Kritisk sprog- og kulturpædagogik , livre ebook

Aarhus University Press - Aarhus University Press

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

56 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

Temaet Kritisk sprog- og kulturpAedagogik prAesenterer kritiske tilgange til sprog- og kulturundervisning, der er hentet fra dansk, nordisk og international sammenhAeng. I dag er der mange kritiske kultur- og sprogpAedagogikker, der trAekker pa en vifte af teoretiske tilgange - bl.a. Cultural Studies, queer-teori om kon og seksualitet og teori om empowerment - som pa forskellig vis sAetter et kritisk perspektiv pa sproglig og kulturel lAering. Pa tvAers af alle forskelle er der ogsa grundlAeggende fAelles temaer og problemstillinger fx om lige adgang til sprog, om dannelse af kritisk sprog- og kulturbevidsthed og om abning af nye handlemuligheder for deltagerne.

Sujets

Disciplines

Language Arts

Lettres et linguistique

General officer

General

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	01 juin 2015
Nombre de lectures	0
EAN13	9788771840605
Langue	Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0950€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

SPROG forum Kritisk sprog- og kulturp dagogik
TIDSSKRIFT FOR SPROG- OG KULTURP DAGOGIK
nummer 60 . maj 2015
Forord
Sprogundervisning der fokuserer p formidling af sprogf rdigheder uden en kritisk komponent, fors mmer sin forpligtelse over for eleverne", skriver Norman Fairclough i sin introduktion til bogen Critical Language Awareness (1992: 6). Med temaet for dette nummer Kritisk sprog- og kulturp dagogik introducerer Sprogforum kritiske tilgange til sprog- og kulturundervisning der er hentet fra dansk, nordisk og international sammenh ng.
Kritisk sprog- og kulturp dagogik bygger p en tradition der g r tilbage til 70 erne med den brasilianske p dagog Paulo Freire som den m ske vigtigste inspirator. P baggrund af erfaringer med alfabetiseringsprogrammer i Sydamerika formulerede Freire begrebet conscientiza o om den t tte sammenh ng mellem sprog, bevidsthed og social forandring. S ledes betyder det at sige et sandt ord at ndre verden" hedder det i et ber mt citat fra De undertryktes p dagogik (1973: 62). En anden vigtig inspirationskilde var kritisk teori, hvor den tyske sociolog Oskar Negt med baggrund i arbejderbev gelsens uddannelsesprogrammer gjorde sammenh ngen mellem sprog og erfaringsdannelse til omdrejningspunkt for samfundspolitisk orientering og handling ( Sociologisk fantasi og eksemplarisk indl ring 1975). Begge fik stor indflydelse p dansk reformp dagogik og satte blivende spor is r i projektp dagogikken som fik en st rk position sammenlignet med andre lande. Som vi kan se i dette nummer, er projektp dagogik stadig en vigtig ressource for kritisk sprog- og kulturundervisning.
Siden 70 erne er kritisk sprog- og kulturp dagogik blevet mere kompleks. Der er i dag en flerhed af forskellige kritiske kultur- og sprog p dagogikker der tr kker p forskellige teoretiske tilgange - bl.a. Cultural Studies , queer-teori om k n og seksualitet og teori om empowerment som l serne vil m de i dette nummer - og hvis problemstillinger og temaer retter sig mod forskellige deltagergrupper og deres perspektiver p sproglig og kulturel l ring. Alligevel er der - p tv rs af alle forskellene - temaer og perspektiver der er f lles.
Der er for det f rste det grundl ggende sp rgsm l ang ende b rn, unge og voksnes ret til og adgang til at l re sprog , modersm l og andetsprog s vel som fremmedsprog. Med folkeskolereformen har fremmedsprog f et en st rkere placering i grunduddannelsen, is r engelsk. Anderledes er det med dansk som andetsprog; det tilbydes som fag, men prim rt for voksne indvandrere, og i ungdomsuddannelserne kun sporadisk. Tilbud om undervisning i minoritetsmodersm l er i det store og hele frav rende. N r tosprogede b rn, unge og voksne udgr nses med henvisning til manglende dansksproglige f rdigheder, har det alvorlige konsekvenser for den enkelte. rsagsforklaringer hentes gerne i deres sproglige, kulturelle og religi se baggrunde, fremfor at man retter fokus mod det uddannelsessystem der ikke alene begr nser dansksproglige kompetencer, men ogs flersprogede kompetencer p de talrige sprog der vitterligt tales i dagens Danmark. En kritisk sprog- og kulturp dagogik m derfor v re sensitiv over for strukturelle uligheder i uddannelsessystemet og fremme adgangen til at l re sprog for alle. Det g lder ogs elever med l ringsvanskeligheder, hvilket Anne Marie Nielsens artikel i dette nummer er et eksempel p .
I en kritisk sprogp dagogisk praksis er kritisk sprogbevidsthed et centralt m l for undervisningen. Den forpligtelse over for eleverne som Fairclough taler om i det indledende citat, udspringer af at social magt i stigende grad ud ves gennem subtile sproglige praksisser, ofte skjult for deltagerne selv, i medier, p arbejdspladser og i undervisningen. Flere artikler i dette nummer giver eksempler p hvordan minoriteter gennem sproglig magtud velse positioneres som marginaliserede grupper der ikke har stemme i undervisningen, hvad enten det er etniske (Michael Svendsen Pedersen, Jenny Ros n) eller seksuelle minoriteter (Fred Dervin). Kritisk sprogbevidsthed er derfor en n dvendig foruds tning for at forst hvad der er p f rde, og for at bne blikket for alternative sproglige praksisser og undervisningsformer.
Et lige s centralt m l er kritisk kulturel bevidsthed som Michael Byram (1997) har formuleret som et n dvendigt aspekt af interkulturel kommunikativ kompetence (IKK). Det indeb rer at interkulturel kompetence ikke kan reduceres til at kunne beg sig, som det ofte hedder, i en fremmed kultur. Kritisk kulturel bevidsthed handler om at bevidstg re egne ideologiske holdninger og p den basis at engagere sig i andre med andre holdninger - savoir s engager . Dette aspekt er i dag mindst lige s centralt som i slutningen i 90 rne hvor IKK etablerede sig som l ringsm l i dansk sprog- og kulturundervisning. Flere artikler i dette nummer viser med praktiske eksempler hvordan der kan arbejdes med kritisk kulturel bevidsthed, f.eks. i folkeskolen i et forl b om globale kendisser" (Lone Krogsgaard Svarstad) eller i gymnasiet i et tv rfagligt projekt om det arabiske for r (Sine Wrang Thomsen og Lisbeth Verstraete-Hansen).
I den kritisk-p dagogiske tradition var der indskrevet en forestilling om f lles, solidarisk handling som p dagogikken skulle berede vejen for. Dette perspektiv er mere kompliceret i den samfundsm ssige og politiske virkelighed som nutidens elever og studerende skal forholde sig til. Handling er ganske vist kommet p den p dagogiske dagsorden igen, men ofte forst et som individuel handlekompetence i forhold til givne krav og muligheder. For en kritisk sprog- og kulturp dagogik er handlingsperspektivet forbundet med modstand mod marginalisering og umyndigg relse, og - lige s vigtigt - med dannelse af f llesskaber der bner nye horisonter og handlemuligheder. Hvilke f llesskaber og hvilke handlemuligheder der ligger i deltagernes og undervisernes h nder, afh nger af deres lokale vilk r. I dette nummer er handlingsperspektivet med i de fleste bidrag, fra gymnasieklassen der bruger deres franskkundskaber i dialog med arabiske unge, til kursister der l rer dansk som andetsprog og fors ger at komme i kontakt med deres danske nabo - det sidste kan vise sig at v re en stor udfordring.
I et af bidragene er handling det centrale omdrejningspunkt. Maya Bram Sommer fra Gr nseforeningen, en organisation som arbejder med oplysning om det danske mindretal i Sydslesvig, fort ller om en gruppe unge med national og etnisk minoritetsbaggrund der engagerer sig i et relangt projekt for at flytte gr nserne for hvad vi opfatter som dansk. Samtidig viser disse unge hvordan engagement og bevidsthedsdannelse udg r en sammenh ngende l reproces - det m ske vigtigste kendetegn for en kritisk sprog- og kulturp dagogisk praksis.
Kronikken i dette nummer handler om det nystartede danske ECML Kontaktpunkt . Akronymet st r for European Center for Modern Languages , et samarbejde mellem 32 europ iske lande, placeret under Europar det, som har eksisteret i en rr kke, og som Danmark nu er blevet medlem af. Formanden for styregruppen for det danske kontaktpunkt, lektor Sven Halse , Aarhus Universitet, fort ller om id en bag ECML og om de muligheder kontaktpunktet tilbyder som ressourcebank for sprogforskere og undervisere og som formidler af sprogp dagogisk samarbejde.
Michael Svendsen Pedersen indleder nummerets tema med artiklen Kritiske potentialer i sprogp dagogisk praksis. Med udgangspunkt i en diskussion af kommunikativ sprogundervisning som social praksis giver artiklen eksempler p kritiske potentialer i eksisterende undervisning og viser hvordan undervisningen kan bidrage til at empower de sprogl rende og give dem stemme. Eksemplerne er hentet fra undervisning i dansk som andetsprog for voksne og tyskundervisning i gymnasiet.
I artiklen Queering af sprog- og kulturundervisningen? Inspiration fra studier af k n og seksualitet stiller Fred Dervin kritiske sp rgsm l til den heteronormative dominans der kendetegner megen sprog- og kulturundervisning, og pr senterer id er til hvordan homoseksuelle emner og perspektiver kan inkluderes i undervisningen. I et bredere kritisk perspektiv argumenterer forfatteren for at queerteori der udbredes til at omfatte flere dimensioner end blot k n og seksuel identitet, kan give v sentlige bidrag til en undervisning der k mper mod diskrimination og for social retf rdighed.
Cultural Studies og kritisk diskursanalyse i 8. klasse bygger p et aktionsforskningsprojekt som forfatteren Lone Krogsgaard Svarstad har gennemf rt i samarbejde med tre l rere, om et undervisningsforl b hvor eleverne l rte at analysere diskurser om globale kendisser". L rerne har arbejdet med hvordan elevernes kritiske kulturelle bevidsthed kan styrkes ved at tr kke dels p feltet Cultural Studies , dels p kritisk diskursanalyse. I artiklen pr senteres didaktiske principper og et konkret eksempel p stilladsering af kritisk diskursanalyse i klassen.
Kritisk kulturel bevidsthed i franskfaget - En beretning om et franskarabisk udviklingsprojekt i gymnasiet af Sine Wrang Thomsen og Lisbeth Verstraete-Hansen handler om et tv rfagligt undervisningsforl b i 2. g i fransk og samfundsfag om demokratibev gelser i Tunesien og Libanon. Forfatterne konkluderer at forl bet i h j grad har bidraget til at udvikle elevernes kulturelle selvrefleksion, f rst i en digital dialog, siden i et konkret m de med arabiske unge hvor eleverne har set sig selv med de andres jne. Forfatterne runder af med at diskutere den kritiske kulturbevidstheds plads i franskfaget.
Here you see a very arrig hankat" - om dyslektiske efterskoleelevers brug af billeder og kodeskift i engelskundervisningen s tter fokus p en elevgruppe der er underprioriteret i fremmedsprogsp dagogikken, elever med l se- og stavevanskeligheder. Med udgangspunkt i egne erfaringer med undervisning af ordblinde elever har forfatteren Anne Marie Nielsen gennemf rt en unders gelse, som viser at eleverne kan have stort udbytte af engelskundervisning. Det kr ver at de m des og undervises p en anden