Det sidste kongemord , livre ebook

Aarhus University Press - Thomas Heebøll-Holm

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

47 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

En novembernat i 1286 brød marsk Stig og hans medsammensvorne ind i en lade i Finderup og dolkede den sovende konge 56 gange. Sådan lyder fortællingen i hvert fald, men faktisk er både morder, mordvåben og motiv fortsat ukendte. Og det gør kongedrabet i det mørke Midtjylland til en af danmarkshistoriens mest celebre uløste kriminalgåder. Erik Klipping var den fjerde konge på blot 40 år, der blev dræbt på tronen. Hans blå blod var knap nok størknet, før viser og vås løb gennem landet, og lige siden har munke, digtere, historikere og sågar EF-kritikere fortolket mordet. Handlede det om ære og arv? En lidt for dameglad regent? Eller var Erik en magtliderlig tyran, der fortjente sin skæbne? Mysteriet fortsætter.
Tag med på detektivjagt, når historiker Thomas Heebøll-Holm fra SDU efterforsker det sidste kongemord.

Sujets

Histoire

History

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	08 décembre 2022
Nombre de lectures	0
EAN13	9788772198576
Langue	Danish
Poids de l'ouvrage	4 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0550€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Thomas Heeb ll-Holm

Aarhus Universitetsforlag
Kolofon
Det sidste kongemord
Thomas Heeb ll-Holm og Aarhus Universitetsforlag 2022
Serie: 100 danmarkshistorier
Forlagsredaktion: Thomas Oldrup
Tilrettel ggelse, sats og omslag:
Camilla J rgensen, Trefold
Repro: Narayana Press
E-bogsproduktion: Narayana Press
ISBN: 978 87 7219 857 6 (epub)
Projektet 100 danmarkshistorier er st ttet af A.P. M ller og Hustru Chastine Mc-Kinney M llers Fond til almene Formaal
Projektets styregruppe: Thomas Bloch Ravn (Den Gamle By), Thorsten Borring Olesen (Aarhus Universitet), Mette Frisk Jensen ( danmarkshistorien.dk ), S ren Hein Rasmussen (MegaN rd), Torben Kjersgaard Nielsen (Aalborg Universitet), Bo Lidegaard (dr.phil., forfatter), Camilla Mordhorst (Dansk Kulturinstitut), Lars Boje Mortensen (Syddansk Universitet), Keld M ller Hansen (Danmarks Borgcenter), Rikke Louise Alberg Peters (HistorieLab), Hans Schultz Hansen (Rigsarkivet), Nils Arne S rensen (Syddansk Universitet), Sten Tiedemann (Folkeuniversitetet i Aarhus), Sarah Giersing (M/S Museet for S fart) og Anette Warring (Roskilde Universitet)
L s mere om projektet p
100danmarkshistorier.dk

Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Det sidste kongemord

Kampkl dte forr dere, der braser ind i laden, og kongen p sit leje, der forg ves v rger for sig. Constantin Hansens (1804-1880) udl gning af mordet i Finderup Lade fra 1861 er en efterh nden fort rsket fremstilling af Danmarks sidste kongemord. Mange facts om drabet har fortabt sig i fortidens t ger, og vi kender hverken gerningsm nd, motiv eller kongens egen rolle. Handlede middelalderens mystiske mordg de om storpolitik, magt, penge og arvef lge, eller var det et opg r med rod i banal jalousi?
|| Statens Museum for Kunst/open.smk.dk/public domain
Middelalderens m rke mordg de
Det er i grunden meget lidt, vi ved med sikkerhed om mordet p Erik 5. (1249-1286), ogs kendt som Klipping, p Sankt C cilie nat, den 22. november 1286. Vi ved dog, at forbrydelsen fandt sted i Finderup, 10 kilometer sydvest for Viborg, og at kongen led en voldelig d d. Men hvem der myrdede ham og hvorfor, er simpelthen et mysterium. Og det hj lper ikke, at samtidens kilder synes lige s usikre p , hvad der er foreg et. S lad os som mesterdetektiven Hercule Poirot aktivere the little grey cells og fors ge at gennemg de begr nsede beviser.
Vi ved ikke, hvorfor kongen havde besluttet at overnatte i en lade i Finderup hin aften i november. Faktisk ved vi ikke engang, hvorfor han var i omr det - n mulig teori er, at han var p jagt. Men vi ved, at da natten faldt p , s gte kongen og hans folk ind i landsbyen Finderup. Her ville en kongelig normalt indlogere sig i landsbyens mest fornemme bygning, nemlig pr steg rden. Men den har formentlig v ret for lille til at rumme kongen og hans jagtf lge. Den eneste bygning, der var stor nok, var kirkeladen, deraf Finderup Lade. Der er derfor ikke umiddelbar grund til at tro de senere folkeviser, n r de h vder, at kongen kun havde kammermester Rane Jonsen (-1294) og en dreng med som f lge. Omst ndighederne peger p et kongeligt jagtselskab, der i middelalderen typisk var en st rre aff re med j gere, fortrolige storm nd, vagter, tjenere af forskellig art, hunde, heste og m ske endda falkonerer og jagtfalke. Folkevisernes anden p stand - at morderne kom forkl dt som gr munke - kan dog ikke pure afvises. Det var i hvert fald ikke ukendt i middelalderen, at forbrydere indimellem maskerede sig med munkekutter. Men den eneste sikre viden, vi har fra den sk bnesvangre aften, er, at kongen kom voldeligt af dage. Herfra er der kun indicier, der peger i forskellige retninger.

Erik Klippings voldsomme d d sp ger stadig i lokalomr det. I 1891 blev gerningsstedet oph jet til mindested, da man i anledning af 605- ret for mordet rejste et kors p den grund, hvor man mente, at Finderup Lade l .
|| Wikimedia Commons
Sagen bliver endnu mere kompliceret af, at hovedbeviset - kongens lig - er g et op i r g og flammer. Erik Klipping blev nemlig begravet i domkirken i Viborg, der br ndte i 1726. Havde vi haft liget, kunne vi m ske have fundet skader, der kunne hj lpe os med at komme mordets omst ndigheder lidt n rmere. Nogle optegnelser fra 1638 fort ller os dog, at kongens kranie, der nu er forsvundet, viste omfattende tegn p skader fra stridshamre eller pigge af morgenstjerne . Hvis denne identifikation er sand, er kongen blevet t sket ihjel med v ben designet til at bryde gennem tykke rustninger. Morderne har alts tilsyneladende v ret forberedte p , at kongen ikke s dan lige lod sig tage p sengen.
Dr bt p sit leje af sine egne m nd
De tidligste kilder, der beskriver mordet, afspejler usikkerheden om sagens hovedpunkter. Lunde rbogen oplyser, at Kong Erik blev St. C cilie nat dr bt p sit leje af sine egne m nd , og Gavebogen fra Lund skriver, at kongen blev myrdet p det grusomste af sine m nd i sin egen seng . Ryd rbogen har overordnet samme oplysninger, men understreger, at morderne var kongens betroede m nd - kongens riddere - og tilf jer, at han fik 56 s r. Den Yngre N stved rbog n vner blot, at kongen blev myrdet i Jylland. Kronologisk er disse udsagn de t tteste, vi har p mordet, da de formentlig er nedskrevet i m nederne efter.
Det er bem rkelsesv rdigt, at ingen af kilderne navngiver morderne, men kun fort ller, at det var kongens egne m nd. Det kan skyldes en bevidst fortielse, fordi man ville undg at l gge sig ud med den nye regering, der uv gerligt ville komme i k lvandet p kongedrabet. Det er dog mere sandsynligt, at man p nedskrivningstidspunktet ganske enkelt ikke vidste, hvem morderne var, ud over at de alts tilsyneladende var kongens egne, betroede m nd.
Det mente i hvert fald hofhistorikeren Arild Huitfeldt (1546-1609), der skrev omkring r 1600. Og Huitfeldt er p godt og ondt en uundg elig kilde, n r vi efterforsker mordet i Finderup. Det skyldes, at der i 1728 igen kom en brand p tv rs af sagens opklaring - denne gang var det K benhavns Universitetsbibliotek, der blev flammernes bytte. Her blev en meget stor del af kildematerialet til Danmarks middelalder forvandlet til aske, og mange af kilderne til denne periode kendes derfor kun i afskrifter fra den flittige Huitfeldt, der havde adgang til biblioteket, da det stadig var intakt. Huitfeldts tvivl viser derfor, at selv om han muligvis havde adgang til flere kilder, var han ikke n rmere en l sning p kriminalg den, end vi er i dag, mere end 400 r senere.
Efter Klippings mord bestod kongemagten af enkedronning Agnes (1257-1304) og den umyndige barnekonge, Erik Menved (1274-1319), og de jagtede tilsyneladende de skyldige i omkring et halvt rs tid. De satte dem bl.a. en skr k i livet via den tyske minnesanger Rumelants viser. En minnesanger var en blanding af en hofmusiker-digter og en spindoktor. Han komponerede sange, der b de var underholdende, men samtidig indeholdt politisk propaganda og agitation. Ud over at udpensle grumme detaljer som de 56 s r lovede Rumelant d d og ulykke over de skyldige - og opfordrede de danske storm nd til at slutte op om landets nye regent, barnekongen Erik Menved. Rumelants viser og visse forvirrede bem rkninger i rb ger er al den information, vi har om de f rste seks m neder efter mordet. Men kongemagten m have haft travlt, for i pinsen 1287, et halvt r efter mordet, var man p danehoffet i Nyborg klar til at d mme ni danske storm nd skyldige i drabet.
De d mte, der i folkemunde er blevet d bt de fredl se , var grev Jakob af N rrehalland (-1309), marsk Stig Andersen (ca. 1230-1293), Niels Hallandsfar (-efter 1295), Peder Porse (-f r 1313), Peder Jakobsen, Niels Knudsen, ge Kakke (-1296), Rane Jonsen og Arvid Bentsen (-ca. 1288). Straffen for mordet eller delagtighed i mordet ved sammensv rgelse var fredl shed og fortabelse af al ejendom og liv. De fleste af de fredl se s gte tilflugt hos den norske kong Erik 2. Magnussen (1268-1299) kaldet Pr stehader pga. hans konflikter med den norske kirke i 1280 erne. Han tog dem i forsvar og tjeneste. Fra Norge, grev Jakobs besiddelser i N rrehalland og sidenhen fra en Hjelm foretog den norske konge og de fredl se talrige angreb p Danmark de f lgende r.
Arvid gjorde det
Egentlig er det forkert, n r vi siger, at vi slet ikke kender morderne. For vi kan v re ret sikre p , at mindst n af de fredl se virkelig deltog i mordet. Denne person var v bneren Arvid Bentsen. Som den eneste blandt de fredl se blev han d mt for, at han med egen h nd overvar [udf rte] det slemme mord , som det hed i 1305, da Erik Menved gentog dommen fra 1287. De andre fredl se blev d mt for at beordre og udt nke mordet, men ikke for direkte at have udf rt det. For Erik Menved kom det ud p et: sammensv rgelse om kongemord og den reelle udf relse var to sider samme sag.
Men hvem denne Arvid egentlig var, og hvordan hans eventuelle forhold til de andre d mte s ud, ved vi ikke. Han optr der nemlig ikke i andre kilder end dem, der omhandler mordet. Ingen samtidige kilder betvivler imidlertid hans medvirken i sagen, og kongen af Norge tog alle de fredl se i sin beskyttelse - p n r Arvid. Det synes at vidne om, at ingen i samtiden var i tvivl om hans rolle i mordet. Han m tte klare sig selv - hvilket tilsyneladende gik knap s godt. Formentlig allerede ret efter, i 1288, blev han henrettet i Sverige som landevejsr ver. Arvid var en nobody - muligvis en lurvet lejemorder.
Man kan spekulere i, om mordet blot var et simpelt rovmord udf rt af gemene r vere under ledelse af Arvid, men omst ndighederne omkring mordet, ikke mindst de 56 s r og den generelle debat i tiden efter, peger kraftigt p et komplot. Og s er det ingen nyhed, at de fleste drab p kongelige og storm nd i middelalderen var politisk motiverede.
Det er ogs en mulighed, at Arvid blev gjort til syndebuk. Men i middelalderen var det ikke ukendt, at mindre storm nd, der fors gte at g re karriere, indvilligede i at udf re tvivlsomme gerninger for at vinde m gtigere storm nds gunst. Det var selvf lgelig ekstremt risik