45 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Kanslergadeforliget , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
45 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Landbruget var i dyb krise. Arbejdsløsheden i byerne var tårnhøj. En storkonflikt lurede. Den 29. januar 1933 trak indædte politiske modstandere tov om landets fremtid i statsminister Staunings private gemakker. Først klokken fire næste morgen, efter en forsonende dram, kunne de luske hjem med en aftale i hånden. Kanslergadeforliget var født! Snart begyndte myterne om den dramatiske nat at blive spundet: Var forliget et bevis på et samarbejdende folkestyre, der lagde en grundsten til velfærdsstaten, eller var det en nødløsning i et kriseramt samfund, hvor arbejdsløse brostensbevæbnede ballademagere vendte parlamentarismen ryggen?
Kristina Krake, historiker ved universitetet i Amsterdam, åbner døren til en urolig tid, hvor landets økonomi var til rotterne, og fascismen kastede sin skygge over Europa.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 09 mars 2023
Nombre de lectures 0
EAN13 9788772198613
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 1 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0550€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Kristina Krake

Aarhus Universitetsforlag
Kolofon
Kanslergadeforliget
Kristina Krake og Aarhus Universitetsforlag 2023
Serie: 100 danmarkshistorier
Forlagsredaktion: Thomas Oldrup
Tilrettel ggelse, sats og omslag:
Camilla J rgensen, Trefold
Repro: Narayana Press
E-bogsproduktion: Narayana Press
ISBN: 978 87 7219 861 3 (epub)
Projektet 100 danmarkshistorier er st ttet af A.P. M ller og Hustru Chastine Mc-Kinney M llers Fond til almene Formaal
Projektets styregruppe: Thomas Bloch Ravn (Den Gamle By), Thorsten Borring Olesen (Aarhus Universitet), Mette Frisk Jensen ( danmarkshistorien.dk ), S ren Hein Rasmussen (MegaN rd), Torben Kjersgaard Nielsen (Aalborg Universitet), Bo Lidegaard (dr.phil., forfatter), Camilla Mordhorst (Dansk Kulturinstitut), Lars Boje Mortensen (Syddansk Universitet), Keld M ller Hansen (Danmarks Borgcenter), Rikke Louise Alberg Peters (HistorieLab), Hans Schultz Hansen (Rigsarkivet), Nils Arne S rensen (Syddansk Universitet), Sten Tiedemann (Folkeuniversitetet i Aarhus), Sarah Giersing (M/S Museet for S fart) og Anette Warring (Roskilde Universitet)
L s mere om projektet p
100danmarkshistorier.dk

Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
En historisk aftale

Portr ttet af den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning (1873-1942) l gger v gt p hans myndige positur og st lsatte blik, som skuer mod et punkt uden for billedrammen. Skildringen bekr fter det etablerede billede af Stauning, der som en landsfader styrede Danmark sikkert igennem 1930 ernes konomiske krise og indf rte fremsynede reformer til gavn for folket. Portr ttet, der h nger i Vandrehallen p Christiansborg, blev malet t r efter Staunings d d, hvor landet var besat af tyske tropper, og fremtiden var uvis.
|| Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Kanslergade 10
Fra s ndag formiddag den 29. januar 1933 og indtil n ste morgen kl. 4 holdt en sn ver kreds af politikere m de i statsminister Thorvald Staunings bolig i Kanslergade 10. Samfundets vitale interesser var p spil. Landets konomiske krise var blevet forv rret, og de sociale konsekvenser var vidtr kkende. Desuden truede en arbejdskonflikt lige om hj rnet. I disse uformelle rammer, nogenlunde i fred for nysgerrige journalister, fors gte politikerne natten over at n til enighed om en kriselovpakke, der skulle hj lpe de konomisk tr ngte b nder og arbejdsl se. Det lykkedes, og resultatet blev en omfattende politisk aftale, som er g et over i historien som Kanslergadeforliget.
Forligsparterne bestod p den ene side af de to regeringspartier, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, og p den anden side af Venstre. Det var i sig selv historisk. Socialdemokratiet og oppositionspartiet Venstre stod s dvanligvis langt fra hinanden i de politiske sp rgsm l. Derfor var det opsigtsv kkende, at de skulle finde en f lles l sning p en lang r kke sociale og konomiske udfordringer. Der var dog ingen tvivl om, at akutte og gennemgribende foranstaltninger var n dvendige. Det havde Stauning sl et fast, da han om l rdagen den 28. januar fremsatte et lovforslag i Folketinget om indgreb, der skulle hindre en storkonflikt p arbejdsmarkedet. To tredjedele af befolkningen var direkte ber rt af krisen, og hvis ikke det foreliggende lovforslag blev vedtaget, ville det f katastrofale konsekvenser:


Indgangspartiet til Staunings bop l, Kanslergade 10 p sterbro, hvor Kanslergadeforliget blev aftalt. Adressen tiltrak nysgerrige folk til gene for beboerne og blev omd bt til Ove Rodes Plads i 1937. Da var Stauning dog flyttet til en resbolig i Gentofte.
|| Mathias L vgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Det danske samfund befinder sig utvivlsomt i jeblikket i den alvorligste situation, som nogen sinde har foreligget for Danmark. [ ] Det er p den baggrund, hvor s dan noget som to tredjedele af den hele befolkning er kriseramt og uden evne til at opretholde deres forbrug, uden evne til oms tning, til effektiv deltagelse i det, som er n dvendigt for at holde produktionen i gang - det er p denne baggrund, at samfundet st r overfor en trussel om en fuldst ndig standsning af alt det, som endnu g r sin gang, en trussel om at drive befolkningen og landet ud i en katastrofe, som aldrig er oplevet her i landet og n ppe nogetsteds i verden .
Situationens alvor var ikke til at tage fejl af. Heller ikke krisens omfang, der var udl st af b rskrakket p Wall Street i 1929, og som havde forplantet sig til Europa for at sl igennem i Danmark i begyndelsen af 1930 erne. I februar 1932 steg arbejdsl sheden til 36 % for de organiserede arbejdere, og ret efter kulminerede den med 43 %, hvilket svarede til 200.000 arbejdsl se. Samtidig var landbruget h rdt ramt af nedgang i eksport og faldende priser p bl.a. sm r og bacon. Landm ndenes bedrifter var derfor ikke l ngere rentable, og det resulterede i, at et stigende antal landbrug blev sat p tvangsauktion. Selv om tvangsauktionerne udgjorde en lille procentdel af det samlede antal bedrifter, hang truslen om at miste g rd og hjem over b nderne.
Den nationale krise handlede dog ogs , eller m ske is r , om den varslede lockout. Fagbev gelsen havde afvist at tvinge arbejderne til at g 20 % ned i l n, og som svar truede Dansk Arbejdsgiverforening med at indstille produktionen fra den 1. februar, hvilket ville betyde, at yderligere 100.000 arbejdere stod uden job. Den situation ville Socialdemokratiet for alt i verden undg , og derfor var det magtp liggende for regeringen, at lockouten blev afbl st. I praksis valgte regeringen at gribe ind i de strandede overenskomstforhandlinger. Det skete med et lovforslag om at forl nge den g ldende overenskomst og om forbud mod strejker og lockout for t r. Denne l sning var dog ikke uden risiko. Regeringen var nemlig presset af den parlamentariske situation, fordi den ikke havde flertal i Landstinget. Derfor var regeringen n dt til at finde st tte hos i hvert fald t af de to andre store partier, Venstre eller Det Konservative Folkeparti, for at f sit lovforslag vedtaget af Rigsdagen.
Det var alts denne tilspidsede krisesituation og behovet for parlamentarisk st tte, der dannede rammen for, at en ordning med Venstre blev aktuel. Forliget afhang dog ogs af, at Venstre s fordelene ved et samarbejde, og desuden af partiernes indstilling. For hvor politikerne, uanset partifarve, var klar over, at der skulle tages drastiske beslutninger for at afb de krisens v rste virkninger, havde de meget forskellig opfattelse af, hvordan det skulle ske. Imidlertid tilkendegav Venstres pragmatiske ordf rer, Oluf C. Krag (1870-1942), under folketingsdebatten om l rdagen, at Venstre var villig til at forhandle, selv om partiet var bet nkeligt ved lockoutloven . Isoleret set kunne partiet ikke stemme for lovforslaget, men der kunne komme en ordning p tale, hvis der blev skabt basis for dristige, dybtg ende og omfattende foranstaltninger . Krags tilbud om seri se forhandlinger om kriseh ndteringen blev fulgt op af regeringen. Parternes politiske krav var dog s modstridende, at opgaven var umulig at l se med m derne p Christiansborg, hvor pressen i vrigt holdt je med enhver bev gelse ind og ud af Statsministeriet. Derfor valgte politikerne at henl gge forhandlingerne til Staunings private hjem p sterbro.
Dr ftelserne i Kanslergade foregik uden om Det Konservative Folkeparti. De konservative var ikke blevet inviteret, da de havde meldt ud, at de var imod et forbud mod lockout, som jo ellers var anledningen til, at der kom et m de i stand. At der s samtidig blev f rt separate forhandlinger om andre krisepolitiske indgreb, var en del af det politiske spil. Venstre ville have noget igen, hvis partiet skulle lade lockoutloven g igennem Rigsdagen.


Staunings 60- rs f dselsdag i oktober 1933 blev fejret med hyldestdigte, fest, fakkeltog og en str m af gratulanter - heriblandt regeringens ministre, som p fotoet er samlet om Staunings forhandlingsbord med den legendariske karaffel fra Kanslergadeforliget i midten.
|| Dansk Pressefoto/Det Kgl. Bibliotek
Et glas til afsked
I nattetimerne mellem den 29. og 30. januar 1933 var der dog ikke udsigt til noget forlig. Venstre kr vede en kraftig s nkning af kronens v rdi, fordi det ville g re det lettere at afs tte landbrugsprodukterne. Kravet om devaluering indebar imidlertid, at prisen p importerede varer formentlig ville stige. Dette var ensbetydende med en betragtelig nedgang i de danske arbejderes reall n, hvilket Socialdemokratiet var modstander af. Derfor m tte parterne fors ge at m des p midten, fx med en mindre drastisk nedskrivning af kronen. Det viste sig at v re en noget n r umulig opgave, og Venstres tre repr sentanter m tte flere gange i l bet af aftenen g afsides for at diskutere deres standpunkter. Navnlig var den ultraliberale Venstreformand, Thomas Madsen-Mygdal (1876-1943), modvillig, og han skulle tilsyneladende overtales af partif llen Krag, s parterne kunne n rme sig hinanden. Godt nok foregik de fortrolige dr ftelser uden for referat. Vores viden om de afg rende forhandlinger kan vi kun stykke sammen p baggrund af de beretninger, som nogle af de tilstedev rende skrev ned bagefter. Derfor er omtalen af nattens h rde forhandlinger beh ftet med en vis usikkerhed. Den radikale indenrigsminister, Bertel Dahlgaard (1887-1972), oplevede imidlertid forl bet s ledes:
Der herskede natten igennem en sp ndingsfyldt atmosf re. Med mellemrum trak de tre venstrem nd sig tilbage til et andet v relse for at konferere indbyrdes, og jeg lagde m rke til, at hver gang, n r de vendte tilbage, havde dr. Krag drevet Madsen-Mygdal et stykke n rmere frem mod et forlig .
Det var ikke kun Venstreformanden, der havde sv rt ved at g p kompromis med sin politiske overbevisning. Regeringen havde ogs sv rt ved at acceptere Venstres krav om devaluering og afviste undervejs oppositionspartiets forligstilbud, der s igen m tte revideres. Den socialdemokratiske finansminister, Carl Valdemar Bramsn s (1879-1965), deltog end ikke i m det. Ganske vist skyldtes han frav r influenza,

  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • Podcasts Podcasts
  • BD BD
  • Documents Documents
Alternate Text