De første sommerhuse , livre ebook

Aarhus University Press - Line V. Knudsen

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

46 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

I 1886 solgte staten et plantageområde samt nogle klitter med tør marehalm, og snart var fiskerlejet ved Hornbæk forvandlet til en lille kopi af Amalfikysten. Landets første sommerhusområde var en realitet, og konceptet tiltrak danskere som et fluepapir. I Skagen var malerne en slags tidlige Airbnb-gæster, i Nordsjælland nød borgerskabet ro og fred i familiens skød, i Hvidovre fik storbyens godtfolk et lille kvadrat til kål, kartofler og skramlede lysthuse, og snart stod en rand af små weekendhytter ved enhver bynær sandstrand. Men den slags bosættelser sled på miljøet og blev ofte arkitektoniske øjebæer. Fredningslove har forhindret første parket til kysten, men ikke svækket vores længsel efter det andet hjem væk fra hverdagen.
Slap af med etnolog Line Vestergaard Knudsen, lektor på Aalborg Universitet, når hun fortæller sommerhushistorie.

Sujets

Histoire

History

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	12 mai 2022
Nombre de lectures	0
EAN13	9788772197517
Langue	Danish
Poids de l'ouvrage	1 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0550€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Line Vestergaard Knudsen

Aarhus Universitetsforlag
Hornb k

I l bet af 1800-tallet undergik kyster som Hornb k Strand en stor omv ltning. Fra at v re barske udposter, hvor s ens folk kunne skues ude i horisonten, blev de til yndede v resteder, hvor borgerskabets kvinder, b rn og m nd kunne lufte deres blege kroppe. F rst overnattede badeg sterne p kro og hos lokale, og siden fik de deres egne sommervillaer. Carl Carlsen (1855-1917) gav med maleriet Sommerudflugt til stranden sin fortolkning af Hornb k Strand i 1894.
|| Wikimedia Commons
Danmarks Amalfi
1, 2, 3, 4 Andreas Clemmensen (1852-1928) tog meterlange skridt i marehalmen med sine store sorte st vler og fors gte at f en fornemmelse af parcellens st rrelse. Hvor stort et hus kunne man opf re? Hvordan placerede man bedst et hus p grunden? Her i starten af 1890 erne var det ellers mest skole- og kirkebygninger, han havde n et at arbejde med som arkitekt. 5, 6, 7, 8 Men denne tidlige sommerdag var han k rt nordp , f rst med tog og s med vogn, for at se p de parceller ved Horneby Sand, hvor hans ven og samarbejdspartner Harald Christian Plockross (1826-1913) havde t nkt sig at bygge sommervillaer. 9, 10, 11, 12 P hans ene side l havet og kysten, der strakte sig helt op til skr nterne ved Nakkehoved. P den anden side havde han plantagen med egetr er og fyrretr er, der sammen med vinden gav en sk n snurrende lyd i rerne. Men her i kystklitten, hvor arkitekt Clemmensen skridtede af, var der mest knast r marehalm og lyng. Hov, et firben kom pilende t t forbi hans ene st vle - den skulle snart v nne sig til et nyt liv med mennesker og mylder her i klitten.
Jo, her p denne parcel ville det nok kunne lade sig g re at opf re en villa i stil med den, som han for nogle r siden s ved Amalfi. Selv om der var langt til det skinnende bl hav ved den italienske klippekyst, var der god mulighed for havbadning, smuk havudsigt fra vinduet og en natursk n placering p behagelig afstand af det lokale kystliv.

Yderst til venstre ses Kystvej 14, 16 og 18 - tre af Clemmensens og Plockross italiensk inspirerede sommervillaer. De ligger stadig og skuer ud over havet. De to herrer fik selv en villa hver, Clemmensens l inde p Lyngvej i l af plantagetr erne. Foto fra ca. 1915.
|| V. T rck/Gorm Christensens postkortsamling
Horneby Sand var mod slutningen af 1800-tallet en efterh nden velvoksen plantage, der var ejet og plantet af det statslige skovv sen. Men i 1886 begyndte staten at s lge parceller, der l lige i skellet mellem plantage og klit. Parcellerne blev ikke solgt til landbrug, skovbrug eller andre n ringsm ssige form l, men var derimod tilt nkt sommerboliger. De seneste r var der blevet bygget enkeltst ende sommerhuse p den nordsj llandske kyst, og m ske var Danmarks f rste rigtige sommerhus blevet bygget i 1867 i vesterhavsklitterne ved S ndervig, men Horneby Sand blev starten p Danmarks f rste deciderede sommerhusomr de.
Og ikke nok med det: Horneby Sand blev ogs begyndelsen p en dansk sommerhuskultur, som med tiden, og med forskelligartede udtryk, blev b de stor og bred. I dag har vi 230.000 sommerhuse i Danmark, og kun f andre lande, fx Finland og Norge, kan prale af at have flere fritids- eller sommerhuse per indbygger. Ca. hver 20. person i Danmark ejer et, og vurderingen er, at mere end halvdelen af alle danskere har brugsret og tilknytning til mindst t sommerhus.
Historien om sommerhuset er historien om forskellige tiders muligheder og pr ferencer for brugen af det frie liv, om fysisk og ndelig mobilitet, om social og kulturel distinktion, om natur- og stedsdyrkelse, om opdyrkelse af forbrug og om bekymringen over, hvordan vi bedst forvalter og bevarer de s rlige naturomr der, som kysterne udg r. Det har forandret lokalomr der p godt og ondt, at sommerhusbyer og sommerbefolkninger er kommet til med deres behov og tilstedev relse i b de det fysiske og sociale landskab. Selv om sommerhuset har historiske r dder og pendanter i andre former for andet hjem , fra landsteder til lysthuse, er det et forholdsvis nyt historisk f nomen at tage p ferie eller weekend i et tr hus ved kysten for at tage havbad, g ture langs stranden og cykle ud til klitterne, l se, spille, spise frokost og slappe af. Endnu nyere er det, at det andet hjem er noget, de fleste i det danske samfund har adgang til.
Fra Tangvej til Lyngvej
Men lad os vende tilbage til Hornb k og f en fornemmelse af, hvordan det hele begyndte. I 1890 erne var Hornb k en lille fiskerby med 600 indbyggere. P begge sider af byen l der klitplantager for at beskytte mod sandflugt, en slags sandstorm, der knasede mellem t nderne og truede det kystn re landbrug og tilsandede byens veje og bygninger. Sandflugten var ikke et eksotisk indslag, der kun foregik ved de mest barske danske kyster; faktisk havde sandflugtsomr derne udgjort hele 3 % af landets samlede areal i slutningen af 1700-tallet, og indimellem m tte man overgive bebyggelser eller s gar hele byer til det kv lende sand. Det blev fx Torups sk bne, en st rre landsby t t ved Tisvilde, som man m tte opgive i l bet af 1600-tallet p grund af tilsanding. For flere andre nordsj llandske kystbyer var sandflugten en reel eksistenstrussel, og i kampen mod sandflugten blev hoverib nder og soldater sat til at grave gr fter, s tte g rder, l gge tang oven p sandet og plante marehalm.
I slutningen af 1700-tallet begyndte det statslige skovv sen at lave st rre beplantninger langs kysterne, og 100 r senere l Hornb k godt beskyttet med skovomr der p begge sider af byen. Plantagen vest for byen blev kaldt Horneby Sand, og det var alts her, det f rste sommerhusomr de i Danmark opstod. Staten gik allerede i gang med at udstykke i 1860 erne, og fra 1886 kunne den s lge de f rste parceller til bygherrer, som havde planer om at bygge eget sommerhus. Om det var entreprenante rigm nds eftersp rgsel p sommerboliger eller statens behov for indt gter, der gav anledning til frasalg af den ellers s funktionelle plantage, st r hen i det uvisse. Men n ting er sikker: Beslutningen om at udstykke til sommerhuse var levedygtig.
Flere k bte en grund, fordi de ville bygge et sommerhus til brug for familien. Men omr det blev ogs opk bt og bebygget ved mere storsl ede entreprenante initiativer som det, arkitekten Andreas Clemmensen var med i. Hans samarbejdspartner, den k benhavnske overretssagf rer, fuldm gtig i Krigsministeriet og kancellir d Harald Christian Plockross, opk bte hele syv parceller. Plockross var i forvejen involveret som prokurator i forskellige bygningsarbejder, og i disse r samarbejdede han med Clemmensen om at opf re Immanuelskirken p Frederiksberg. Clemmensen var betaget af Amalfibugtens lyse kystlandskaber og landstedernes arkitektur, og Plockross var vision r og pengest rk. Han kunne se, at der i Horneby Sand var potentiale for en dansk version af det sydeurop iske landstedsliv. De to herrers interesser flugtede, og sammen opf rte de flere store sommervillaer i italiensk snit p den yderste kystr kke. Rigmandsvillaer, der satte et v sentligt visuelt pr g p Danmarks f rste sommerhusomr de.
Vejnavnene var i 1886 ikke s rligt opfindsomme. I f rste omgang blev der anlagt to veje i det nye sommerhusomr de, der blev kaldt 1. og 2. Parcelvej. 1. Parcelvej l t ttest mod kysten, og omr det var bevokset med lyng og marehalm, mens 2. Parcelvej l delvist inde mellem plantagens fyrretr er. De to veje blev senere omd bt til Kystvej og Skovvej. Her blev de f rste store sommervillaer bygget, og efter de var dukket op i starten af 1890 erne, begyndte man ogs at bygge p de tv rg ende veje. Inden man udstykkede, l der allerede en r kke veje, der strakte sig fra land til kyst i plantagen. Det var b ndernes gamle tangveje, kaldet 1. Tangvej, 2. Tangvej, 3. Tangvej osv. Tangvejene var transport rer for den tang, som b nderne hentede og brugte til g dning p markerne l ngere inde i landet.
P f r gennemgik plantageomr det alts en fysisk oml gning fra ustruktureret skov til veje med parceller og store villaer p rad og r kke, og navngivningen af vejene signalerede omr dets nye funktion og v rdi: Fra tangvejenes nyttige hovedrute mellem kyst og landbrug til et fritidsboligomr de, hvor man havde blik for det omgivende landskabs naturlige herligheder. Det vidner Kystvej, Birkevej, Granv nget og Lyngvej om. Horneby Sands sommerhusomr de var alts starten p en helt ny type omr deanvendelse: For f rste gang i danmarkshistorien var det muligt at k be et stykke jord i et omr de, hvor alle parcellerne var specifikt udstykket med henblik p , at her skulle bygges et sommerhus.
h, lad ham hedde Valter!
Det var selvf lgelig ikke Hornb ks fiskere og b nder, der k bte de nye sommerhusgrunde. K berne tilh rte som Plockross den mest velhavende del af hovedstadens bedre borgerskab. I rene forinden havde den lokale befolkning allerede m dt rige k benhavnerfamilier p sommervisit. Badeg ster, der elskede luften, vandet og lyset ved kysten, og nogle var m ske endda blevet r det til et ophold i den friske luft af deres l ge. Sundhed og forebyggelse var blevet hinandens f lgesvende i anden halvdel af 1800-tallet, og et ophold ved kysten kunne forhindre s vel d rlige lunger som sarte nerver. De indkvarterede sig p kroen eller hos lokale, som selv flyttede ind i et baghus eller op p loftet sommeren over. Deres b rn var kl dt i fine bl matrosdragter og fordrev dagen med leg og spil, enten med hinanden eller med deres selskabsdamer. Modsat de lokale fiskeres b rn m tte de nemlig ikke hj lpe til med husholdets grove arbejde. Landliggerne havde ogs andre spisevaner end de lokale; de k bte skaldyr hos fiskerne og spiste svampe, de selv fandt i skoven, og de var kunder hos den lokale k bmand, der p grund af den ndrede eftersp rgsel begyndte at bestille nye varer hjem, fx konserves og krydderier. Sommerg sterne kunne ogs finde p at g re unyttige ting: De tog havbade, spadserede langs br ndingen ved aftenstid, gjorde holdt ved et udsigtspunkt i en klit eller fordybede sig i stilheden i et s