Køn og ulighed i samværssager , livre ebook

Aarhus University Press - Vibeke Lehmann Nielsen , Mette Bisgaard , Mogens Jin Pedersen

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

56 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

Hver uge mødes hundredvis af dansk skilsmisseforældre i landets Familieretshuse, fordi de ikke kan blive enige om, hvor meget de hver især skal være sammen med deres børn. Antallet af sager er steget de seneste årtier. Ikke kun på grund af et stigende antal skilsmisser, men også fordi flere fædre i dag ønsker et nært forhold til deres børn, efter at parforholdet er gået i stykker. Fædrenes ønske om ligestilling er blevet fulgt op med påstande i den offentlige debat om mangel på ligebehandling i Familieretshusets håndtering af samværssager.
I Køn og ulighed i samværssager undersøger forfatterne, om – og i givet fald hvordan og hvorfor – diskrimination af fædre forekommer i samværssager. De afdækker også, om mødre og fædre udviser en forskellig adfærd før og under mødet med Familieretshuset, og om deres adfærd kan påvirke sagernes udfald.
Bogen diskuterer de forhold, der kan forklare mødres og fædres forskellige positioner i samværssager, såsom fordeling af praktiske opgaver i familien, kønsbias blandt jurister og børnesagkyndige og de to parters måder at forhandle på. Dermed anviser bogen også, hvordan vi i fremtiden kan opnå større ligestilling mellem kønnene i familieretlige konflikter. Så hverken mor eller far føler, at de mister deres børn, alene fordi de bliver skilt.

Sujets

Sociologie, société et politique

Social Science

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	05 novembre 2021
Nombre de lectures	0
EAN13	9788772197814
Langue	Danish
Poids de l'ouvrage	3 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,1000€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Mette Bisgaard Vibeke Lehmann Nielsen Mogens Jin Pedersen
K n og ulighed i samv rssager
Aarhus Universitetsforlag
K n og ulighed i samv rssager forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2021 Omslag, tilrettel gning og sats: Trefold Forlagsredaktion: Jakob J rgensen Vestergaard Bogen er sat med Sentinel E-bog produktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 781 4 (epub)
Aarhus Universitetsforlag unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra Aarhus Universitets Forskningsfond.
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indhold
Forord
1. Bliver f dre diskrimineret i samv rssager?
Bogens datagrundlag
2. Samv rssager i Danmark
For ldreansvarsloven: For ldremyndighed, bop l og samv r
To juridiske roller: Bop lsfor lder og samv rsfor lder
Uenighed om samv ret
Hvem s ger hj lp hos de familieretlige myndigheder?
Reform i 2019: Fra Statsforvaltningen til Familieretshuset
For ldrenes m de i Familieretshuset
3. Forfordeles mor, n r juristerne tr ffer beslutning om samv r?
Karakteristik af juristerne og deres arbejdsforhold
En typisk arbejdsuge for jurister i Familieretshuset
Arbejdsbyrde og arbejdsforhold
Kompleksiteten i samv rssager
Lighedsbias og k nsstereotyper
Juristernes adf rd i afg relsesager
4. Stereotyper om m dre og f dre - dine, mine og Familieretshusets
K nsstereotyper om m nd og kvinder
K nsstereotyper om m dre og f dre
K n og opdragelsesstil
5. Juristers og b rne- sagkyndiges adf rd overfor for ldrene til m det i Familieretshuset
Familieretshuset giver m drene mere magt til at godkende en aftale
Familieretshuset opdrager for ldrene forskelligt
M drene skal bakke op om samv rsordningen og slippe deres bekymringer
F drene skal engagere sig i skole/daginstitution og venner
Familieretshuset udfordrer ikke m drene p manglende samarbejde
Familieretshuset reproducerer stereotypen om tivolifar
6. For ldrenes forskellige adf rd og strategier i m det med Familieretshuset
To forskellige udgangspunkter
F r m det: Bekymringer, eksamensf lelse og forberedelse
F drene f ler sig bagud p point allerede inden m det
Self-efficacy i samv rssager: Troen p , at man selv kan p virke m det
For ldrenes forberedelse inden m det
Til m det med Familieretshuset
Pr sentation af sagen: Beskrivelse af barnet og sagens konflikt
Forhandling af en ny samv rsaftale
Forskellig forhandlingsstil: De kompromisl se m dre og de samarbejdsvillige f dre
For ldrene samarbejder - men p mors pr misser
K nsforskelle - eller juridisk rolle?
7. For ldrenes oplevelse af substantiel og processuel retf rdighed
For ldrenes f lelse af substantiel retf rdighed
For ldrenes oplevelse af processuel retf rdighed
Kritikpunkt 1: Familieretshuset har ikke nok viden om sagen
Kritikpunkt 2: Det er p stand mod p stand
Kritikpunkt 3: Familieretshuset s ger kompromiset
Forskelle i m dres og f dres oplevelser af processuel retf rdighed
8. rsager til forskelle i m dres og f dres position i samv rssager
F drene afholder mindre barsel
F dre bruger mindre tid p b rneomsorg
F drene har f rre ansvarsomr der i forhold til b rnene
Organiseringen efter skilsmissen
F dres svagere position som konsekvens af k nsroller
9. Bliver f drene forskelsbehandlet - og hvad kan vi g re?
Litteraturliste
Forord
Denne bog samler resultaterne af forskningsprojektet Visitation Rights and Discrimination against fathers: Bias or a myth? . I bogen unders ger vi, om f dre diskrimineres i samv rssager i Familieretshuset i Danmark, og om m dre og f dre har forskellig adf rd f r, under og efter m det med Familieretshuset. Projektet har fundet sted p Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet fra 2015 til 2021 og er finansieret af Det Frie Forskningsr d (DFF-4182-009). En stor tak til alle ansatte i det dav rende Statsforvaltningen, der indvilgede i at besvare sp rgeskemaer, deltage i eksperimenter, stille op til interviews og observation af m der. En s rlig tak til Kirsten Rosenkilde for hj lpsomhed og for l bende at svare p kommentarer undervejs samt til Mette Dunker, der var en uvurderlig hj lp i forhold til koordinering af observationsstudierne. Den st rste og varmeste tak til alle de for ldre, der besvarede sp rgeskemaer, gav os lov til at observere deres samv rsm der samt til de for ldre, der takkede ja til at deltage i et interview.
Mette Bisgaard, Vibeke Lehmann Nielsen og Mogens Jin Pedersen
1
Bliver f dre diskrimineret i samv rssager?
Forestil dig, at man som for lder ikke lige kan sp rge sit barn, om det har haft en god dag. At man ikke dagligt skal h re det sige hej. Eller, at man ikke, n r man selv er p vej i seng, lige kan g ind p b rnev relset, h re kn gten sm snorke, betragte datterens sovende ansigt og putte dynen ekstra godt omkring dem.
For fraskilte for ldre er det en realitet, og for langt de fleste skilsmissefor ldre er det en sorg og et afsavn, uanset om de er m dre eller f dre. En sorg og et afsavn, som de enten selv har valgt, eller som de er blevet tvunget til som f lge af, at samlivet med deres partner ikke fungerede. I forbindelse med en skilsmisse g r n rheden og n rv ret med ens b rn fra at v re en selvf lge og en v sentlig del af hverdagen til at v re noget, som skal deles med eksen og dermed fordeles over rets 365 dage.
Oven i sorgen og afsavnet bliver antallet af dage, hvor man kan se sine b rn, noget, som et stigende antal for ldre kommer i kortere- eller l ngerevarende konflikt om. Antallet af sager hos Familieretshuset, det tidligere Statsforvaltningen, har gennem de seneste rtier v ret st dt stigende, og herunder ses ogs en stigning i antallet af gentagende og l ngerevarende konflikter - samtidig med at mange andre for ldre har et velfungerende samarbejde omkring forskellige former for samv rsordninger. En v sentlig forklaring p stigningen af sager, hvor det offentlige inddrages, er formodentlig ikke kun det stigende antal skilsmisser, men ogs at f dre i dag b de i h jere grad nsker at v re en betydelig del af deres b rns liv og i h jere grad bliver bakket op heri af samfundets normer og lovgivning. For 25-30 r siden blev f dre uden megen undren fra nogen ofte reduceret til weekendfar (Ottosen, 2014), mens flere skilsmisseb rn i dag har en mere ligelig samv rsordning mellem mor og far (det vil sige 6/8- eller 7/7-ordninger), og langt st rstedelen af skilsmissefor ldre har f lles for ldremyndighed.
Et stigende nske om ligestilling af f dre har imidlertid v ret fulgt af flere p stande om diskrimination og mangel p ligebehandling i de offentlige myndigheders h ndtering af samv rssager. Fraskilte f dre har det st rste problem . S dan skrev Politiken for eksempel p kvindernes internationale kampdag i 2014. If lge en unders gelse blandt et repr sentativt udsnit af befolkningen mente danskerne under 50 r, at fraskilte m nds ret til samv r med deres b rn var det st rste ligestillingsproblem i Danmark 1 . Dav rende formand for danske familieadvokater Helle Larsen stemte i og forklarede, at mange m nd oplever diskrimination i sagsbehandlingen i Statsforvaltningen (Politiken, 2014). Det var ikke et overraskende synspunkt. F dres ret til samv r med deres b rn har s ledes i flere r v ret omdiskuteret og dannet grundlag for flere kronikker, debatter, TV-udsendelser samt protester fra blandt andet Foreningen Far. Problematikken er fortsat aktuel. Sp rger man danskerne i 2020, er de enige: Foruden ligel n mellem m nd og kvinder vurderes fraskilte f dres ret til samv r med deres b rn stadig at v re det st rste ligestillingsproblem i Danmark (Holdningsunders gelse, 2020).
Figur 1.1. Ligestillingsproblemer i Danmark if lge befolkningen

Note: Holdningsunders gelse 2020. Sp rgsm l: Hvilke af f lgende anser du som store ligestillingsproblemer i Danmark i dag? Du kan markere flere svar.
Men er der noget om snakken? Bliver fraskilte f dre diskrimineret i samv rssager, eller er det en myte? I denne bog freml gger vi resultaterne af et st rre forskningsprojekt, der havde til form l at unders ge det sp rgsm l. Form let med bogen er at kaste lys over, hvordan problemstillingen omkring ulighed mellem m dre og f dre i samv rssager bedst kan forst s. Vi unders ger om - og i givet fald, hvordan og hvorfor - diskrimination af f dre forekommer i samv rssager.
Ligebehandling - det vil sige frav r af diskrimination - i det offentliges behandling af samfundets borgere er en kernev rdi i moderne demokratiske samfund. D t ikke kun af hensyn til de ber rte borgeres f lelse af retf rdighed og v rdighed, men ogs af hensyn til den samlede befolknings tillid til de offentlige myndigheder. Neutral forvaltning er s ledes et grundl ggende ideal for de danske offentlige myndigheder. Der findes ikke i Grundloven en abstrakt lighedsgrunds tning, men der er i den danske forvaltningsret b de skrevne og uskrevne regler, der fasts tter borgeres lighed og forbud mod diskrimination fra forvaltningens side (Revsbech, 2017).
Det forvaltningsretlige ligebehandlingsideal betyder imidlertid ikke, at alle borgere skal behandles ens. Det betyder blot, at ens sager skal behandles lige. I till g til ligebehandlingsidealet eksisterer imidlertid legalitetsprincippet. Legalitetsprincippet betyder, at al forvaltningsvirksomhed - det vil sige offentlige myndigheders afg relser og adf rd - skal v re i overensstemmelse med den p g ldende specifikke lovgivning, herunder hvad den definerer som saglige hensyn og pr misser for de afg relser, som forvaltningen tr ffer (Revsbech, 2017). For eksempel betragtes stabilt og t t samv r med den prim re omsorgsperson (bop lsfor lderen) for b rn under tre r som vigtigere end stabilt og t t samv r med samv rsfor lderen (VEJ nr. 10064 af 20/12/2020). Endvidere betragtes forhold som vold, kriminalitet, psykologiske og psykiatriske diagnoser hos en for lder som saglige hensyn, der skal tages med i betragtning af hensyn til barnets bedste. Forvaltningsretligt er der s ledes