Indendørsmenneskets natur , livre ebook

Aarhus University Press - Cecilie Rubow

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

69 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

Vi lever det meste af vores tilværelse inden døre. Antropologen Cecilie Rubow undersøger i denne bog, hvad den livsform betyder for vores forståelse af naturen og vores håndtering af verdens økologiske kriser.
Forfatteren følger i fodsporene på strandmennesker, fuglefolk, miljøforkæmpere og klimaaktivister. Den rejse, fuld af magi, overraskelser og kritik, fører til erkendelsen af, at der ikke blot er én natur, men flere, og at naturen er, hvor vi mindst venter det.
Bogen er samtidig en introduktion til ny antropologisk tænkning om, hvordan de økologiske kriser kalder på nye måder at begribe naturen på.

Sujets

Anthropology

Sociologie, société et politique

Social Science

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	25 mai 2022
Nombre de lectures	0
EAN13	9788772198927
Langue	Danish
Poids de l'ouvrage	2 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,1550€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

CECILIE RUBOW
INDEND RS- MENNESKETS NATUR
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
INDEND RSMENNESKETS NATUR 2022 forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Forlagsredaktion: Sanne Lind Hansen Omslag og grafisk tilrettel ggelse: Jakob Helmer Sat med: Knockout og Freight Papir: 115 g Munken Cream Tryk og indbinding: Scandinavian Book A/S
Printed in Denmark ISBN 978 87 7219 892 7
Bogen er udgivet med st tte fra Institut for Antropologi, K benhavns Universitet Statens Kunstfond
Foto s. 6-7: Anne-Li Engstr m Foto s. 272: Susanne Borup vrige fotos: Cecilie Rubow
unipress.dk
Kopiering fra denne bog m kun finde sted p institutioner, der har indg et aftale med COPYDAN, og kun inden for de i aftalen n vnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Indhold
naturer
at strande
jizz
planteblind
helene
f lleden
kologisering
ny magi
tak
noter
litteratur
naturer

Det begyndte med, at jeg gik ud. Jeg begyndte med stranden, som for de fleste danskere er indbegrebet af god natur. Hvad er bedre end at blive bl st igennem, at se horisonten, g i sandet og m rke lyset uanset vejret?
Eller rettere, det begyndte med, at jeg undrede mig over, at naturen var blevet s popul r. Lovprisninger af vandreture, kologiske g rdbutikker, byhaver, vilde urter og vinterbadning dukkede op overalt. Jeg undrede mig over, at fort llingerne om fisketure, sommerhuse, hunde og blomsterstriber tog s st rkt til. Ligesom lavbundsjorde blev givet tilbage til naturen. Og jeg undrede mig over kampen for naturen mod motorveje og byggerier, og hvordan klimakampen ogs er en kamp for hele planetens natur.
Jeg er et indend rsmenneske, vokset op i parcelhuse, skoler, indk bscentre og idr tshaller. N r jeg med min familie en gang om ret h bede p at finde kantareller i skoven eller tog p ski i et fjeld, var vi ude i naturen . Om sommeren k rte vi forbi markerne, i tvivl om det nu var rug eller hvede, og vi har altid undret os over, hvor gul rapsen egentlig er. Gik vi en tur i skoven, tog vi altid hurtigt hjem igen. Et par timer ude i naturen, m ske en sejltur p fjorden, var fint som en afstikker fra det egentlige liv, men strengt taget ikke n dvendigt p den m de det var n dvendigt at g i skole.
Siden kom jeg i tvivl om, jeg egentlig havde v ret ude i naturen. Stort set al dansk skov er dyrket skov. Hvor naturlig er den i grunden, n r den hele tiden bliver f ldet, og nye tr er bliver sat p r kke? Og hvor naturligt er det at g rundt i et spor, som en snescooter har lavet i en nationalpark? N r jeg kigger ud ad vinduet, kan jeg derfor kun kende forskel p store fugle og sm fugle. N r jeg har v ret udenfor, har jeg haft sv rt ved at finde rundt. Ofte har jeg m rket en nerv sitet for, at jeg ville kede mig, hvis jeg gik udenfor. Som om jeg ville g glip af noget. Hjem har altid v ret indenfor, og jeg har aldrig f lt mig helt hjemme i verden af den grund. Jeg kender de andre arter og deres indbyrdes liv for d rligt, og jeg kan ikke regne ud, hvor det rene vand, der l ber ud af vandhanen, kommer fra. Hvor alle de materialer, der har bidraget til min t-shirt, telefon og str mmen i stikkontakterne kommer fra, ved jeg heller ikke, og slet ikke hvordan de er forbundet med andre v sner, derunder andre mennesker, der ogs kunne have brug for dem.
S dan var det at vokse op i en moderne verden. Det var meningen. At bne for vandhanen uden at bekymre sig om, hvor det kommer fra, eller for benzinstanderen, var et umiddelbart rationelt og behageligt m l for forsyningsselskaberne og forbrugeroplevelsen, og det var alle butikkers og varehuses princip. Du beh vede ikke at vide, hvor tingene kom fra. Alle mellemleddene mellem varen og den verden, den var kommet fra, var usynlige. P den m de forsvandt store dele af naturen fra bevidstheden. P den m de forsvandt store dele af naturen helt bogstaveligt ind i varerne.
Da mit indend rsliv var p sit h jdepunkt, besluttede jeg mig for at lede efter naturen.
naturerne kommer igen
Naturen er n sten forsvundet ud af indend rsmenneskernes liv. Hvis en dag best r af hundrede gange 15 minutter - det er egentlig 96, men det er sv rt at regne med - hvor stor en del af din tid bruger du s indend rs? Hvis hvert kvarter svarer til 1 procent, hvor mange af dine vinterdage sniger sig op p mere end 10 procent? Jeg sp rger af erfaring. I menneskehedens historie er det nyt, at vi bruger s meget tid indend rs. Det nordeurop iske vejr kan ikke alene forklare, hvorfor vi foretr kker indend rslivet. Hvor meget af din tid bruger du udend rs om sommeren? Og i hvilket udend rs?
Samtidig med at vi n sten ikke lever i og kender til naturen, s kalder vi alt muligt indend rsliv for naturligt. Reklameindustrien udn vner alt fra m lkekartoner til regnjakker, potte-planter og cruiseskibe til at v re alletiders for naturelskere. For et indend rsmenneske er naturen derfor tilsyneladende b de forsvundet - og alle steder. Hvor bliver det indviklet, n r det samme ord skal st for s mange ting. Kunne vi overveje at holde op med at bruge det ord? Det har forskere seri st overvejet, men det har aldrig rigtig fungeret. Det er, tror jeg, ogs et frustreret svar, ligesom n r man baldrer en tallerken. Vi kan ikke give ordet hele skylden. Vi m arbejde med det.
Da jeg f rst var begyndt at undre mig over, hvor naturen egentlig var henne, og hvor tit naturen dukkede op i samtaler, tv-udsendelser og videnskabelige rapporter over dens tilstand, slog det mig en dag, at emnet var godt til en antropologisk unders gelse.
Hvor kan man s g hen for at finde naturen? For at tilg mit problem i en overskuelig form m tte jeg fokusere p noget, og jeg besluttede mig f rst for at lede efter det, som danskerne opfatter som indbegrebet af natur, den bedste natur, den natur som er mest uangribelig for ogs v re kultur. Jeg forestillede mig, at jeg p den m de kunne f en baseline for min unders gelse og dern st bev ge mig mere indviklede steder hen.
Min arbejdsplads ligger ved S erne i K benhavn. Da jeg flyttede ind p mit kontor for mange r siden, tog jeg et foto af udsigten hver dag, og da jeg satte de mest forskellige fotos sammen i en collage, forstod jeg hvor meget dette byrum skiftede farve og karakter alt efter rstid og tidspunktet p dagen. Om sommeren fyldte de store kastanjetr er n sten hele billedet, om vinteren l der faner af sne p den sorte is, og om natten gjorde lysreklamerne p n rrebrosiden opm rksom p det dybe m rke. Nedenfor vinduet k rer hver dag en konstant str m af biler, og n r jeg selv sidder i en af dem, holder jeg hver gang af at se, hvordan det firkantede rum ved S erne tager sig ud. Det er et gennemdesignet og konstrueret rum med vidde, liv og farver. Ligesom myrerne og fuglene bos tter sig og indretter sig, s dan g r menneskerne. Mennesker har skabt deres egne landskaber og transformeret dem til uigenkendelighed.
N r jeg cykler p arbejde, kan jeg komme hele vejen ad asfalterede cykelstier, og n r jeg tager S-toget, skal jeg g mindre end en kilometer i alt. Hele infrastrukturen er lagt an p , at vi ikke beh ver v re s rligt meget ude, og jeg forestiller mig tit, hvordan S erne s ud for nogle hundrede r siden, f r Ladeg rds en blev udgravet, s k benhavnerne kunne f frisk vand. Og jeg forestiller mig, hvordan S erne ville have set ud, hvis planerne i slutningen af 1960 erne om S ringens 12-sporede motorvej var blevet gennemf rt. Jeg blev f dt i midten af 1960 erne, hvor den slags dr mme florerede. For mine for ldre var det moderne liv inden for r kkevidde, og huset, b rnene og to indkomster og hele den statslige og kommunale infrastruktur muliggjorde et liv, hvor b rnene kom i b rnehave og skole og tilbragte fritiden i idr tshaller og biografer og slikbutikken henne p hj rnet. B rnene fik eget v relse. I de mest moderne hjem stod bilen i garagen, den skulle ogs indend rs. I det mest moderne er naturen en slags fritidsbesk ftigelse. Naturen bliver et sted, man ikke h rer hjemme. 1
Jeg begyndte med at tage til stranden. M ske et underligt valg for en videnskabelig unders gelse, men som indend rsmenneske og forsker havde jeg her et lille forspring. Ganske vist havde jeg aldrig selv v ret begejstret for sommerstranden, selv korte ophold har gjort mig udmattet af sandet, saltet, solen og vinden, men jeg havde gennem et tidligere forskningsprojekt i Stillehavet l rt noget andet om strande. Is r i en lagune, fra et turistm ssigt synspunkt en af de bedste strande i hele verden, skrigende turkis, kridhvid, ikke overrendt, p en frodig og tilg ngelig kyst. Det var ogs en strand, der i tiltagende grad var udsat for forurening og erosion. Truslerne syntes at komme fra b de n rt hold, i form af utilstr kkelige kloakker og uhensigtsm ssig kystbeskyttelse, og fra fjernt hold i form af forsuring af verdenshavet og stigende havtemperaturer og kraftigere cykloner.
De mennesker, der levede i og af lagunen s , hvordan der blev f rre fisk, hvordan sandet blev brunt, revene delagt, og hvordan antallet af kl brige alger eksploderede i den varme s son. Der l rte jeg om kysters sandbudgetter, om fiskearter, havvandstigninger, storme, nitrater, havguder og fiskef lder, og hvordan sorgen over en delagt strand kunne blive vekslet til f lles handling. De kunne ikke redde lagunen i et hug, men de begyndte at unders ge dens tilstand for at l re alle dens v sner, historier og biologiske processer at kende, derunder deres egen indflydelse. Det endte med at forandre dem selv. De fandt ud af, hvor t t deres samliv var med lagunen, og hvor p virket lagunen var af det, de foretog sig p land. Det var ikke altid til at finde ud af, hvad der for rsagede hvad, men i dag vil jeg sige, at de kologiserede deres forhold til lagunen, fordi de ikke l ngere regnede med, at naturen kun var derude.
ud i felten
M lt i kilometer var stedet for mit feltarbejde ikke langt v k fra mit skrivebord, udsigten over S erne og forel snings- og under-visningslokalerne. Tidligere generationer af antropologer sejlede i m nedsvis for at komme frem til felten. Dengang mente de, at jo l ngere v k hjemmefra