Livtag med fortiden , livre ebook

Aarhus University Press - Stine Grønbæk Jensen

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

146 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

I 15 år kæmpede Godhavnsdrengene for at få en undskyldning fra den danske stat for overgreb og svigt på danske børnehjem. Deres kamp nuancerede den idealiserede historie om en velfærdsstat, som ydede omsorg og hjælp til de svageste. Anerkendelsen fra offentligheden ændrede samtidig tidligere børnehjemsbørns muligheder for at genforhandle deres erindringer og fortælle åbent om dem. Kvinder og mænd med en barndom på vidt forskellige børnehjem begyndte at beskæftige sig aktivt med deres egen historie. Nogle fordi fortiden var omgærdet af uvished og tavshed, andre fordi deres smertelige erfaringer blev ved med at forfølge dem. Enkelte fordi de oplevede, at det ensidige fokus på fortidens skyggesider ikke gav plads til deres gode barndomsminder. Antropolog Stine Grønbæk Jensen viser i Livtag med fortiden, hvordan disse tidligere børnehjemsbørn som voksne har opsøgt deres journaler på Rigsarkivet, genbesøgt barndommens sovesale og landskaber, forsøgt at finde frem til forældre og søskende, de aldrig har kendt, dannet nye fællesskaber på internettet og skrevet digte og bøger om deres erindringer. Hun viser, hvordan de gennem deres erindringspraksis prøver at vriste sig fri af skam og forandre forholdet til sig selv. Ofte bliver de også politiske aktører, som træder frem i offentligheden for at gøre deres version af historien gældende.
Hør Stine Grønbæk Jensen fortælle om Livtag med fortiden i forlagets podcastserie Fagbøger, der giver genlyd.
Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitetsforlag.

Sujets

Sociologie, société et politique

Social Science

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	04 mars 2022
Nombre de lectures	0
EAN13	9788772194707
Langue	Danish
Poids de l'ouvrage	3 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,1550€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Stine Gr nb k Jensen
Livtag med fortiden
N r b rnehjemsb rn erindrer
Aarhus Universitetsforlag

Livtag med fortiden. N r b rnehjemsb rn erindrer
Stine Gr nb k Jensen og Aarhus Universitetsforlag 2022
Forsideillustration: B rnehjemmet Bredballe omkring 1951.
Foto: Danmarks Forsorgsmuseum
Tilrettel gning, sats og omslag:
Carl-H.K. Zakrisson og Tod Alan Spoerl
Forlagsredaktion: S ren Hein Rasmussen
Bogen er sat med Lyon og Kievit
E-bogs produktion: Narayana Press, Denmark
ISBN 978 87 7219 470 7 (epub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra:
3F s Medie- og Kulturfond
Bestles Fond
Danmarks Forsorgsmuseum
Dansk Tennis Fond
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck s Fond
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indhold
At bne skuffen
Et barnerekviem
Erindringsarbejde som frig rende
Forskellige erindringsformer
Fort llinger og materialitet som virkemidler
Performance og genf dsel
Transformative processer
F RSTE DEL SKUFFEN BNES
1 Godhavn som erindringssted
Prygleaff ren
Erindringsaktivisme
Kulturelle fremstillinger af b rneforsorgens historie
Undskyldninger i andre lande
Godhavns symbolske v gt
2 Manglende og u nskede erindringer
Et akavet liv!
Erindringer som er sv re at leve med
3 Et nyt erindringspolitisk landskab
Det er os med de lukkede st ld re
Ikke s slemt som med drengene
Gode erindringer
Godhavn som en mulighed og en trussel
ANDEN DEL FORTIDEN GENF DES
4 Historien om et sommerbarn
At skabe et selv i m det med andre
5 Som rtehalm
Erindringer om et venskab
Det var ikke din skyld
K ldererindringer
Mor-Asta
Vipse r ber det ud til verden
6 Ting og sager
Bamsen
Tr ningstr jen
Ordb gerne
LP-pladen
Isbj rnen
Det blanke papir
Af v rste skuffe
At h ndgribeligg re fortiden
7 Fortidens steder
Kroppen tilpasser sig bygningerne
Den er sgu god nok
Hundehus og hjem
Det er afsluttet
At genopleve fortiden
TREDJE DEL SELVET FORANDRES
8 Fortolkning og forhandling af mening
F lelser ud af dybfryseren
Lykkelige minder i modvind
En erindring man kan leve med
9 Forankring i en sl gt
Nogen at spejle sig i
Accept af tavshed
Forstanderinder
Et v sen uden skelet
At v lge sin sl gt
10 Kampen for oprejsning
Giv Godhavnsdrengene en undskyldning
Menneskelig igen
Samfundet kan ikke fjerne min bitterhed
H nden dirrede
Retf rdighed i det hinsides
At genskabe tillid
11 Materiel formgivning
En mappe
Et fotoalbum
En dvd
Et digt
En bog
EPILOG
Klumpen
P vegne af Danmark: Undskyld
OM UNDERS GELSEN
En antropologisk unders gelse
De tidligere b rnehjemsb rn
Metodiske tilgange
Positioneret og relationel viden
De medvirkende
Tak
Noter
Referencer
Litteratur
Andre kilder
At bne skuffen
Det er vigtigt at f bnet skuffen. S dan siger Vipse mange gange i vores samtaler. Hun siger det allerede i telefonen, inden vi m des f rste gang. Hun ringer for at sige, hun gerne vil komme forbi Danmarks Forsorgsmuseum med fotografier fra Errits hus, b rnehjemmet, hvor hun boede st rstedelen af sin barndom. Hun vil tage Erna, sin veninde fra b rnehjemmet, med.
Vipse og Erna er p museet n sten hele dagen. Time efter time sidder vi p kontoret under skr v ggene og studerer billederne, mens de fort ller om deres barndom. Vi g r ogs hen i b rnehjemsudstillingen, snakker videre mellem montrer og plancher og st r til sidst lang tid i g rden og tager afsked i den tidlige m rkning.
Vipse er meget talende, mens Erna st r lidt bag hende og virker en smule nerv s. Hver gang Erna er p toilettet, siger Vipse, at det er s godt for Erna at f snakket om de her ting, for Erna har kun bnet sin skuffe p klem. Vipse mener, at det er n dvendigt at lukke skuffen op, hvis man vil leve og ikke bare overleve. I mange r fors gte hun selv at glemme alt det d rlige, der var sket p b rnehjemmet. Det gode huskede hun og fortalte om, men de d rlige minder blev proppet ned i en skuffe. Hun fort ller, at hun gemte dem v k i et fors g p at komme videre i sit liv.
Da Vipses b rn flyttede hjemmefra, begyndte hun imidlertid at besk ftige sig med barndommen. Is r ville hun gerne vide, hvordan det var g et med de andre fra b rnehjemmet. Hun begyndte at ringe rundt og opspore de andre, og hun begyndte ogs at samle billeder fra tidligere ansatte p b rnehjemmet. Selv havde hun kun enkelte billeder fra sin barndom, men efterh nden fik hun samlet en hel mappe.
Erna bekr fter, at hun altid har v ret meget lukket om sin tid p b rnehjem. Jeg har lukket af for alt det der, og der er ingen af mine kolleger eller nogen, der ved, at jeg har v ret p b rnehjem, selvom jeg har arbejdet det samme sted i 40 r , siger hun. Jeg har f et Dronningens Fortjenstmedalje og v ret inde og sige tak Og jeg fortalte Dronning Margrethe, at jeg havde v ret p b rnehjem jeg sluttede samtalen derinde med at sige: Et b rnehjemsbarn kan godt! Men mit dilemma er, at jeg skulle skrive noget om mig selv, fordi de samler s dan nogle beskrivelser sammen for at se, hvem der f r medaljer; hvad det er for folk. Og det har jeg ikke f et gjort, og det nager mig. Men jeg kan ikke f mig selv til at skrive om mit liv, fordi jeg ved, at 50 r efter at jeg er d d, er der andre, der l ser det. S ser de MIT navn, og at JEG har v ret p b rnehjem. Det sidder stadig i mig. Det piner mig Og mine s skende, vi har et godt forhold, men vi snakker stort set aldrig om b rnehjemmet, fordi der er for meget lort indimellem. 1
Efter vores f rste m de bliver jeg ved med at have en t t kontakt med dem begge. Derfor kan jeg f lge med i, hvordan Erna efterh nden bner skuffen. Den f rste gang jeg m der de to efter bes get p museet, fort ller Erna, at hun under en fest dristede sig til at betro en fremmed kvinde, at hun havde v ret p b rnehjem. 2 Nogle uger senere m der jeg dem igen. Erna fort ller, at hun efter en lang snak med Vipse aftenen f r var st et op midt om natten. Hun havde r get nogle cigaretter og t nkt: For fanden, det er jo ikke din skyld , og s havde hun besluttet sig for, at det ikke skulle holdes hemmeligt mere. Nu var hun g et p efterl n, og s ville hun give pokker i, hvad de t nkte om hende. Jeg sagde til Erna , indskyder Vipse: Det er ikke vores skyld. Vi to kan ikke g re noget ved den m de, vores for ldre var p , eller at vi blev anbragt eller den m de, vi blev behandlet p Du har brudt k den Erna. Og nu vender du skuffen 3
En af de n ste gange, jeg m der Vipse og Erna, st r de ude foran stre Landsret og demonstrerer for Landsforeningen Godhavnsdrengenes sag. 4 Vipse er forinden blevet interviewet af DR1, og Ernas navn fremg r ogs af artiklen, som er lagt ud p hjemmesiden. 5 En m neds tid senere laver Vipse et opslag p Facebook. Hun og Erna har engageret sig i en sag om en 10- rig dreng, der mod morens vilje er blevet anbragt p et b rnehjem i Hj rring Kommune. Derfor har de holdt en tale ved en demonstration. P filmen, der er optaget med rystende h nd, st r Erna og Vipse foran en lille frysende flok p g gaden i Hj rring i den m rke eftermiddag. Erna g r hen til mikrofonen, hun holder godt fast i de papirer, som vinden river i, og taler s med h j klar stemme: Hvad vil det sige at blive fjernet fra sin mor? ( ) Man mister tilliden til andre mennesker, trygheden, k rligheden, selvtilliden ( ) Hvad er det for et barn, I er ved at skabe? Skal han del gges p livstid med m n p krop og sj l? 6
Denne bog handler om m nd og kvinder, som var anbragt p danske b rnehjem i rtierne efter 2. Verdenskrig, og som gennem bevidste og kreative handlinger fors ger at h ndtere og kontrollere erindringer, som tidligere har kontrolleret dem. 7
Bogen bygger p et omfattende antropologisk feltarbejde forankret p Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Museet har gennem mange r besk ftiget sig med b rneforsorgens historie - is r fra tidligere b rnehjemsb rns perspektiv. Derfor f r museet ugentligt henvendelser fra m nd og kvinder, der som Vipse og Erna har v ret anbragt p b rnehjem, og som enten s ger information, eller som gerne vil bidrage med deres viden og versioner af historien. Det er disse specifikke tidligere b rnehjemsb rn, som bogen handler om.
Mange af dem har fortalt mig, at de i ungdommen og store dele af deres voksenliv har f lt sig mere eller mindre historiel se, fordi de har kendt meget lidt til deres egen historie, og fordi de har fors gt at gemme deres erindringer v k og l gge fortiden bag sig. Der var for meget lort indimellem , som Erna udtrykker det - for meget sorg, vrede, skam. Inden for de senere r er de imidlertid begyndt at konfrontere sig selv og andre med deres erindringer. De har med andre ord besluttet at bne skuffen.
At f bnet skuffen involverer som regel mange forskellige konkrete handlinger. Det kan v re at fort lle sine erindringer til andre eller at skrive sine erindringer ned. Mange tidligere b rnehjemsb rn s ger ogs indsigt i deres egen anbringelsessag. De rejser tv rs hen over landet til arkiver, hvor de med rystende h nder tager imod gulnede papirer, som de affotograferer eller renskriver, mens de forbander eller forliger sig med det, der st r. De finder gamle fotoalbummer frem, studerer de sl rede billeder i sort-hvid, tager l sebrillerne p og gransker deres eget ansigtsudtryk f r og efter noget skete. De finder gamle ting frem fra gemmerne, st ver dem af eller holder dem op mod lyset: et skohorn i ben eller en d kkeserviet med broderier, falmede postkort med k rlig hilsen eller en poesibog, hvor de engang har streget alle spor af b rnehjemmet over med en kuglepen. Mange ops ger ogs de steder, hvor de har boet som b rn. De k rer forbi b rnehjemmet uden at vove at st ud af bilen, de g r rundt i de gamle bygninger med sitren i kroppen, eller de st r mellem b rbuskene, hvor ribsene lyser, og f lyst til at lege indianer igen. De ops ger kirkeg rde for at l gge en blomst i respekt