Vær med , livre ebook

Aarhus University Press - Claus V. Nielsen , Jette Skrædderdal

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

23 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

Benbrud, slidgigt og stress truer hvert år hverdagslivet for tusindvis af danskere. Nogle kommer sig hurtigt med hjælp fra venner og familie, mens andre har brug for rådgivning og støtte fra fagfolk med specialviden. For begge grupper gælder, at det i sig selv er sundt at deltage i samfundsliv, netværk og arbejde – om det så er fire eller 37 timer om ugen. Alene det at være med i fællesskaber og dyrke relationer til andre mennesker kan have en sundhedsfremmende effekt, uanset om den nedsatte funktionsevne skyldes fysiske, psykiske eller sociale udfordringer. Vær med fortæller således, hvordan rehabilitering i dag ikke kun handler om at kurere en sygdom eller kompensere for et handikap, men om at se det hele menneske i dets sociale kontekst. Og lytte til den enkeltes konkrete behov.
Claus Vinther Nielsen er socialoverlæge ved DEFACTUM og professor ved Sundhedstjeneste og Rehabiliteringsforskning på Institut for Folkesundhed under Aarhus Universitet. Jette Skrædderdal er kommunikationsansvarlig leder ved DEFACUM under Region Midtjylland.

Sujets

Sociologie, société et politique

Social Science

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	12 août 2022
Nombre de lectures	0
EAN13	9788772199979
Langue	Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0550€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

V r med
Claus Vinther Nielsen og Jette Skr dderdal
Om rehabilitering og deltagelse
Aarhus Universitetsforlag
V r med
Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2022
Omslag og tilrettel gning: Trefold
Forlagsredaktion: Jakob J rgensen Vestergaard
Bogen er sat med Dolly Pro og Aktiv Grotesk
e-bogs produktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 997 9 (epub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra Aarhus Universitets Forskningsfond.
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indhold
Vi skal deltage for at trives
Rehabilitering af det hele menneske
F llesskaber giver mening
Hj lpen kommer mange steder fra
Vi skal deltage for at trives
Hun gled p det glatte gulv
Karen var gledet p gulvet p den fiskefabrik ved Vestkysten, hvor hun havde arbejdet i mere end 26 r. Hun havde st et ved det summende samleb nd sommer og vinter, for r og efter r, og kun v ret syg en h ndfuld gange. Men da hun gled i fiskeslimet p det glatte betongulv, gik det h rdt ud over kn et. S h rdt, at hun ikke kunne st op uden st tte, smerter og besv r.
Efter en kompliceret operation var Karen sygemeldt og igennem en l ngere genoptr ning. P trods af de mange smerter og et opslidende forl b mistede hun ikke modet. Hun havde s meget, der gjorde hende livsst rk. R kkehuset, veninderne og Bl Kors.
For Karen kunne godt ekspedere nogle timer om ugen i den lokale Bl Kors, hvis bare hun indimellem kunne tage sig et hvil p havestolen ved butikkens indgang. Ved at ekspedere i den lille butik med de gamle lamper, aflagte stel og brugte kjoler holdt hun fast i sine sociale relationer p trods af arbejdsskaden. I Bl Kors deltog hun nemlig i et af de mange, sm , sociale f llesskaber, som Danmark er s rigt p . Hun blev ved med at tage aktivt del i samfundet, og det gav hende en oplevelse af meningsfuldhed og livskvalitet, selvom hun var sygemeldt.
For de fleste, der oplever deres funktionsevne svigte, er det afg rende at holde fast i de sociale relationer og f llesskabet - hvad enten det er p arbejdspladsen, i bridgeklubben, sangkoret eller genbrugsbutikken. En unders gelse af livskvaliteten blandt mennesker med kroniske lidelser under den f rste coronanedlukning i 2020 viste, at der sker noget negativt med livskvaliteten og livslysten, n r man udelukkes af f llesskabet 1 .
Og er man der, hvor en kronisk lidelse eller ulykke betyder nedsat funktionsevne, har mange brug for en h ndsr kning fra p r rende, venner, kolleger og ikke mindst fra de fagprofessionelle.
Men hvordan kan socialr dgivere, terapeuter og l ger - ja, os alle sammen - forst , hvor vigtig det ogs er for mennesker med nedsat funktionsevne at v re en del af et f llesskab? Vi m starte med at spole tiden lidt tilbage. 2.400 r for at v re mere pr cis.
Intet menneske er en sygdom
Hippokrates var en gr sk l ge, der blev f dt p ferie en Kos nogle rhundreder f r vor tidsregning. Han er siden blevet kendt som l gekunstens fader, og en af hans mest ber mte udtalelser var, at der ikke findes sygdom, kun syge mennesker.
Sagt p nutidsdansk mente Hippokrates sandsynligvis, at intet menneske er en diagnose. Intet menneske er eksempelvis skizofren, men det menneske kan have nogle symptomer, som l ger er blevet enige om at samle under betegnelsen skizofreni. P samme m de er ingen kroniker, selvom den enkelte kan have en kronisk sygdom s som diabetes eller KOL, som kan p virke ens funktionsevne p forskellig vis.
Hippokrates tilf jede n gternt, at L gen skal se ud over landskabet og ind i husene og forst , at det er de sumpede egne, den d rlige kloakering samt de vanskelige familieforhold, der g r mennesker syge 2 . Det er ikke l ngere de sumpede egne og den d rlige kloakering, som spiller en rolle for sundheden p vores breddegrader, men der er stadig forskel p de milj er, vi bor og f rdes i.
I dag ved vi, at levealderen for mennesker i sv rt belastede boligomr der er markant kortere end for mennesker fra bedre stillede boligomr der. Sundhedsstyrelsens rapport om social ulighed fra 2020 viser for eksempel, at de, som bor i en af de p nere forst der til Aalborg, gennemsnitligt lever 13 r l ngere end beboerne i et belastet boligkvarter i den anden ende af byen 3 . Vi ved ogs fra samme forskning, at b de arv og milj p virker, hvilke sygdomme vi mennesker f r, hvor syge vi bliver af dem, og hvordan vi h ndterer dem. Is r det sidste er afg rende, n r vi taler om rehabilitering.
For Hippokrates var der alts en t t sammenh ng mellem menneskers sygdomme og deres omgivelser. Derfor er det ogs vigtigt, at det rehabiliteringsforl b, som igangs ttes, rummer andet end sygdom og diagnose. Der skal tages h jde for menneskets samlede ressourcer og muligheder i deres respektive omgivelser.
Historien om Karen, der fik nedsat sin funktionsevne efter en arbejdsulykke, er et godt eksempel p Hippokrates pointe. Hvis Karen skal trives og have det godt, er det ikke nok at fokusere p hendes d rlige kn . Det er ogs vigtigt at se p , hvad hun kan og ikke kan i sit hverdagsliv og i de f llesskaber, hun indg r i.
Sv rt at knappe bukserne
Blandt fagprofessionelle er det almen viden, at mennesker med nedsat funktionsevne ofte har en r kke daglige udfordringer med at f hverdagslivet til at fungere. Nogle har problemer med den personlige hygiejne s som at g p toilettet, vaske sig eller knappe bukserne, mens andre har sv rt ved at holde fast i deres relationer.
Et st rre registerstudie i 2019 viste, at s mange som to ud af tre danskere over 16 r har n eller flere kroniske sygdomme 4 , og vi ved fra internationale studier, at mellem en fjerdedel og en tredjedel af verdens befolkning har en kronisk sygdom og et samtidigt rehabiliteringsbehov 5 . De hyppigste er kroniske sygdomme i muskler og led, diabetes, angst eller depression.
I Danmark er op mod en femtedel af de mennesker, der har kroniske sygdomme, s h mmede af deres sygdom, at det udfordrer deres funktionsevne og dermed deres hverdag i st rre eller mindre grad 6 . Forskere har eksempelvis fundet, at 17 procent af den danske befolkning mellem 16 og 64 r, som har en kronisk sygdom, ogs har nedsat arbejdsevne, og at hele 14 procent af befolkningen p 25 r og derover har brug for hj lp til at klare de daglige g rem l 7 .
Mange mennesker oplever alts et behov for rehabilitering p et tidspunkt i deres liv. I helt grove tr k kan disse inddeles i to grupper - dem med behov for kortvarig og dem med behov for langvarig hj lp. Et kortvarigt behov kan eksempelvis v re at tr ne op efter en skade med kn , skulder eller ryg. De vil prim rt v re tilknyttet et kommunalt genoptr ningscenter, hvor fysioterapeuter og ergoterapeuter hj lper.
Det kan dog ogs v re et menneske med diabetes, som f r hj lp til at komme i gang med motion, eller et menneske, som skal tilrettel gge sin kost anderledes, s det forh jede blodtryk daler. Her er det ern ringsterapeuten, den praktiserende l ge eller m ske en sygeplejerske i diabetescentret eller p hospitalsafdelingen, som hj lper p vej. Der er tale om en gruppe, som relativt hurtigt, enten ved egen drift eller blot med lidt hj lp og et skub fra fagfolk, er i stand til at tilrette de nye krav, som den ndrede kropsfunktion kr ver, til egne ressourcer.
Det er ogs den gruppe af mennesker med rehabiliteringsbehov, som, hvis behovet er der, ofte er gode til at lave aftaler med venner, familie eller arbejdsgiver om mindre kr vende opgaver eller f rre krav, som er forenelige med den ndrede funktionsevne.
Vi ved ikke, pr cis hvor mange mennesker gruppen med kortvarige behov for rehabilitering best r af. Men en unders gelse fra 2017 viste, at ud af 2.292 repr sentativt udvalgte danskere trives de 78 procent med deres tilv relse og har relativt f helbredsm ssige og sociale problemer 8 .
Den samme unders gelse finder, at 22 procent af den voksne danske befolkning er i risiko for at blive socialt udsatte. Socialt udsatte er mennesker, som oplever vanskelige livsvilk r p en lang r kke indikatorer kendetegnet ved et komplekst samspil mellem sociale og helbredsm ssige problemer. De har en lav livstilfredshed, en oplevelse af at blive holdt uden for samfundet, en h j forekomst af psykisk sygdom og depressive symptomer, eksklusion fra arbejdsmarkedet samt alvorlige konomiske afsavn. De mennesker, som udg r den gruppe, har brug for massiv og l ngerevarende hj lp, og det er her, fagprofessionelle skal v re i stand til at yde noget s rligt.
Et eksempel kan v re en ung kvinde, der bor alene og mangler et netv rk. Hun har symptomer p skizofreni og har sv rt ved at gennemf re en uddannelse. Hun har to v sentlige samtidige behov. Behov for psykiatrisk behandling og behov for en social, uddannelses- eller besk ftigelsesm ssig indsats.
Det kan ogs v re en midaldrende mand, der har v ret ude for en arbejdsulykke og delvist mistet synet. Han har brug for hj lp til helt almindelige g rem l i hjemmet, men ogs til transport, s han kan komme til unders gelser og behandling p hospitalet eller hos egen l ge, og s han kan komme uden for hjemmet og tage aktiv del i f llesskabet.
Der er alts mange m der at have nedsat funktionsevne p , og derfor er behovene og de konkrete indsatser ogs vidt forskellige. Det betyder blandt andet, at de forskellige tilbud skal ramme bredt og kunne tilpasses den enkeltes behov. Det betyder ogs , at rehabilitering kun lykkes, hvis flere forskellige fagprofessionelle p tv rs af fagomr der og sektorer er i stand til at samarbejde om st tte, r d og indsatser. Og det kr ver et f lles sprog om lige netop rehabilitering og den rehabiliteringsindsats, som skal finde sted.
Kroppen og det sociale
De fagprofessionelle inden for omr det arbejder med verdenssundhedsorganisationen WHO s ICF-model fra 2001 til at forst og tale om rehabilitering 9 . ICF st r for international klassifikation af funktionsevne , og modellen er en begrebsmodel, som viser, at funktionsevne udvikler sig som en dynamisk proces mellem forskel