Grundtvigs død , livre ebook

Aarhus University Press - Jes Fabricius Møller

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

53 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

Grundtvig står der på 35 vejskilte i Danmark, og ”den gamle” citeres hyppigt i sange og taler. Han var folkelig, og hans betydning for dannelse, religion, højskoler, danskhed og velfærdsstat kan ikke overvurderes. Eller kan den? Der er nemlig mange myter om en af danmarkshistoriens mest berømte skikkelser. Fx om sammenhængen mellem socialdemokratismen og grundtvigianismen. Grundtvig har altid været kontroversiel. Alligevel er hans mytologiske kraft stadig stor. Så stor, at præsident Barack Obama nævnte ham i en tale i 2016.
Jes Fabricius Møller, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet og kongelig ordenshistoriograf, fortæller om, hvordan Grundtvig var ung i fortiden og gammel i nutiden.

Sujets

Histoire

History

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	14 mars 2019
Nombre de lectures	0
EAN13	9788771848823
Langue	Danish
Poids de l'ouvrage	2 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0550€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Jes Fabricius M ller

Aarhus Universitetsforlag
En m gtig virkende Kraft

C.A. Jensen (1792-1870) h rer ikke til de kendte guldaldermalere, selv om han var sin tids mest brugte portr tkunstner. Jensens portr tter er kendetegnet ved stor portr tlighed og en ringe grad af idealisering. I mods tning til andre samtidige portr tter af Grundtvig kan man faktisk se, at der er tale om en ca. 60- rig mand, og samtidig har Jensen held med at vise, at der var liv i den gamle . Ridderkorset fik Grundtvig i 1840.
|| Den Hirschsprungske Samling
Grundtvigs d d og begravelse
Det er synd at sige, at Nikolaj Frederik Severin Grundtvigs d d den 2. september 1872 var helt uventet. Det var en lille uge f r hans 89- rs f dselsdag. En alder, som de f rreste f dt i 1783 kunne regne med at n . Men der havde ikke v ret tegn p sv kkelse hos ham, og han pr dikede til det sidste, s der var planlagt en stor fejring af hans f dselsdag. Nu kunne de fremm dte s g til begravelse i stedet.
At det skulle blive en stor begivenhed, blev allerede forvarslet, da kisten skulle synges ud af hjemmet i Hellerup nord for K benhavn den 5. september om aftenen. Et par hundrede mennesker var m dt frem, og to af landets mest fremtr dende pr dikanter holdt tale mellem salmerne. Forsamlingen fulgte kisten til fods, da den p en vogn blev bragt ud til Vor Frelsers Kirke p Christianshavn, hvor selve begravelsen skulle finde sted ugen efter.
Selv om Grundtvig ved sin d d havde tjent som pr st i Vartov Kirke i en menneskealder, var det helt udelukket at holde begravelsen d r. Alene de 300 fremm dte pr ster - eller omtrent en fjerdedel af samtlige pr ster i kongeriget - ville der d rligt v re plads til. S valget faldt p den store kirke p Christianshavn, hvor Grundtvig ogs engang havde haft embede, og hvor der vel at m rke var plads til tusindvis af g ster fra hele landet og fra alle samfundslag. Der var repr sentanter for kongehuset, regeringen og b de Landstinget og Folketinget.
Fra kirken blev kisten k rt i procession gennem byen. Overalt blev der flaget p halv. Hans Ligtog igjennem Kj benhavns Gader var i sandhed kongeligt , som en af deltagerne, J. Kristian Madsen (1839-1883), skrev i en beretning. Madsen fortsatte:
Da Ligvognen var naaet til Vartov, standsede den uden for Kirken. D ren stod aaben, Orgelet spillede, og snart tonede: Krist stod op af D de , gjennem den b lgende M ngde. Da de, der stode n rmest Kisten, vare f rdige, tonede endnu de sidste Linier fra den bageste Ende af Toget. Det er paa flere Steder med F je blevet bem rket, at dette var det mest gribende ieblik af hele H jtideligheden her i Byen, ligesom der vist ogsaa med Grund er blevet sagt, at en saadan psalmesyngende Menneskem ngde n ppe er gaaet gjennem Kj benhavns Gader i mange Aarhundreder .
Under stadig salmesang fortsatte ligtoget mod baneg rden, hvorfra kisten og 6-700 af ligf lget rejste med s rtog til K ge. Under alle de resbevisninger, som k bstaden kunne m nstre, blev kisten bragt fra baneg rden til en gravkrypt ved Gl. K gegaard - gravkrypten tilh rte Grundtvigs anden hustrus familie.
K benhavnerne havde formentlig ikke oplevet noget lignende siden kong Frederik 7.s (1808-1863) d d knap ti r tidligere. Aviserne sv mmede over med lovord om den afd des fortjenester. Den konservative avis Dagbladet brugte hele forsiden den 4. september p en nekrolog, der giver et godt indtryk af den h jtidelighed og patos, der kendetegnede omtalen af Grundtvig:
Overalt i Norden og overalt, hvor der er Kjendskab til de aandelige Kr fter, som r re sig i Norden, er det Budskab blevet modtaget med dyb Alvor, at Biskop Nikolaj Frederik Severin Grundtvig er d d. Det er vanskeligt at s tte den rette Indskrift over en nylig Afd d, naar han var en saa stor, en saa alsidig Mand, en s m gtig virkende Kraft i Samfundet som Grundtvig. Hans Virksomhed kan spores i Stat og Kirke, i Skole og Familieliv; der er fra ham udgaaet en m gtig Livsstr m, hvis B lgeslag naaer, saavidt Nordens Tungemaal tales. Han forstod som Faa at finde Vej til de H jder, hvor Folkelivet har sit Udspring, han manede den nordiske Fortid frem paa en Tid, da man leflede med det Fremmede, og han talte med Overbevisningens Varme til en kold og tvivlende Samtid .
Men selv om byen og landet synes at have v ret forenet i sorg over pastor Grundtvigs d delige afgang, var harmonien kun tilsyneladende. Ikke alle k benhavnere var helt s velvilligt indstillet over for afd de:
Den Vartou Kj llingepr st er da endelig reist af og begravet under frygtelig Staahei. Han var dog igrunden en h slig gammel Karl, en rigtig Ufredsmand, saavel i Kirken som i Staten .
S dan skrev Nationalmuseets arkivar A. Strunk (1816-1888) i et brev til museets direkt r J.J.A. Worsaae (1821-1885) kun f dage efter begravelsen. Strunk havde fra et af museets vinduer i Prinsens Palais i Frederiksholms Kanal v ret vidne til ligf lget, og det er tydeligt, at salmesyngende b nder og landsbypr ster i flok b d ham imod:

I 1932 blev Niels Skovgaards (1858-1938) portr t i granit af Grundtvig opstillet i Vartovs g rd. Her gengivet i et foto fra 1943. Vartov var et af K benhavns hospitaler, alts et alderdomshjem, og da Grundtvig fik embedet som pr st her i 1839, var der tale om en taktisk l sning p problemet Grundtvig. Hvis man ikke kunne f ham til at klappe i, kunne man give ham et publikum af d ve gamlinge. Taktikken slog fejl. Han trak fulde huse af udefrakommende tilh rere til sine gudstjenester.
|| Aksel Rode: Niels Skovgaard . Berlingske Forlag 1943
Aldrig har jeg seet en saa uordentlig Procession, som da de grundtvigianske Pr ster droge forbi Palaiet; de hellige M nd gik imellem hverandre, ligervis som en Flok Stude .
Strunk var bestemt ikke den eneste, der havde et horn i siden p Grundtvig eller grundtvigianerne, der bakkede op om Grundtvigs tanker og ideer. Men uanset om man var for eller imod Grundtvig, havde han skaffet sig et navn, der gjorde ham vanskelig at ignorere. Den norske nationalskjald Bj rnstjerne Bj rnson (1832-1910) beskrev, da han talte ved graven i K ge den 11. september 1872, netop Grundtvig som en, hvis navn ggede til modsigelse og strid:
Man plejer at sige Fred over Gravene; over denne sige vi Kamp, Kamp for det, vi elske og Troe. Gud give Noget af hans Frejdighed til denne Kamp og efter den hans Fred!
Bj rnsons ord er blevet ber mte, fordi de viste sig at v re en relativt pr cis forudsigelse af, hvad der skete i l bet af 1870 erne, nemlig en splittelse i den grundtvigske bev gelse.
Splittelsen var ogs en del af den kulturkamp, der opstod i k lvandet p den litter re naturalisme, frit nkeri og darwinisme. En kulturkamp, der blev indvarslet af kritikeren og litteraten Georg Brandes (1842-1927) ret f r Grundtvigs d d med forel sningerne om Hovedstr mninger i det 19de Aarhundredes Litteratur . Skillelinjen gik mellem dem, der nskede at fastholde Grundtvigs kirkelige anskuelse som det v sentligste, og dem, der str bte efter en mere kultur ben og samfundsengageret linje. Politisk var det ikke mindst det slesvigske sp rgsm l, der tr ngte sig p . I september 1872 smed Bj rnstjerne Bj rnson selv en brandbombe ind i den offentlige debat ved at g i rette med det had mod tyskerne, som s mange danskere n rede. Hadet var ikke mindst inspireret af Grundtvig, for hvem alt tysk var Edder og Forgift . Folkehadets Tale m tte oph re, mente Bj rnson, der talte om, at signalerne m tte forandres. Det var udgangspunktet for den s kaldte Signalfejde, hvor Bj rnsons opfordring til forsoning med Tyskland m dte stor modstand.
Siden Signalfejden har der v ret mange andre fejder og uoverensstemmelser med udgangspunkt i Grundtvigs tanker eller hans person. Grundtvig er blevet taget til indt gt for og betragtet som ophavsmand til rigtig mange og mange forskellige synspunkter og f nomener. Der har v ret og er stadig stor uenighed om, hvordan man skal tolke og forst Grundtvig, og ikke mindst hvilken betydning han har haft. Der findes stadig en andel af folk, der som Strunk mener, at Grundtvig bare var en kv rulantforrykt gammel nisse, men de fleste skriver gerne under p , at Grundtvigs betydning var ganske betydelig, ogs selv om de ikke bryder sig om ham. Grundtvig var en stor Mand. Jeg for min Part afskyr ham, men han var Fanden ta e mig en stor Mand , som Georg Brandes er blevet citeret for at have sagt.
Den f rste store samlede manifestation af Grundtvigs betydning fandt sted i form af et stort m de i K benhavn i anledning af hans 100- rs f dselsdag i 1883. Georg Brandes bror, politikeren Edvard (1847-1931), skrev en gennemf rt uelskv rdig reportage fra fejringen:
Igaar m dtes M nd og Kvinder af alle Samfundsklasser her i Kj benhavn for at mindes den eneste danske Mand, hvem det er lykkedes at danne et Parti, der, overlevende ham, b rer hans Navn. Ingen af vore Digtere har dannet en Skole, der har staaet for Tidens Pr ve, ingen af vore Politikere har undgaaet F llesm rket af H jre eller Venstre, ingen religi s Sv rmer saa lidt som nogen myndig Pr lat har samlet en Menighed om sit Navn som Fane - der gaves knap fordum Heibergianere og findes i hvert fald ingen mere. Hverken Tscherning eller Hall, hverken Kierkegaard eller Martensen er paa deres Person alene bleven en Bev gelses Leder. Vi har her i Landet kun det ene Parti og den ene navnm rkede Sekt: Grundtvigianerne. Og paa det at have stiftet Parti vil Grundtvig ogsaa erindres, selv naar hans V rker ikke l ses l nger. Maaske er den Tid ikke fjern endda. Som Digter har han intet monumentalt Arbejde frembragt, intet klassisk Skrift vil altid tilh re den almendannede Bevidsthed, og hans Salmer og Opbyggelsesb ger vil kun v re deres aandelige Ejendom, som er greben religi st ligesom han. Men Partiet vil bestaa l nge, thi det har vidt forgrenede R dder og dets L re besidder en Nyreligions vne til at udstr kke sig og lokke Sj le ved at tilbyde meget og fordre lidt .

Grundtvigs 200- rs f dselsdag i 1983 blev fejret med fuldt udtr k. Her er det b rn og voksne i tilstr bt Grundt