På en varm sommerdag kan vi se forureningen ligge som et fint brunt tæppe over større danske byer, og om vinteren snor røgen fra utallige brændeovne sig op fra skorstene. I hele Danmark forpester lastbiler og biler os med bilos – uanset årstid. En stor del af den forurening ender i vores lunger, resten i naturen. Vi er afhængige af den luft, vi indånder, og kan ikke undgå at blive påvirket. Årligt dør op mod 3 millioner mennesker i verden på grund af luftforurening. I Danmark skønnes tallet at være 4.000. Det er alvorligt, og der er brug for at fokusere mere på kilderne til forureningen og konsekvenserne af den. Alligevel er den gode nyhed, at luftkvaliteten i Danmark faktisk er god relativt set. Luftforurening og sundhed måler den aktuelle forurening af luften og ser på helbredseffekterne. Her er perspektivet også de omkostninger i kroner og øre, luftforureningen har for samfundet. Det er derfor vigtigt at følge udviklingen og se på, hvad vi kan gøre for at begrænse luftforurening i fremtiden.
Informations légales : prix de location à la page 0,0800€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.
Extrait
Luftforurening og sundhed
Miljøbiblioteket
7
Ole Hertel og Thomas Ellermann (red.)
Ole Hertel og Thomas Ellermann (red.)
Luftforurening og sundhed
Ole Hertel og Thomas Ellermann (red.) Luftforurening og sundhed
Miljøbiblioteket 7
1
2
3
4
Indhold
Forord 4
Indledning 7
Luftforurening – en kompleks problemstilling 9 | Kilder i ind og udland 11 | Helbredseffekter 12 | Der kan gøres noget ved det 13 | Opbygning af bogen 14 | Tema: Luftforurening kan både betyde udledninger og luftkoncentrationer 16
Hvordan påvirkes helbredet, og hvilken luftforurening er mest skadelig? 19
Risiko og risikooplevelse 20 | Hvordan påvirkes helbredet? 22 | Hvilken forurening er mest skadelig? 26 | Tema: Hvordan bestemmes helbredseffekter af luftforurening? 29 | Tema: Hvad er luftforurening? 31
Luftforureningsniveauer i Danmark 37
Hvad bestemmer luftforureningsniveauerne i Danmark? 38 | Er luftforureningsniveauet accepta belt i Danmark? 42 | Forskelle mellem land og by 48 | Regionale forskelle i Danmark 49 | Tema: Hvordan påvirker vejret luftforureningsniveauerne? 54 | Tema: Tør og vådafsætning af luftforurening 56 | Tema: Den danske overvågning af luftkvalitet 57
Tiltag til begrænsning af luftforurening og deres virkning 61
Hvad er der gjort for at begrænse luftforureningen, og har det virket? 62 | Udviklingen i luftfor urening 67 | Tema: Luftforurening i Danmark og resten af verden 75 | Tema: Hvordan udarbej des opgørelser af udledninger? 76
5
6
Udviklingen i helbredseffekter og affødte samfundsomkost ninger 79
Beregning af helbredseffekter og samfundsomkostninger af luftforurening 81 | Tema: Eksponeringsresponsfunktion og værdisætning i EVAsystemet 84 | Udviklingen i helbredseffekter i Danmark 85 | Udviklingen i helbredsrelaterede samfundsmæssige om kostninger i Danmark 89 | Samfundsøkonomiske analyser af tiltag 91 | Tema: Hvordan laver man modelberegninger af luftforurening? 94 | Tema: Hvordan værdisættes samfunds økonomiske omkostninger? 97
Hvordan bliver fremtiden? 99
Hvordan kommer det til at gå i de kommende årtier? 100 | De store perspektiver – klimaændringer og global befolkningsudvikling 106 | Udfordringer inden for regulering af luftforureningen 108 | Tema: Hvordan kan man selv begrænse sin udsættelse for luftforure ning? 109
De seneste 10 tIL 15 år har der I medIerne og den oF-FentLIge og poLItIske debat været et stadIgt stIgende Fokus på de negatIve efekter, som ForurenIngen aF LuF-ten omkrIng os har på vores heLbred. Det øgede Fokus skyLdes For en stor deL, at de seneste årtIers ForsknIng I dag gør det muLIgt på detaLjeret vIs at opgøre omFan-get aF negatIve heLbredsefekter, som er knyttet tIL ud-sætteLse For LuFtForurenIng. Rapporter, der angIver, at omkrIng 4.000 danskere dør For tIdLIgt hvert år som FøLge aF LuFtForurenIng, har heLt naturLIgt medIernes, beFoLknIngens og også det poLItIske systems Interesse. Når man spørger tILFæLdIge borgere på gaden, hvor-dan det står tIL med udvIkLIngen I LuFtForurenIng I Danmark, så er den genereLLe opFatteLse, at probLemet er tILtagende. De leste er kLar over, at LuFtForurenIngen var værre I ”gamLe dage”. Her kan mange Fremmane et bILLede aF vestLIge storbyer I 1930’erne og 1940’erne med kraFtIg bILos Fra begyndende vejtraik og Ikke mIndst tunge udLednInger Fra både LokaL IndustrI og prIvate hushoLdnInger (det sIdste reLateret tIL boLIgop-varmnIng og madLavnIng). Men når man spørger FoLk, hvordan udvIkLIngen har været de seneste par årtIer, så svarer mange FejLagtIgt, at ForurenIngen er Forværret. En deL har tILmed den opFatteLse, at LuFtForurenIngen I de seneste år er voLdsomt Forværret. Det er, som om de stadIg mere detaLjerede taL For antaL kræFttILFæLde, sy-gedage og For tIdLIgt døde reLateret tIL LuFtForurenIng har overskygget den gode hIstorIe om, at LuFtkvaLIteten rent FaktIsk er væsentLIgt Forbedret over de seneste år-
Trafik over Lillebæltsbroen.Foto: Carl Pedersen / Alamy.
INDHOLDSFORTEGNELSE Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
Forord
tIer, samt at omFanget aF negatIve heLbredsefekter rea-teret tî utorurenîng dermed også er ataget. Det ska dog understreges, at utorurenîng ortsat medører meget betydeîge negatîve hebredsefekter også î den danske beoknîng. Det er hebredsefekter reateret tî en orurenîng, som det teknîsk set er muîgt at gøre noget ved, og hvor yderîgere îndsatser enten er på vej eer muîgvîs kan orventes î de kommende år. Mået med denne bog er at gîve æseren et nuan-ceret bîede a probemerne kobet tî utorurenîng. Med andre ord vî vî ortæe om et ortsat avorîgt probem, der hedîgvîs er î atagende. Samtîdîg vî vî gîve en bred întroduktîon tî de probemstîînger, der knytter sîg tî utorurenîng, og hvordan orurenîn-gen er kobet tî hebredsefekter î den danske beok-nîng. Vî vî î den orbîndese beyse spørgsmå som: Hvîken utorurenîng er mest skadeîg? Hvad er kî-derne tî utorurenîngen, og hvor meget stammer ra danske kîder? Hvordan er det ykkedes at reducere utorurenîngen de seneste årtîer? Hvad kan man sev gøre? Dîsse spørgsmå vî såedes bîve dîskuteret î bo-gens kapîter. I den sîdste de a bogen gîver vî en vurderîng a den orventede remtîdîge udvîkîng î utorurenîn-gen î Danmark. Her vî vî dîskutere, om de tîtag, som aerede er vedtaget or de kommende år, vî øse en større de a probemerne omkrîng utorurenîng og hebredsefekter, eer om yderîgere tîtag kan kom-me î spî.
INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTER Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
5
1
Indledning
Luftforurening er et globalt problem, og udendørs luftfor-urening giver verden over anledning til over 3 millioner for tidlige dødsfald om året. I tillæg påvirker luftforure-ningen natur, vandmiljø og klima.
Det er ikke kun i Kina, at luftforureningen kan ses med det blotte øje. Dette få år gamle billede viser Roskilde Domkirke fotograferet på en sommerdag med høj partikelforurening. Parti kelforureningen er (i kombination med tåge) således en væsent lig årsag til disen på en dag med lave vindhastigheder og høj luftfugtighed i Roskildeområdet. Foto: Thomas Ellermann.
Partikel og fotokemisk smog i Beijing i 2006. Ordet smog stammer fra engelsk, hvor det blev dan net ved en kombination af ordene ”smoke” (røg) og ”fog” (tåge). Der behøver dog ikke at være tåge i luften, for at man taler om smog. I det aktuelle tilfælde taler man om fotokemisk smog, som for eksempel ikke inkluderer tilstedeværelse af tåge. Billederne viser udsigten fra et hotelværelse i Beijing umiddelbart efter regn (til venstre) og blot nogle få timer senere (til højre), hvor forurenin gen er bygget op i den meget stillestående luft over byen. Den brunlige farve (primært på billedet til højre) skyldes blandt andet kvælstofdioxid i luften.Fotos: Jørgen Brandt.
INDHOLDSFORTEGNELSE Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.