Mobilitet og tilknytning , livre ebook

Aarhus University Press

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

128 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

Mobilitet og tilknytning belyser de sociale, økonomiske og kulturelle årsager, der får mennesker på alle kontinenter til at forlade deres hjemland. Igennem ni etnografiske studier fokuserer forfatterne i særlig grad på, hvordan en række vidt forskellige migranter møder og opfatter Danmark. For nogle er Danmark blot et af mange stop på en længere migrationsrute, for andre er det et nyt hjemland, og for endnu andre bliver det deres andet hjemland ud over det, de forlod. Undervejs illustrerer forfatterne, at integration og mobilitet ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger, og at migranterne på hver deres måde skaber og fastholder en tilknytning til både Danmark og verden udenfor.

Sujets

Social Science

Sociologie, société et politique

Anthropology

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	31 août 2015
Nombre de lectures	0
EAN13	9788771840643
Langue	Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,1250€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Redigeret af Karen Valentin og Karen Fog Olwig
Mobilitet og tilknytning
Migrantliv i et globaliseret Danmark
INTRODUKTION Nye horisonter i dansk migrationsforskning
Karen Fog Olwig og Karen Valentin
Det har i mange r v ret en almindelig opfattelse, at indvandring til bestemte lande domineres af visse etniske grupper, blandt andet fordi de har etableret st rke migrantsamfund i modtagerlandene. Indvandrere i Storbritannien, skriver antropologen Steven Vertovec (2007: 1024), beskrives for eksempel typisk som afrocaribiske og sydasiatiske migrantsamfund med r dder i Commonwealth-lande eller tidligere britiske kolonier. I en dansk sammenh ng er indvandrere almindeligvis blevet forbundet med tidligere g stearbejdere og deres familier, der oprindeligt kom fra is r Mellem sten, Nordafrika samt Pakistan. I de senere r har migrationsforskningen vist, at denne opfattelse ikke l ngere holder stik - hvis den da nogensinde har gjort det. Migranter 1 kommer i dag fra hele kloden, og selv om de fleste er afh ngige af deres sociale netv rk i form af konomisk st tte og personlige forbindelser, der kan lede dem til muligheder i udlandet, migrerer de ofte enkeltvist og indg r ikke i st rre, velorganiserede befolkningsbev gelser rettet mod bestemte destinationer. Migranter forlader deres hjemland under forskellige omst ndigheder og bev ger sig hyppigt ad kringlede ruter til ukendte steder i verden, hvor de opholder sig i kortere eller l ngere tid afh ngigt af form let med deres rejse og de juridiske, konomiske, sociale og kulturelle muligheder, som de m der i det fremmede. Nutidens migration er med andre ord karakteriseret ved stor diversitet (Vertovec 2007; Faist 2009; Berg Sigona 2013). I denne bog stiller vi skarpt p denne mangeartede migration med s rligt fokus p , hvordan forskellige kategorier af migranter har oplevet det danske samfund.
I en dansk sammenh ng kan den store diversitet, der karakteriserer migration, knyttes til det omfattende stop for indvandring af g stearbejdere, der tr dte i kraft i 1973. Siden da har migration til Danmark v ret st rkt reguleret og begr nset til specifikke kategorier af udefrakommende. Blandt de vigtigste kan n vnes folk, der er kommet til landet enten af humanit re grunde, i kraft af familiesammenf ringer og gteskaber, der i mange tilf lde involverer en etnisk dansk gtef lle 2 , eller med henblik p midlertidige ophold forbundet med forskellige former for udveksling, uddannelse og h jt kvalificeret, specialiseret arbejde. Disse opholdsordninger har tiltrukket folk fra vidt forskellige steder i verden, og i dag udg r migranter en yderst heterogen gruppe mennesker, hvis livsbetingelser, i b de hjemlandet og Danmark, og bev ggrunde for at migrere divergerer betragteligt. I denne bog retter vi fokus mod unge, som er kommet til landet inden for det sidste rti under ordninger, som ang r midlertidige ophold knyttet til forskellige typer af studie- og udvekslingsophold (filippinske au pairer, nepalesiske studerende og ukrainske landbrugspraktikanter 3 ); flygtninge fra verdens br ndpunkter ; efterkommere af pakistanske g stearbejdere, som har skabt en ny, spirituel relation til deres for ldres hjemland; caribiske migranter, der er kommet til Danmark siden begyndelsen af 1960 erne gennem personlige netv rk (herunder gteskab med danskere), og gr nlandske studerende, hvis ophold er betinget af historiske, koloniale relationer.
Pakistanske andengenerationsindvandrere samt diverse asylans gere og flygtninge repr senterer kendte migrantkategorier i Danmark og har l nge v ret genstand for omfattende politisk debat, medied kning og forskning. Dette g lder ikke i samme grad de vrige kategorier af migranter, som denne bog besk ftiger sig med. Dette skyldes enten deres talm ssige beskedenhed, at de repr senterer en kolonial fortid, som m ske helst nskes glemt, eller at de ikke anses for at repr sentere en s i jnefaldende anderledeshed, at de har v ret udsat for v sentlig problematisering eller specifikke samfundsm ssige integrationsindsatser (jf. Olwig P rregaard 2007: 10). Endvidere g lder det for flere af disse grupper, at de er kommet til landet p et i udgangspunktet midlertidigt opholdsgrundlag og dermed ikke forventes p sigt at skulle indg i det danske samfund p samme m de som andre migranter, ligesom de heller ikke selv n dvendigvis ser Danmark som det sidste stop p migrationsruten.
Hvis disse migranter er meget forskellige indbyrdes, har de det til f lles, at de kommer fra omr der af verden, der efter en geopolitisk skala anses for at rangere lavt i det globale konomiske hierarki. Det drejer sig om postsocialistiske lande og lande i den postkoloniale del af verden, der ofte generelt betegnes som det globale Syd, men som her ogs inkluderer Gr nland. P grund af denne lave rangering bliver migranterne ofte betragtet som folk, der prim rt har konomiske motiver for at s ge mod det velst ende globale Nord. Denne opfattelse har v ret g ldende i den offentlige debat i Danmark og andre vestlige lande s vel som i en stor del af den samfundsvidenskabelige litteratur. Her har det v ret en dominerende opfattelse, at folk migrerer, n r de har sv rt ved at klare dagen og vejen i deres hjemland, samtidig med at de tiltr kkes af bedre konomiske muligheder andre steder. Selv flygtninge betragtes ofte som strategiske i deres valg af tilflugtssted.
I denne bog anl gger vi en bredere antropologisk synsvinkel, der ser migration som et samfundsm ssigt f nomen af s vel social, kulturel, politisk, konomisk som eksistentiel betydning for mennesker. Vi argumenterer for, at mange migranter ser sig selv som del af en st rre verden, inden for hvilken de handler p forskellig vis, uagtet om de har til hensigt at sl sig ned og s ge permanent ophold i migrationsdestinationer som Danmark. Vores overordnede form l med bogen er s ledes at unders ge forskellige kategorier af udefrakommende i Danmark fra et bredt tidsligt og stedsligt perspektiv og derigennem understrege vigtigheden af at placere og analysere disse i forhold til globale migrationsprocesser. Ved at flytte analytisk fokus fra indvandrere i Danmark til migranter i en global sammenh ng nsker vi yderligere at bidrage til en gent nkning af dansk indvandrerforskning og det fokus p integration , som hidtil har karakteriseret denne (Olwig P rregaard 2007).
Mobilitet, netv rk og translokalitet
Den eksisterende forskningslitteratur om migration til Danmark har i overvejende grad besk ftiget sig med dels den tidlige b lge af arbejdsmigranter og deres efterkommere, som for manges vedkommende nu er danske statsborgere, dels forskellige grupper af flygtninge, der er kommet til landet siden 1980 erne. Der har is r v ret interesse for, hvordan disse grupper af nytilkomne, ogs betegnet som etniske minoriteter , integreres i det danske samfund, og der har v ret s rligt fokus p , hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet og p arbejdsmarkedet (se fx Dahl Jakobsen 2005; Bundgaard Gull v 2008; Gilliam 2009; Liversage 2009; Vitus 2010; Horst Gitz-Johansen 2010). 4 En stor del af denne forskning har fokuseret p de strukturelle barrierer og den diskrimination, som disse udefrakommende mennesker tit oplever, og som har store konsekvenser for deres position i det danske samfund. Disse studier af integration i Danmark har ydet et v sentligt bidrag til forst elsen af flygtninge og indvandreres s rlige situation og deres til tider begr nsede sociale og konomiske mobilitet i Danmark.
Id er om mobilitet - ofte fortolket og repr senteret som mangel p samme p grund af strukturel undertrykkelse og diskrimination - er centrale i en stor del af ovenst ende litteratur. Men mobilitet forst s prim rt inden for rammerne af sociale og konomiske statushierarkier i modtagersamfundet snarere end i en st rre transnational sammenh ng. Vi vil her argumentere for, at migration fra et bredt transnationalt perspektiv kan ses at vedr re t t forbundne fysiske, sociale og personlige mobilitetsprocesser, der skal forst s i forhold til kulturelle opfattelser og praksisser i migranters hjemland s vel som i migrationsdestinationen (jf. Olwig S rensen 2002; Salazar 2011; Salazar Smart 2011; Valentin Olwig 2015). Nogle migranter ankommer til Danmark uden klare forestillinger om, hvad deres migration skal lede til, mens andre har veldefinerede id er om, hvilken form for social og personlig mobilitet de nsker at opn ved at migrere. S danne id er er som regel skabt p baggrund af mere generelle opfattelser af muligheder i udlandet, der pr ger de samfund, de kommer fra. Disse migranter vil i mange tilf lde opleve, at de sociale netv rk, som de indg r i, fastholder dem p disse forventninger, uagtet at de gerne viser sig at v re urealistisk h je (Brettel 2000; Levitt og Glick Schiller 2004). S danne netv rk bygger dels p migranters st rke f lelsesm ssige b nd til deres oprindelsesland, som mange regner med at vende tilbage til, n r de har opn et den nskede sociale mobilitet, dels p de konomiske og sociale forpligtelser, migranter har til sl gtninge og venner, som har hjulpet med at finansiere og organisere deres migration. Det er derfor ikke us dvanligt, at migration foreg r i et sp ndingsfyldt felt, idet migranter er centrale medlemmer af vidtr kkende sociale netv rk, der betragter dem som vigtige konomiske og/eller sociale ressourcer, samtidig med at de som fremmede i opholdslandet kan v re underlagt restriktioner, der udstikker begr nsninger for deres man vrerum.
Betydningen af netv rk, sociale relationer og forbindelser p tv rs af landegr nser har v ret et centralt emne i den antropologiske migrationsforskning. Denne forskning har spillet en n glerolle i udviklingen af det transnationale paradigme, der nu har v ret toneangivende inden for den internationale migrationsforskning i en del r, og som l gger v gt p , at migration ikke kan forst s isoleret inden for en nationalstatslig ramme, men fordrer, at der anl gges et bredt perspektiv, der kan indfange diverse transnationale dynamikker og processer (se fx Levitt 2001;