Hertugdømmet , livre ebook

Aarhus University Press - Carsten Porskrog Rasmussen

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

51 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

Forvirrende og fascinerende. Sådan er Sønderjyllands historie. Hele miseren begyndte i 1232, da kong Valdemar Sejr lovede landsdelen til sin søn Abel som hertugdømme. Så var der ro på bagsmækken, troede Valdemar. Det gik helt anderledes. Landsdelen blev hertugdømme i 600 år og voksede i den tid væk fra Danmark. Nok kom Sønderjylland tilbage til den danske konge i 1460, men det var stadig hertugdømme og noget for sig. Så den store nationale danmarkshistorie om et samlet rige passer Sønderjylland ikke ind i. I 1800-tallet kom danskere og tyskere op at slås om landsdelen. Kampen gjaldt også fortiden, for hvem havde historisk ret til området?
Carsten Porskrog Rasmussen, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland, følger landsdelens historie og vigtige politiske begivenheder i næsten 600 år.

Sujets

Histoire

History

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	09 mai 2019
Nombre de lectures	0
EAN13	9788771849059
Langue	Danish
Poids de l'ouvrage	4 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0550€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Carsten Porskrog Rasmussen

Aarhus Universitetsforlag
Da grunden blev lagt

Skulpturen af Valdemar Sejr af billedhuggeren Gunnar Slot (1914-2002) i Vordingborg forestiller egentlig kongen med teksten til Jyske Lov. Men det er ikke sv rt at forestille sig, at dokumentet i stedet udn vnte s nnen Abel til hertug af S nderjylland, som det skete i 1232.
|| Sj llandske Medier
1232
I 1232 var den danske konge Valdemar Sejr (1170-1241) st rkt optaget af, hvad der skulle ske med b de Danmark og hans egen familie efter hans d d. Selv om kongen var 62, var det n ppe alderen, som trykkede. Men han var i en anden situation end mange andre konger i samtiden, hvor den ldste s n automatisk arvede riget. Danmark var et valgrige, hvor storm ndene valgte kongen. Man skal ikke forestille sig et pr sidentvalg, hvor alle kunne stille op og f re kampagne, for man valgte normalt inden for kongefamilien, men der var et spillerum for forhandling og magtkampe. Kongen havde dog en mulighed for at undg uro, hvis han kunne f valgt en tronf lger, mens han selv levede. Det havde kongens far, Valdemar den Store (1131-1182), gjort i 1170, og Valdemar Sejr havde selv gjort det samme i 1215, hvor hans eneste s n af f rste gteskab, Valdemar den Unge (1209-1231), var udpeget til tronf lger allerede som seks rig.
I 1231 blev Valdemar den Unge imidlertid dr bt ved en jagtulykke. Mulige afl sere var der ingen mangel p . Valdemar den Unge var godt nok eneste s n af kongens f rste gteskab med Dagmar af B hmen (1186-1212), men der levede hele tre s nner fra hans andet gteskab med Bereng ria af Portugal (1194-1221). Der var endda ogs en s n f dt uden for gteskab. Problemet var alts ikke at finde en ny kandidat, men snarere at undg konflikter. Omvendt var der ogs et hensyn at tage til de s nner, der ikke skulle v re konge.
Alt det ordnede Valdemar Sejr i 1232 - eller det troede han i hvert fald. Erik (1216-1250), den ldste s n af andet gteskab, rykkede op og blev udpeget som tronf lger. Hans to yngre br dre, Abel (1218-1252) og Christoffer (1219-1259), blev gjort til hertuger af S nderjylland og Lolland. Den u gte s n Knud (ca. 1205-1260) blev hertug af Blekinge. En anden u gte og for l ngst d d s n havde v ret greve af Halland. I 1241 blev hans s n Niels (ca. 1218-1251) greve af den nordlige del, N rrehalland.
Kongen mente utvivlsomt, at han b de havde sikret ro om tronf lgen og skaffet de vrige s nner en passende rang og position. Det sidste var vigtigt, for kongens s nner var ikke f dt med en titel, s deres status var underligt vag. I lande som Tyskland og Frankrig var hertugtitlen den fineste titel under kongen. Ved at g re s nnerne til hertuger gav kongen dem officielt rang foran alle andre unders tter.
En hertugtitel var normalt knyttet til et landomr de, og det samme var de titler, Valdemar Sejr uddelte. Det var rigets gr nseegne, som nu blev til hertugd mmer: S nderjylland ved sydgr nsen mod Tyskland, Lolland ved sters en og Blekinge mod Sverige. Grevskabet N rrehalland, som fulgte senere, l s gar, hvor de tre nordiske riger st dte sammen. Der var formentlig flere grunde til at v lge gr nseegne som hertugd mmer og grevskab, men kongen mente nok, at der var behov for en loyal mand derude, og hvem kunne en ny konge vel bedre stole p end sine br dre?
Det s rlige ved S nderjylland
For de fleste af de landsdele, kongen delte ud til sine yngre og u gte s nner, blev det en parentes i deres historie. Lolland, Blekinge og Halland blev atter danske landsdele. At to af dem langt senere blev afst et til Sverige, har intet at g re med historien om hertuger og hertugd mmer.
Abels efterkommere holdt derimod fast ved S nderjylland. Omr det blev gradvis mere og mere selvst ndigt og mere og mere anderledes end det danske rige, det var skilt ud fra. Det ndrede sig ikke, da danske konger efter 1460 selv blev hertuger af S nderjylland eller rettere af Slesvig, som omr det nu hed. Landet mellem Konge en og Ejderen var blevet en s selvst ndig politisk st rrelse, at det kunne overleve at komme i union med Danmark uden at blive en dansk landsdel. De n ste rhundreder blev s rstillingen udbygget snarere end udvisket.
Man kan sammenligne med Norge, der fra 1380 fik konge til f lles med Danmark. Det fortsatte i 434 r. Norge blev efter en tid reelt styret fra K benhavn og p dansk, og Norge blev p mange omr der underlagt de samme love, regler og principper som Danmark. Alligevel blev danskere, nordm nd og andre ved med at betragte Norge som et rige for sig, og b de talesprog og gamle norske love og regler overlevede. Sk nt danske konger tiln rmede norske forhold danske, smeltede landene aldrig helt sammen. Norge blev ved med at v re Norge.
Historien om S nderjylland er b de den samme og den modsatte. Det er f lles, at landet i lange perioder var forbundet med Danmark, men alligevel et land for sig. S nderjylland var dog ikke s s nderjysk fra starten, som Norge var norsk. Til geng ld oplevede S nderjylland ikke den samme udj vnende og tiln rmende kraft fra danske kongers love og reguleringer som Norge. Snarere m man sige, at danske konger bidrog til at g re S nderjylland endnu mere anderledes med tiden. Mens Norge voksede mod Danmark, voksede S nderjylland v k fra det under den f lles konges scepter. I stedet voksede S nderjylland mod sit tyske naboland Holsten, som det blev forbundet med i 1300-tallet. Tysk sprog og kultur vandt frem i hertugd mmet. Ogs da det igen kom under danske konger i 1460.
L nge var sammensatte stater med forskellige sprog og omr der, der var styret p forskellig vis, almindelige i Europa, men Den Franske Revolution i 1789 fik det til at knage og brage i den slags stater. Krav om folkelig indflydelse bredte sig, men det samme gjorde nsker om at skabe en langt mere ensrettet stat, hvor der var ens regler og systemer overalt. Hvad skulle da g lde? Hvilket sprog, hvilke regler? Det satte gang i nye politiske bev gelser, som havde nye nsker til deres stat og dens indretning. For Norge f rte det til en udvikling, der endte med fuld selvst ndighed. For S nderjylland blev sp rgsm let derimod, om fremtiden skulle v re fuldbyrdelsen af den udvikling, hvor det slesvigske st t var vokset v k fra Danmark og mod Holsten? Eller skulle omr det tv rtimod vende tilbage til sin danske rod? Det f rte til to krige og 56 rs tysk styre i hele landsdelen, f r den blev delt efter folkeafstemning i 1920. Slesvig var gradvis blevet til noget for sig gennem kongers og hertugers politik og overlevede som s dan i en stor sammensat stat, men endte med at g under som s rligt politisk omr de i demokratiets og nationalstaternes tidsalder.
Kampen om historien
I 1800-tallet blev kampen om landsdelens fremtid t t forbundet med en kamp om dens fortid. Begge sider gravede efter historisk ret og den moralsk overlegne position. Den skulle bruges til at vinde tilh ngere internt i landsdelen, men mindst lige s meget til at vinde opbakning udenfor. Det sidste lykkedes i overv ldende grad for begge. Det slesvigske sp rgsm l blev en central politisk mobiliseringsfaktor - b de for det unge danske demokrati og den tyske samlingsbev gelse.

P det f rste guldhorn, som blev fundet ved Gallehus n r T nder i 1639, var der en indskrift p oldnordisk. Det blev senere taget som bevis for, at S nderjylland var et ldgammelt dansk eller nordisk omr de. Det er uden tvivl grunden til, at kunstneren Harald Slott-M ller (1864-1937) omkring 1905 valgte at male det idealiserede billede af pigen, der finder guldhornet.
|| Museum S nderjylland - S nderborg Slot
De to sider fandt deres argumenter forskellige steder p historiens hylder. Den danske side gravede dybt. S nderjylland havde v ret en del af Danmark helt fra danmarkshistoriens begyndelse, blev det fremh vet. Ja, i en vis forstand var de danske r dder dybere endnu, for stednavne viste, at der havde v ret talt dansk helt tilbage i de tider, hvor landsbyer og omr der fik deres navne. P den m de blev den danske kernep stand, at S nderjylland var som et tr med dansk rod og en grundl ggende dansk dna, omend den senere d rlige pasning af tr et havde f rt til, at det var kommet til at se noget tysk ud. Men det kunne blive helt dansk igen, hvis man ndrede vilk rene. Og det ville trives bedre ved det.
Den tyske side havde sv rt ved at overtrumfe danskerne i kampen om den ldste historie, og derfor ledte de efter argumenter lidt h jere oppe p historiens reol. Den tyske fort lling kom til at handle om, hvordan landsdelen var blevet skilt ud fra Danmark, og hvordan den var blevet knyttet til Holsten og reelt smeltet sammen med naboomr det. Tysk var blevet landsdelens kultur- og administrationssprog allerede i 1300- og 1400-tallet. Den tyske p stand var, at S nderjylland m ske nok var kommet af et dansk fr , men at det var vokset til i et tysk milj . I den tyske optik var Slesvig og Holsten blevet til en dobbelteg, som var vokset s t t sammen, at stammerne ikke kunne skilles ad, uden de begge blev delagt.
Mere eller mindre bevidst fik de to historier forskellige samfundsgrupper som helte. Den danske historie identificerede sig oftest med den brede bondebefolkning, mens fyrster, adel og akademikere dominerede den tyske fort lling. Det passede godt til, at den tyske bev gelse i 1800-tallet fandt sin st rkeste st tte i de h jere sociale lag - den danske blandt b nder. Den tyske fort llings helte var den danske histories skurke, hvorimod b nderne knap fik en rolle i den tyske version. Igen stemmer det med, at den danske bev gelse k mpede mod tysksindede akademikere og godsejere, mens den tyske bev gelse ans de dansksindede b nder for at v re uden politisk betydning.
Langt op i tid er kampen om historien fortsat. Det centrale sp rgsm l har v ret, om det vigtigste var de ldste tider og en grundl ggende folkekarakter eller den senere politiske historie. Der har v ret tyske fors g p at vinde kampen om de ldste r dder, men for det meste begynder den tyske fort lling med middelalderen, og kernep standen er, at landsdelen alle