden ende ventede borgmesteren i Minneapolis og ti finske parlamentsmedlemmer p at f hul igennem til Finland, og man havde ikke hele dagen til at sludre med de forkerte. Telstar ventede nemlig ikke p nogen og bev gede sig hastigt videre p sin himmelf rd. Som den kunstige m ne, den var, stod den op for igen at g ned bag horisonten, og i l bet af 18 minutter ville der ikke l ngere v re kontakt mellem Minneapolis, K benhavn, Chicago eller Oulo for den sags skyld. Det historiske jeblik var begyndt sk vt, og forvirringen var til at tage og f le p .
Teknisk - sig noget teknisk , blev der hvisket, s de lyttere, der fulgte med over radioen, lige akkurat kunne h re det.
Nu var det op til Danmarks Radios programmedarbejder Thyge Stenstrup (1940-2019) at padle hen over de mange ubekvemme tavsheder. Han kunne fort lle, at opkaldet var et af flere den aften, og m ske var travlhed rsagen til fejlen. Satellittens signal blev modtaget i Storbritannien og rejste derefter videre til Danmark og Finland via kabel. Stenstrup mente nok, at fejlen m tte v re sket i omstillingen.
Inden da havde han forklaret lytterne, hvad meningen med galskaben var. I 1962 var det naturligvis ikke l ngere banebrydende at kunne tale i telefon over Atlanten, og satellitter var heller ikke helt nye l ngere. Den russiske Sputnik havde rystet den vestlige verden i 1957 ved som den f rste at blive sendt i kredsl b om Jorden, og amerikanerne var ikke sene til at sende Explorer i h lene p den. Det s rlige ved Telstar var muligheden for at kunne sende alle mulige former for globale kommunikationssignaler - telefoni, telegrafi, data, radio og ikke mindst television. Stenstrup kunne dog ikke forudse, at Telstar indvarslede en helt ny tid, der rakte langt ud over Den Kolde Krigs (1947-1991) logikker og tankes t. Den var i mere end en forstand gr nseoverskridende, og det lille kunstige himmellegeme lagde det sp de kim til det ustyrlige globale medieudbud, vi kender i dag. I mods tning til tidligere satellitter var Telstar udviklet af en kommerciel akt r p Bell Laboratories. Ideen var at skabe et globalt kommunikationsnetv rk baseret p satellitter, hvilket Bell med god grund kunne se et v ldigt potentiale i. Selv om der alts ogs l andre end milit re eller videnskabelige interesser til grund for Telstars tilblivelse, var det stadig NASA (National Aeronautics and Space Administration), der stod for opsendelsen, og n jagtigt som sine forg ngere var Telstar en del af Den Kolde Krigs propaganda og rivaliseren.
Copenhagen, Copenhagen! Maybe it ll work better if it is in Finnish? l d det hj lpsomt fra amerikanerne.
Generaldirekt r for Post- & Telegrafv senet Gunnar Pedersen (1905-1997), der stadig sad ved sit skrivebord i Centralpostbygningen i K benhavn, m tte lakonisk afsl . At f en overs ttelse til finsk ville nok ikke hj lpe det store. Efter mange og lange minutter fik briterne endelig forbundet de rigtige skandinaver med de rigtige amerikanere, og h fligheder kunne nu udveksles til stor lettelse for alle. Efter kun fem minutters taletid m tte forbindelsen afbrydes, og Telstar var forsvundet bag horisonten.
Urban Hansen afsluttede den historiske samtale med et farewell, farewell, Mister og t rrede sveden af panden.
Mondovisionen
Bortset fra at have leveret verdens f rste forkerte nummer fra verdensrummet var det ikke telefonien, Telstar revolutionerede. Det var fjernsynet. Allerede tre dage f r telefonsamtalen debuterede Telstar som tv-satellit. For f rste gang nogensinde samledes et potentielt verdensomsp ndende publikum om en f lles og samtidig oplevelse. I Europa kendte man allerede Eurovisionen og Nordvisionen, der kunne sende gr nseoverskridende tv-transmissioner. Eurovisionen var en del af den europ iske tv-union (EBU), der blev oprettet allerede i 1950. I dag kender vi det bedst som navnet p flagskibsprojektet, det europ iske Melodi Grand Prix, men det var ogs en del af en mere dagligdags udveksling af programmer mellem de vesteurop iske lande. Det var da ogs Eurovisionen, der skulle videreformidle satellittens signal. Derfor var man ikke sen til k rligt at d be udvekslingen af programmer over Telstar Mondovisionen.

Det historiske jeblik i 1962, hvor borgmester Urban Hansen (th.) og generaldirekt r Gunnar Pedersen rent faktisk fik telefonisk kontakt over Atlanten med hj lp fra Telstar. For borgmesteren gjaldt det om at holde tungen lige i munden, n r han skulle improvisere p skoleengelsk.
|| Peer Pedersen/Ritzau Scanpix
Den 23. juli 1962 kl. 20 kunne den kendte tv-v rt Piet van Deurs (1931-2018) byde de danske seere velkommen til den f rste afdeling af tv-transmissionen. Eftersom Telstar ikke var en geostation r satellit, m tte udsendelsens l ngde tilpasses det sendevindue p ca. 18 minutter, der var til r dighed. Det bet d ogs , at transmissionen m tte foreg i to afdelinger, hvor amerikanerne fik lov at l gge ud, og kl. 22.45 blev det s europ ernes tur. P de lidt over to timers pause opn ede satellitten igen en gunstig position, og den kunne desuden n at genoplade batterierne ved hj lp af sine solceller.

Telstars f rste udsendelse b d p flotte billeder af rkeamerikanske landskaber, byer og baseball. H jdepunktet var pressem det, hvor seerne kom helt t t p pr sident Kennedys bekymrede miner.
|| Midge Aylward/Keystone/Getty Images
Amerikanerne inviterede europ erne til at se en sportsbegivenhed. Det var i og for sig meget sigende for den type programmer, der senere blev sendt via de tidlige tv-satellitter. Sportsbegivenheder var godt internationalt tv. De kr vede ikke den store overs ttelse, regler og kulturelle koder var genkendelige, og underholdningsv rdien var benlys (for de fleste). I 1960 var de olympiske lege i Rom blevet optaget p b nd og sendt over Atlanten pr. fly. Allerede i 1964 s rgede satellitter for at bringe signalet fra Japan videre til resten af kloden.
Men det var nu alligevel ikke helt meningen, at Telstar skulle have sendt en lille bid baseballkamp fra Chicago til Europa. Hovedretten p programmet var en direkte udsendelse fra pr sident John F. Kennedys (1917-1963) ugentlige pressekonference. Eftersom satellitten var lidt for tidligt p den i forhold til pr sidenten, m tte kampen alts p for at fylde sendetiden ud s l nge. Det s ud til at passe baseballpublikummet s rdeles godt. Da der over stadions h jtalere blev annonceret, at man ved Telstars hj lp nu var live og direkte til Europa, ville jubelen ingen ende tage. Under indslaget var der ikke mange, der s baseball. Hverken publikum i Chicago, der fik travlt med at vinke til kameraet, eller europ erne, der mest af alt fik lejlighed til at vinke tilbage til de begejstrede baseballfans p sk rmen.
Efter den festlige start blev ansigterne lagt i langt mere alvorlige folder under pr sidentens pressem de. I dag er amerikanske pressem der hverdagskost for et dansk publikum, og de fleste glider ubem rket ind sammen med den vrige nyhedsst j uden at efterlade sig synderlige spor i hukommelsen. I 1962 var m det med den amerikanske pr sident direkte i egen dagligstue anderledes effektfuldt, og journalisternes sp rgsm l var af tung kaliber. Var det mon muligt at indg en aftale med Sovjetunionen om ikke at afpr ve flere atombomber? Hvordan stod det til med konomien og betalingsbalancen? Skulle dollaren devalueres? Kennedys prompte forsvar for den amerikanske konomi og dollaren fik direkte effekt p de europ iske b rser, hvor rygter om en snarlig devaluering havde floreret. Dollarkursen blev n sten jeblikkeligt stabiliseret, og Telstar gav et lille glimt af den hastighed og kraft, der ligger i en direkte, global og billedb ren nyhedsstr m.
Efter Kennedys optr den blev seerne f rt tilbage til satellittens hjemmebane, rumkapl bet, og NASA fik tid til at berette om Apollomissionen, der skulle bringe menneskeheden til M nen i l bet af f r. Satellitterne var en integreret del af forberedelserne til m nerejsen. Dels skulle teknologien bruges til kommunikationen mellem bes tning og Jorden, dels var det vigtigt at viderebringe bedriften til klodens befolkning i direkte tv- og radioudsendelser. M nelandingen blev en af det 20. rhundredes allerst rste mediebegivenheder, som flere hundrede millioner mennesker fulgte p samme tid kloden rundt.
De vrige minutter blev fyldt ud med forudsigelige indslag fra det amerikanske kulturliv og flotte scener fra det obligatoriske Mount Rushmore med fire amerikanske pr sidenters hoveder hugget i granit. Udsendelsen fra Eurovisionen fulgte nogenlunde samme opskrift og fremv