44 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Ekspeditionen til Asien , livre ebook

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
44 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Efter salut fra Kronborg begav Christian 4.s ostindiske flåde sig i 1618 afsted i novembermørket. Målet var Asiens fjerne riger, der duftede dejligt af krydderier, penge og prestige, og trods sørøvere, sygdomme og svigt undervejs nåede fartøjerne frem. Længere væk, end noget dansk skib nogensinde havde sejlet. På bredden af Indiens østkyst grundlagde de udsendte søfolk Danmarks asiatiske udpost, kolonien Trankebar, der i de næste 225 år spillede en vital rolle i dansk søfart. I Asien tjente ivrige iværksættere svimlende summer i 1700-tallet, og nye rederier kastede anker i 1800-tallet. Så når danske containerskibe i dag bryder bølgerne og anløber havne verden over, har de mere end 400 års historie i kølvandet.
Hop ombord med Benjamin Asmussen, museumsinspektør på M/S Museet for Søfart, når han retter kikkerten mod øst.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 09 février 2023
Nombre de lectures 0
EAN13 9788772198026
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 3 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0550€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Benjamin Asmussen

Aarhus Universitetsforlag
Kolofon
Ekspeditionen til Asien
Benjamin Asmussen og Aarhus Universitetsforlag 2023
Serie: 100 danmarkshistorier
Forlagsredaktion: Thomas Oldrup
Tilrettel ggelse, sats og omslag:
Camilla J rgensen, Trefold
Repro: Narayana Press
E-bogsproduktion: Narayana Press
ISBN: 978 87 7219 802 6 (epub)
Projektet 100 danmarkshistorier er st ttet af A.P. M ller og Hustru Chastine Mc-Kinney M llers Fond til almene Formaal
Projektets styregruppe: Thomas Bloch Ravn (Den Gamle By), Thorsten Borring Olesen (Aarhus Universitet), Mette Frisk Jensen ( danmarkshistorien.dk ), S ren Hein Rasmussen (MegaN rd), Torben Kjersgaard Nielsen (Aalborg Universitet), Bo Lidegaard (dr.phil., forfatter), Camilla Mordhorst (Dansk Kulturinstitut), Lars Boje Mortensen (Syddansk Universitet), Keld M ller Hansen (Danmarks Borgcenter), Rikke Louise Alberg Peters (HistorieLab), Hans Schultz Hansen (Rigsarkivet), Nils Arne S rensen (Syddansk Universitet), Sten Tiedemann (Folkeuniversitetet i Aarhus), Sarah Giersing (M/S Museet for S fart) og Anette Warring (Roskilde Universitet)
L s mere om projektet p
100danmarkshistorier.dk

Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
P vej til Asien

Den f rste danske ekspedition til Asien blev anf rt af den 24- rige sk nske adelsmand Ove Gedde (1594-1660). Her ses han p et kobberstik fra 1746 i ldre udgave med s slag i baggrunden, der antyder hans karriere som admiral. Forneden peger en indisk-udseende dreng p hans v benskjold, hvorunder papirer, med hvad der ligner tamilsk tekst, ligger str et.
|| Det Kgl. Bibliotek
F lden ved Kap Verde
Piraterne kunne n ppe begribe deres held. For da dagen gryede i bugten, hvor deres tre s r verskibe l ankret op, s de et tungt lastet handelsskib ligge lige for n sen af dem. Handelsskibet - en s kaldt fl jte - f rte Dannebrog. Det var et velkendt flag for s r verne, selv om de aldrig f r havde set det s langt mod syd.
Kommandoer gjaldede, sejl blev sat, og kanoner bemandet. Nu skulle der erobres endnu et bytte. Men til s r vernes overraskelse var fl jten endnu hurtigere. Et kanonskud bragede fra det danske skib, og sejlene blev sat p et jeblik, mens ankret brusede op af vandet, halet ind af v gne m nd, der stod klar ved spillet. Fra sit skjul ved den n rliggende Gor e h rte det danske orlogsskib Elefanten kanonskuddet, og som svar p det aftalte signal kappede det sit ankertov. Med en god vind kom det hurtigt fri af en med kurs mod s r verne, mens skyts og s folk stod klar ved kanonportene. Fra den anden ende af en kom yderligere to store skibe brusende, danske Christian og K benhavn, og kampen kunne begynde.
Mens det st rste af s r verskibene fors gte at tage Elefanten s vind, begyndte et mindre piratskib at skyde. P trods af skader lagde to af de danske skibe sig t t p s r verne, bordede dem, og en blodig n rkamp fulgte. S r verne k mpede med n b og kl er, men m tte til sidst stryge flaget og overgive sig.


Ekspeditionen afgik fra resund i slutningen af november 1618. Det findes der ingen billeder af, men m ske har det mindet om dette samtidige billede af et dansk skib p vej ind i sundet. Malet af Cornelis Vroom (1591-1661).
|| Arne Magnussen/Museerne Helsing r
Det st rste af s r verskibene var kommet til at placere sig farligt, lige mellem Elefanten og Christian , og de fors gte derfor at forhandle. En l jtnant sejlede over til den danske ekspeditionsleder Ove Gedde, men da piraternes besked blev fundet fyldt med mangel og sk lmeri , blev den afvist, og kampen fortsatte. S slaget blev dog afgjort uden yderligere vold - efter at bes tningen p Elefanten havde spillet p trompeter og trommer og gjort klar til at borde, overgav piraterne sig, og b de det store og lille s r verskib var nu p danske h nder. Det tredje skib l b p grund, og bes tningen flygtede ind i landet. Inden da havde de dog t ndt lunten til en krudtladning, som sprang i luften og dr bte omkring 40 lokale fra kysten, der var g et ombord for at unders ge skibet.
De to tidligere piratskibe var en v rdifuld tilf jelse til den danske ekspedition, der skulle langt endnu. Det store piratskib ved navn Lion d Or , alts guldl ven, blev omd bt til Patientia , som betyder t lmodighed eller udholdenhed - et passende navn til et erobret skib, der skulle t mmes som en del af en st rre fl de. Den mindre jagt fik navnet J geren . Patientia var et stort og nybygget skib med mange kanoner, eller som den danske leder udtrykte det: p alle m der ganske vel monteret . Det var endda, ligesom de danske skibe, forst rket med et ekstra lag planker for bedre at kunne klare sejladsen i de tropiske farvande. Her var skibene s rligt udsat for angreb fra p leorm, som er en borende musling, der kan lave gange i skibets t mmer. P skibet fandtes ogs en lille m lle til at kv rne korn til mel, en bageovn og endda en smedje.
Som prise - alts lovligt erobret - var skibene egentlig kongens ejendom, men Gedde beholdt dem i fl den - han var udm rket klar over, at der kunne blive brug for flere gode skibe p den lange ekspedition. De brugte derfor halvanden m ned p at s tte skibene i stand, k be proviant og vand fra land og forh re piraterne og deres kaptajn, Samuel Fischer. Undervejs fors gte Fischer at flygte ved at springe fra agtergalleriet p bedste filmiske vis - han blev dog fanget igen og derefter tortureret og tvunget til at underskrive en tilst else for alle sine tidligere erobringer som pirat. Han slap dog for at blive henrettet, hvilket ellers var almindeligt, for de nederlandske k bm nd ombord gik i forb n for ham - hvorfor vides desv rre ikke, men forl bet kan s tte tanker i gang om, hvorvidt den danske udl gning af forl bet med s r verne nu ogs stemmer. Var det snarere den danske ekspedition, der agerede s r vere?
Under alle omst ndigheder kunne ekspeditionen nu forts tte med b de ekstra skibe og mere mandskab. Ud over de to piratskibe havde et st rre antal af mandskabet nemlig accepteret at blive en del af den kongelige danske ekspedition, mens piraternes kaptajn m tte hensl be den kommende tid i jern. Den 8. april 1619 lettede fl den anker, og ekspeditionen gik sydp - for f rste gang nogensinde mod Asien!
Ekspeditionen var en ny begyndelse i danmarkshistorien. I det tidlige 1600-tal begyndte Asien at fylde markant mere i bevidstheden hos magthavere, k bm nd og borgere i Danmark, og siden da har verdensdelens konomiske betydning kun taget til. Selv om man i princippet kan tage turen fra Ove Geddes hjem i Sk ne til kejserens palads i Beijing over land, er historien om den asiatiske handel i h j grad en historie om dansk s fart i de sidste 400 r. Menneskehedens st rste maskine, det oceang ende skib, har lige siden den f rste ekspedition i 1618 st et for hovedparten af transporten mellem Danmark og Asien, uden tegn p at hverken v rdi eller volumen blev mindre med tiden. Derfor handler denne bog om en r kke af de asiatiske begyndelser i danmarkshistorien, der har skabt og fortsat skaber stor velstand p tv rs af verden.
En plan for peber og prestige
Forberedelserne til den asiatiske ekspedition var begyndt flere r f r sammenst det med piraterne. Den entreprenante kong Christian 4. (1577-1648) fulgte nemlig godt med, da nye nederlandske og engelske handelskompagnier begyndte at udfordre den tidligere spanske og portugisiske opdeling af verden uden for Europa. I 1494 havde kongerne af Spanien og Portugal med pavens hj lp aftalt at dele verden op efter en nord-syd-g ende linje midt igennem Atlanterhavet. Linjen fortsatte p klodens modsatte side, men dens placering blev endeligt fastlagt i 1529. De to europ iske handelsstormagter havde p den m de delt verden op imellem sig - en aftale, der forudsigeligt nok hverken blev v rdsat de vrige europ iske stater eller af de mennesker, der allerede boede i de nysl ede iberiske interessesf rer.
Tordesillastraktaten, som opdelingen blev kaldt, var medvirkende til en hektisk kolonisering af Nord- og Sydamerika fra prim rt spansk side, og en markant handel og kolonisering i Asien fra portugisisk side. Men i rtierne omkring r 1600 blev denne iberiske dominans udfordret af nordvesteurop iske magter - i f rste omgang Nederlandene, dern st England og nu alts ogs det sammensatte dansk-norske rige, som Christian 4. regerede over.
Disse store bev gelser fremmede en s rlig type iv rks ttere, som den dansk-norske forfatter Ludvig Holberg (1684-1754) neds ttende kaldte projektmagere . Med det ord mente han personer, som frems tter vilde projekter, der is r rummer fordel for projektmageren selv. Man kunne is r m de dem ved Europas hoffer, hvor de fremlagde planer for ny handel, ekspeditioner og unders gelser. Undertiden kunne dygtige projektmagere skabe store bev gelser, men ofte f rte det ingen steder. Allerede i 1592 kom to nederlandske projektmagere til Danmark med planer om at bryde Portugals monopol p sejlads i Ostindien. De s gte, sammen med en dansk adelsmand og alkymist, at g re den 15- rige Christian 4. interesseret i at skabe et stort handelskompagni, der ud over Gr nland ogs skulle sejle p Kina og Japan. Det lykkedes ikke, men planerne var lige i tidens nd.
Nogle r senere, i efter ret 1617, ankom et forunderligt projektmager-selskab til Frederiksborg Slot. Det var den nederlandske eventyrer Marcelis de Boshouwer (-1619), hans gravide hustru, der stammede fra en Ceylons elite, samt en stor, m rk, langh ret og langsk gget mand i fremmedartet t j. De Boshouwer havde tidligere v ret handelsassistent i et nederlandsk handelskompagni, men denne dag m dte han kong Christian 4. med s flotte titler som prins af Migomme, Herre af den Gyldne Sols Orden, krigsr dspr sident og meget andet.
De Boshouwer kom som udsending fra kejseren af Candy et rige i den stlige del af en Ceylon - det nuv rende Sri Lanka. Med sig havde han et udkast til en aftale med den danske konge, og han kunne fremvise sin kejserlige fuldmagt, der gav ham rettigheder til at forhandle om milit r hj lp til sin herre Senerat Adassin (regerede 16

  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • Podcasts Podcasts
  • BD BD
  • Documents Documents
Alternate Text