Læremidler uden grænser , livre ebook

Aarhus University Press

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

71 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

GrAenserne for lAeremidler sprAenges i disse ar. Vi oplever en semiotisk bolge, der har vAeret i gang i artier. Den traditionelle lAerebog med tekster og billeder er gradvist blevet suppleret med materiel praksis. Vi er midt i en omfattende digitalisering af hverdagsliv, kultur og samfund, og det prAeger ogsa skolen.Forlag og mediekoncerner supplerer eller erstatter den trykte lAerebog med e- og i-boger. Desuden findes der mangfoldige muligheder for at elever, kursister og lAerere kan kommunikere aktivt med hinanden og andre uden for skoleverdenen pa tvAers af nationale grAenser, hvor de selv kan lave selvstAendige produktioner via internettet og de sociale medier med brug af forskellige platforme.Denne udvikling betyder at mange lAeremidler ikke er didaktiseret til umiddelbar anvendelse i selve undervisningen; det bliver lAererens opgave at foretage en didaktisering forud for undervisningen eller i samarbejde med eleverne. Artiklerne i dette nummer viser bade de mange nye muligheder, der tilbyder sig, sprogligt, kulturelt og pAedagogisk, og der er bud pa analytiske og kritiske tilgange til vurdering og brug af lAeremidler i undervisningen.

Sujets

Disciplines

Language Arts

Lettres et linguistique

General officer

Education

General

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	12 janvier 2015
Nombre de lectures	0
EAN13	9788771840490
Langue	Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0950€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

SPROG forum
TIDSSKRIFT FOR SPROGOG KULTURP DAGOGIK
nummer 59 oktober 2014
Forord
Gr nserne spr nges for l remidler i disse r. For det f rste oplever vi nu kulminationen af en semiotisk b lge der har v ret i gang i flere rtier: Den traditionelle l rebog med tekster - grammatiske oversigter og eksempler, (skrevne) eksempler p sprogbrug og samtaler, litter re tekster og sagtekster om kultur og samfund - er blevet suppleret med auditivt materiale, f rst p kassette, senere dvd og siden online, og med visuelt materiale, f rst i form af tegninger og andre grafiske illustrationer samt sort-hvide fotos og farvefotos, senere i form af lysbilleder, spillefilm og video/ dvd, hvor det visuelle indg r i et samspil med tale og reallyd og (m ske) tekst. I dag er det s genstandene og den materielle praksis der bliver inddraget. Som kronikforfatteren Lone Svarstad skrev i sidste nummer af Sprogforum, kan tidligere sprogstart v re ensbetydende med at sprogl rere tager til IKEA for at k be b rnek kkener som l remiddel til fremmedsprogsundervisning.
For det andet st r vi midt i en omfattende digitalisering af hverdagsliv, kultur og samfund, og det pr ger ikke mindst skolen. De trykte l reb ger findes stadig, men suppleres med eller erstattes i st rre og st rre omfang af e-b ger (elektroniske b ger) og i-b ger (interaktive b ger), styret og produceret af forlag og mediekoncerner. Samtidig er der, i hvert fald i princippet, mangfoldige muligheder for at elever, kursister, l rere kan kommunikere aktivt p tv rs af nationale gr nser og lave selvst ndige produktioner via internettet, sociale medier osv., med brug af forskellige platforme: PC, smartphone, tablet m.m. For sprogfagene vil mediekonvergensen, som bl.a. g r i retning af at integrere sanserne i samtidige sekvenser: syn og h relse, og m ske f lesans, lugt og smag (?), v re s rdeles interessant for yderligere levendeg relse af sprogbrug og sproglig interaktion i alle mulige genrer og situationer, b de de mere realistiske og de mere fiktive eller eventyrlige.
For det tredje betyder disse udviklinger at vi i repertoiret af l remidler ikke bare har didaktiserede materialer", dvs. materialer som er udt nkt og udformet med undervisning og l ring for je, men ogs en lang r kke materialer der m ske er hentet p internettet og ikke er didaktiseret i forvejen. S danne materialer bliver undertiden kaldt autentiske tekster", men det er vigtigt at understrege at alle materialer der inddrages i undervisningen, bliver didaktiseret p en eller anden m de i processen, af l reren eller af l reren og eleverne i f llesskab. Materialerne bliver brugt til bestemte l ringsform l og aktiviteter, de bliver brugt som supplement til eller i mods tning til andre materialer osv.
Men uanset om l remidlet indeholder verbalsprog, billeder eller lyd, og uanset om det er i elektronisk eller trykt form, og uanset om det er skabt i didaktisk jemed eller ej, kan det anskues ud fra en f lles synsvinkel: det er en tekst der har en r kke funktioner i den sociale praksis. Man kan, ligesom den britisk-australske sociolingvist Michael Halliday, skelne mellem tre funktioner: den ideationelle, den interpersonelle og den tekstuelle funktion (Halliday 1978).
Den ideationelle funktion er forbundet med det indhold der formidles. Det fremg r blandt andet af Karen Risagers artikel i dette nummer at der er grund til at granske hvilke budskaber der formidles gennem indholdet, herunder m ske skjulte budskaber af ideologisk karakter. N r udl ndinge l rer dansk, skal de blandt andet l re hvad det f nomen man sidder p , hedder p dansk, fx stol, taburet, sofa eller hvad der ellers kan v re af muligheder. Hvis et l remiddel til dansk for voksne udl ndinge visualiserer stolen ved at gengive kendte danske arkitekters designstole, fx stole designet af B rge Mogensen, Hans Wegner eller Kaare Klint, kan man sp rge hvorfor forfatter og forlag tr ffer dette valg. Kan valget v re forbundet med at kursisten ikke alene skal l re at det man sidder p , hedder stol p dansk, men m ske samtidig skal blive bekendt med danske middelklassev rdier, som blandt andet kan symboliseres ved designerm bler?
Den interpersonelle funktion handler om relationer der udtrykkes mellem personer eller grupper i teksten eller i konteksten. Dette perspektiv er repr senteret i Liv Eides artikel. N r l rebogsforfatteren v lger at den person der skal repr sentere kineseren, skal hedde Quang, araberen Mohammad og danskeren Jens, kan det foranledige til sp rgsm l om hvorfor danskeren ikke kan hedde Quang eller Mohammad lige s vel som Jens. Den interpersonelle funktion handler ogs om de relationer l remidlet tilbyder sine brugere, elever og l rere. Hvilke roller placeres eleven i, som n der l ser fastlagte opgaver, eller som n der g r p opdagelse i materialet p egen h nd? Hvilke didaktiske handlemuligheder bner materialet for l reren, og hvilke blokeres?
Den tekstuelle funktion udg res af selve sammenv vningen af teksten ud fra en r kke virkemidler af sproglig, visuel osv. karakter. Hvordan er teksten opbygget? Hvad er det der f r den til at h nge sammen (argumentation, fort lling, krydsreference, sidestilling, kontrast, farvebrug, rytme, osv.)? Analyseredskaberne er forskellige alt efter om der er tale om en sproglig, visuel eller lydlig tekst, eller en materiel genstand, fx b rnek kkenet. Og det er ogs sikkert og vist at IKEA-b rnek kkenet som l remiddel kalder p nye analysetilgange. Men uanset midlets beskaffenhed er det forbundet med sprogligg relse i social praksis.
Den brede definition af l remidler udfordrer tidligere tiders krav om at et l remiddel per definition er et forlagsredigeret materiale. Det understreger Mette Hermann i sin artikel, hvor hun skriver at den traditionelle l rebog er karakteriseret ved at den er blevet legitimeret af en forfatter, og at der er et forlag der har godkendt den til udgivelse. Anderledes med materialer som sprogl rere henter ned fra nettet. Man ved ikke n dvendigvis hvem der har lagt dem ud p nettet, hvorfor og under hvilke omst ndigheder. N r materialer hentes ned fra nettet, kalder det p et kritisk blik p hvem der er afsender af materialer der ligger frit tilg ngelige p nettet. Hvorfor produceres de? Hvilke ideologier fremmes i det givne materiale? Hvordan stemmer indholdet overens med l replanen? Internetsider der anvendes som l remidler, var bl.a. i fokus blandt forlagsrepr sentanter p den rlige internationale bogmesse i Frankfurt i efter ret 2013 (se litteraturlisten).
I forbindelse med fokusset p l remidler er brugerperspektivet yderst relevant. Det g lder b de l reren, der skal undervise i sprog med l remidlet som medium, og barnet, den unge og den voksne der skal l re sig sprog. Det er endvidere ogs vigtigt at inddrage for ldrene (se litteraturlisten). Den fremrykkede start for sprogundervisningen kan med fordel give anledning til sp rgsm l om hvordan for ldre kan vejledes i at samtale om sprog og p anden vis hj lpe deres b rn med at l re sprog, blandt andet p baggrund af de anvendte l remidler. L remidler uden gr nser - som vi har kaldt dette nummer - l gger et st rkere ansvar p l reren for kvaliteten i et felt hvor mange forskellige interesser er i spil inden for produktion og anvendelse af l remidler: politikere, forskere, meningsdannere, ledere og markedsakt rer. Artiklerne i dette nummer viser b de de mange nye muligheder der tilbyder sig, sprogligt, kulturelt og p dagogisk, og giver bud p analytiske og kritiske tilgange til vurdering og brug af l remidler i undervisningen.
I kronikken Sprog og kultur i den nye folkeskolereform sp rger Bergth ra Kristj nsd ttir hvorfor der ikke er det samme fagsyn i alle sprogfagene i reformen. Fremmedsprogfagene kan gl de sig over et fremadrettet og forskningsbaseret sprog- og kultursyn, dansk som andetsprog har derimod mistet sin kulturdimension, og minoritetsmodersm lene, inkl. gr nlandsk, f r sk og tegnsprog, f r fortsat en stedmoderlig behandling i strid med forskningen inden for flersprogethed og flerkulturalitet.
Mette Hermann tager i sin artikel Midt i en ny l remiddelkultur udgangspunkt i det hun kalder et paradigmeskifte i anvendelsen af l remidler p alle niveauer af uddannelsessystemet: Det prim re l remiddel er ikke l ngere n dvendigvis l rebogen i papirform. Hun diskuterer denne udvikling, idet hun understreger vigtigheden af at anvendelsen af digitale l remidler i undervisningen altid b r ske med en didaktisk og faglig begrundelse.
Mellem b rsen og katedralen er et forlagsperspektiv p kriterier for produktion af l remidler til undervisning i dansk som andetsprog for voksne skrevet af Helene Deden og Helle Lehrmann Madsen . De beskriver, hvordan de som forlagsredakt rer m operere i et sp ndingsfelt mellem forpligtelser til at f lge med i forskning inden for sprog og l ring og samtidig at varetage forlagets interesser for rentable investeringer.
Birte Dahlgreen har i rtier leveret bidrag til undervisningen i fransk grammatik til gymnasiet. Senest Voil . Den n dvendige grammatik . Det b rende princip i Dahlgreens didaktiske tilgang til tilegnelsen af fransk grammatik er det induktive princip, hvor eleverne tager afs t i eksempler p fransk sprogbrug og p det grundlag slutter sig frem til reglerne. I artiklen illustreres grammatiske omr der der erfaringsm ssigt er sv re for eleverne, fx at udtrykke tid og bestemthed.
I artiklen Mafia og terror i sprogundervisning har Nina Elisabeth Ove Bisgaard fokus p hvordan man kan bruge s vel politiske som kulturelle autentiske tekster i sprogundervisningen inden for temaer som er sp ndende for eleverne, men som samtidig kan v re meget vanskelige at arbejde med hvis den faglige kvalitet skal opretholdes. For ikke at underminere teksternes faglige kvalitet understreger hun blandt andet vigtigheden af at inddrage modersm let i langt h jere grad end man s dvanligvis ser det i l remidler inden for sprog.
Bente Meyer fort ller i Sprogundervisning med iPads lige ved h nden om en unders gelse hun har lavet p en skole i Vejle, hvor