Heksejagt , livre ebook

Aarhus University Press - Louise Nyholm Kallestrup

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

55 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

For 400 år siden havde Djævelen frit spil i Danmark. Dommedag var nær, og trolddom kunne være allevegne. Henover blot fem år blev 60% af samtlige danske trolddomssager ført. I snart sagt alle byer fyldte lugten af brændt menneskekød luften. Processerne spredte sig som ringe i vandet, bl.a. fordi de anklagede under tortur angav medskyldige i nabosognet. Forbandelserne ramte både vejret, kvæget, mandens potens og kvindens fertilitet. Én adelskvinde mistede ikke mindre end 15 børn, fordi hun var blevet forhekset. Forsamlingen af troldfolk generede ikke kun bønderne ude i landsognene – de kunne ramme selv de allerøverste i riget med deres onde vilje.
Louise Nyholm Kallestrup, lektor på Syddansk Universitet, fremmaner historien om troldfolk og trolddomsforfølgelser ved at gå helt tæt på en håndfuld danske sager.

Sujets

History

Histoire

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	12 novembre 2020
Nombre de lectures	0
EAN13	9788772193465
Langue	Danish
Poids de l'ouvrage	6 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0550€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Louise Nyholm Kallestrup

Aarhus Universitetsforlag
Trolddom og hekseri

I senmiddelalderen var der ikke gr nser for de uhyrligheder, man forestillede sig, fandt sted, n r heksene var samlet til sabbat. P Hans Baldung Griens (ca. 1484-1545) tr snit fra ca. 1508 optr der en forsamling hekse, der m ske brygger p uvejr. P andre afbildninger findes heksene i hobetal. Altid kunne Dj velen ses, fx repr senteret ved gedebukken, som den unge heks rider bagl ns p .
|| Ivy Close Images/Alamy Stock Photo
Den forgjorte orlogsfl de 1589
1. september 1589 sejlede kongens orlogsfl de ud gennem resund. For de mange folk, som stod og betragtede skibene, m det have v ret et imponerende syn. Af rigets m gtige fl de p i alt 34 skibe var de 13 udtaget til togtet. Hovedskibet Samson blev f rt an af verstkommanderende, rigsadmiral Peder Munk (1534-1623). Ombord p et af fl dens andre skibe, Gideon, der husede en bes tning p op mod 250 mand, befandt Christian 4.s s ster, prinsesse Anna (1574-1619) sig. Med sit f lge var hun p vej til Skotland for at indg gteskab med den skotske konge, Jakob 6. (1566-1625). Brylluppet mellem Jakob 6. og prinsesse Anna skulle st i Edinburgh i slutningen af ret, og forberedelserne til togtet havde v ret i gang i m nedsvis. Sommeren over var skibene blevet udrustet til at klare den vanskelige efter rsrejse over Nords en, og de skotske gesandter, som skulle f lge prinsessen p togtet, havde v ret i K benhavn siden august. Intet m tte g galt.
Men n sten alt gik galt.

Det m have v ret et pr gtigt syn, da Christian 4.s fl de st vnede ud fra Helsing r for at bringe kongens s ster sikkert frem til hendes bryllup i Skotland. Vidnesbyrd bekr fter da ogs , at folk var stimlet sammen p markerne for at kigge ud p de mange store skibe, der sejlede ud af resund.
|| Illustration fra Danmarks Riges Historie 1588-1699
Allerede inden afgang var der blevet varslet d rligt vejr, og ulykkerne ramte snart skibene. P Gideon blev to b sseskytter dr bt under saluteringen, da skibene havde lagt fra land. Den f lgende dag eksploderede en kanon og dr bte endnu en mand. Modvind og storme bet d, at skibene kom v k fra hinanden og kun med vanskelighed blev samlet ved kronens f stning p Flekker ved Kristiansand i Norge. Her fortsatte uheldene: De to store skibe Josva og Gideon, med prinsessen ombord, sprang l k, en b dsmand faldt over bord og druknede, og en anden blev mast ihjel mellem skibene.
Efter skaderne var udbedret, fors gte rigsadmiralen nu atter at n til Edinburgh med brudef lget. Halvvejs over Nords en blev togtet dog igen ramt af voldsomme storme, og skibene m tte vende tilbage til Flekker . Nu skrev kalenderen snart oktober, og vinteren var p vej. Vejret gjorde det for risikabelt at rejse med prinsesse Anna, og en ny plan m tte l gges. I K benhavn n ede rigsr det og enkedronningen til enighed om, at Anna indtil videre skulle blive i Norge. Fl den blev nu delt i tre, og de st rste af skibene drog tilbage til Danmark. Et mindre skib sejlede Anna til Kristiania (Oslo), og et andet blev sendt af sted med besked til den ventende Jakob 6. for at forklare, hvorfor hans brud endnu ikke var n et frem til Skotland.
Meddelelsen om skibenes strabadser blev modtaget af en ut lmodig og handlekraftig skotsk konge. Han drog derfor hastigt til Norge, og til trods for at det danske rigsr d og enkedronningen forlangte, at brylluppet skulle st i K benhavn, blev parret gift i Norge kort efter Jakob 6.s ankomst til Kristiania. Efter brylluppet drog de sammen til Danmark, hvor de blev vinteren over. M nederne i K benhavn brugte Jakob 6. p at pleje sit danske netv rk. I 1500-tallet indebar det at deltage i formelle begivenheder, i dette tilf lde et kongeligt bryllup, ligesom Jakob 6. bes gte rigets fremmeste l rde. Den ber mte astronom Tycho Brahe (1546-1601) fik bes g af kongen p Hven, ligesom den internationalt ber mmede teolog Niels Hemmingsen (1513-1600) modtog den skotske konge i Roskilde. Hemmingsen havde siden 1580 godt nok v ret afsat fra sit professorat p universitetet i K benhavn efter en strid om nadverl ren, men hans status som rigets mest kyndige teolog var ubestridt. Til den mere uformelle del af netv rksplejen h rte de mange fester og gilder i royalt regi, hvor det aldrig skortede p godt til ganen.
Parallelt med Jakob 6.s aktiviteter i K benhavn begyndte rygterne at svirre i byen. De mange ulykker og det h rde vejr, som havde ramt kongens ellers s s st rke fl de, gav anledning til undren. De to hovedansvarlige for togtet var rigsadmiralen Peder Munk og rentemesteren Christoffer Valkendorf (1525-1601). Munk havde siden Frederik 2.s (1534-1588) tid v ret centralt placeret i rigets magtelite. Han havde en r kke succesfulde krigstogter bag sig og havde siddet i rigsr det. Siden Frederik 2.s d d i 1588 havde han sammen med tre andre h jtst ende adelsm nd siddet i det udvalg, der regerede riget p vegne af den endnu umyndige konge, Christian 4. Som rigsadmiral var Peder Munk samtidig verstkommanderende for den danske fl de. I Frederik 2.s tid var fl dens overordnede konomi imidlertid lagt i h nderne p rentemesteren, alts Christoffer Valkendorf. Med andre ord var rigsadmiralen reelt afh ngig af rentemesterens velvilje, noget, der i flere r havde bidraget til sp ndinger og i perioder ben strid mellem de to stolte m nd.

I 1590 var Tycho Brahes forskningscenter, Uranienborg, blevet et internationalt till bsstykke. N r en dannet mand bes gte Danmark, bes gte han ogs astronomen p Hven. S ledes ogs den skotske konge Jakob 6., som var interesseret i b de videnskab og teologi. Maleren Carl Bloch (1834-1890) har i 1876 forestillet sig, hvordan velkomsten tog sig ud.
|| Det Kgl. Bibliotek
For den velrenommerede rigsadmiral Munk var det et benlyst restab, at han ikke kunne fuldf re den vigtige opgave, det var at fragte prinsessen sikkert til Edinburgh. At de to m nd gennem l ngere tid havde haft et anstrengt forhold til hinanden, har givetvis kun forst rket sp ndingerne. Formentlig allerede inden Anna og Jakob 6. drog tilbage til Skotland, st vnede Munk Valkendorf for ikke at have bevilget de n dvendige konomiske midler til at ruste skibene til Nords ens h rde vejr. Beskyldningerne blev dog tilbagevist, da Valkendorf kunne henvise til sin underadmiral, som bevidnede, at s folkene skam havde f et bevilget alle de forn denheder, som de havde bedt om. S ledes endte s gsm let, uden Peder Munk havde f et genrejst sin re. Jakob 6. og Anna forlod K benhavn i slutningen af april 1590. Igen var det Peder Munk, som blev betroet opgaven at f re fl den tilbage til Edinburgh. Denne gang n ede skibene sikkert i havn i Skotland.
De mange prominente akt rer i sagen om den uheldige orlogsfl de g r, at vi som historikere har sj ldent let ved at kortl gge, hvem de involverede var, deres sociale og famili re relationer og deres mulige motiver. Sidel bende med Munks beskyldninger mod Valkendorf var en anden fort lling om rsagen til den mislykkede brudef rd begyndt at cirkulere: Skibene var i virkeligheden blevet forgjort, dvs. forhekset, af en forsamling troldfolk.
Mistanken var formentlig allerede opst et undervejs p togtet, for en student fra Ribe, som var ombord p et af skibene, noterede i sin dagbog, at skibene blev drevet tilbage til Norge, n r de fors gte at n over Nords en. Det var, som om noget eller nogen havde magt over skibene og ikke nskede, at de skulle n Edinburgh. Den samme mistanke havde en dansk udsending h rt, da han var ankommet til Skotland i oktober 1589. Her havde han f et fortalt, at skibene var blevet kastet tilbage og m tte s ge ly ved de norske sunde . Nu, i forsommeren 1590, fik trolddomsrygtet fornyet n ring i K benhavn.
Trolddom i K benhavn
I maj 1590 sad en kvinde i fangehullet p Gr br dre Torv og afventede sin henrettelse. Kvinden hed Ane Koldings og l d det dystre tilnavn Dj velens Moder. Da Ane Koldings tidligere p m neden var blevet d mt skyldig, var der ingen tegn p , at hendes heksekunstner havde rakt s vidt som til de kongelige skibe. Men fra et dokument nedf ldet p herredagen, 5. august samme r, f r vi en fornemmelse af, hvordan fort llingen om prinsesse Annas brudef rd havde ndret sig hen over sommeren og nu blev k det entydigt sammen med trolddom. P herredagen blev Kongens Retterting afholdt, rigets h jeste retsinstans, hvor kongen var verste dommer flankeret af rigsr det. Det var her, en k benhavnsk borgmester var indst vnet for tilbage i juni at have ladet tre af K benhavns sognepr ster forh re Ane Koldings, mens hun sad i f ngslet, Prisonen , p Gr br dre Torv. Forh r skulle if lge dansk ret altid foretages p r dhuset, s dette brud p retsplejen var den egentlige rsag til indst vningen af borgmesteren. Efter pr sterne havde forladt f ngslet, havde tre kvinder v ret hos Ane Koldings for at tr ste hende. Tidspunktet for bes get var ikke tilf ldigt. Det var aftenen, inden Ane Koldings skulle p b let, alts et s rligt s rbart tidspunkt. Forestillingen var, at jo t ttere et menneske kom p sit endeligt, des mere sandhed kunne et udsagn till gges. Det bet d, at udsagn afgivet eller trukket tilbage p d dslejet, eller som her umiddelbart inden henrettelsen, blev anset for s rligt trov rdige.
Borgmesteren forsvarede sig over for kongen og rigsr derne med, at han skam blot handlede efter ordre fra blandt andet Christoffer Valkendorf. Hensigten havde dog alene v ret at berede Ane Koldings til den forest ende henrettelse. If lge herredagsprotokollen havde Ane Koldings den dag ikke bekendt noget om skibsfl den, men det er siden blevet rygtet .
Efter pr sternes bes g blev Ane Koldings' henrettelse udsat, og en forklaring p det mislykkede togt til Skotland, hvor hverken Valkendorf eller Munk kunne stilles til ansvar, blev tilsyneladende den accepterede. Stormene havde ganske rigtigt v ret unaturligt voldsomme, de var nemlig for rsaget af hekse og troldfolk og dermed reelt af Dj velen selv. Det var derfor ikke overraskende, at selv kongens fl de ikke kunne overkomme dem.
Nu rullede he