I renernes land , livre ebook

Aarhus University Press

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

77 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

I den iskolde vinter 1945 drager 24-årige Johannes Nicolaisen af sted på en eventyrlig skifærd for at leve blandt samerne og deres rener. Nic, som han kaldes, er studerende, han har været modstandsmand, og nu vil han forfølge en drengedrøm om at leve som nomaderne. Han vil tilegne sig deres viden om dyr og natur, og han vil opnå deres tillid, så de giver ham indsigt i deres kultur. For Nic vil være forsker og bryde nye veje for antropologien i Danmark. Det kommer han til. Nic bliver den første magister og den første professor i antropologi. Internationalt berømt for dybtgående studier af ’det blå folk’ i Saharas ørken og jægerfolk i Borneos regnskov.
I Renernes land er en fængslende beretning om at stå i lære hos samerne og om gæstfrihed, skæbner, tro og overtro. Det er samtidig en skildring af en ung mands livsmod under barske kår, af ustyrlige situationer, stærke kvinder og svedigt arbejde – og af den lykke, Nic føler, når han ligger med forfrosne fødder ved bålet og ser op i stjernehimlen.

Sujets

Social Science

Sociologie, société et politique

Anthropology

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	14 septembre 2020
Nombre de lectures	0
EAN13	9788772191829
Langue	Danish
Poids de l'ouvrage	3 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,1250€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Johannes Nicolaisen
I RENERNES LAND
En antropologisk rejse
Redigeret af Ida Nicolaisen
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
I renernes land
forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2020
Omslag: Carl-H.K. Zakrisson
Forsideillustration: Udsnit, Johan Turis tavle 01.
Tilrettel gning og sats:
Carl-H.K. Zakrisson og Tod Alan Spoerl
Bogen er sat med Lyon og Kievit
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 182 9
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra:
Carlsbergfondet
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Jeg har flere hjem: vinter, for r, sommer og efter r;
Der er fire steder, hvor jeg sl r mig ned med rensdyrhjorden;
Det er mit hjem.
Per Henrik Eira , same rensdyrnomade, Koutokeino Fra filmen: Human Shelter . Director Boris Bertram, 2019.
Indhold
Mennesket og forskeren: En introduktion af Ida Nicolaisen
Kort om samerne og deres historie
Feltstudiet hos samerne
P vej mod K nk m -samerne
K te liv
Arbejdet med renerne
Strejftog mellem fjeldene
Ved juletid
Gennem Enonteki
Ind over Finmarken til Koutokeino
Sagn
Mod Ishavet
Efterskrift: Af Ida Nicolaisen
Tak
Ordliste
Johannes Nicolaisen eller Nic, som han blev kaldt, fotograferet p K benhavns Universitet ved forsvaret af doktordisputatsen, det 548 sider store v rk The Ecology and Culture of the Pastoral Tuareg i 1963.

Mennesket og forskeren En introduktion af Ida Nicolaisen
Han st r tilf ldigvis ved R dhuspladsen den 21. marts 1945 og h rer de britiske Mosquito fly dr ne lavt ind over byens tage. Han ser dem komme, ser dem bombe Shellhuset, Gestapos forhadte hovedkvarter. Han ved endnu ikke, at flyene i de selv samme minutter knuser hans barndomsdr m om at studere polarfolk. Han h rer folk sige, at der bliver smidt bomber p Frederiksberg All , cykler afsted med hjertet i halsen, ser at den franske skole er en rygende ruinhob. Det samme er ejendommen p Maglekildevej, hvor han bor.
Mere end 100 mennesker omkommer denne dag, heraf 86 b rn, liges mange bliver s rede. Han selv er heldig, mere end heldig. Han er n sten altid hjemme om formiddagen. Han er B-menneske; han studerer om natten, hvis han ikke g r vagt eller transporterer v ben for modstandsbev gelsen i omr der, hvor der planl gges sabotage. Der g r nogle dage, f r han f r adgang til sit v relse. Han finder kun det sk r af et kinesisk askeb ger, som nu ligger her foran mig. Alt andet er udraderet: gev rerne, som han var bange for at tyskerne ville finde, men ikke mindst alle hans b ger og et utal af artikler og avisudklip, som han siden barnsben m jsommeligt havde skaffet sig om livet i Arktis, alt det stof, som har n ret hans dr mme og planer om at rejse ud og studere polarfolk.
For det var det, der var hans m l. Han ville v re forsker. Han ville leve blandt inuitterne, fors ge at forst , hvordan mennesker klarer sig under klodens barskeste vilk r, hvordan de overlever i et isd kket de, og hvordan dette spiller sammen med deres kultur. Han ville afsted ligesom Knud Rasmussen, som han ofte f r at vide, at han ligner af ydre. Men da han stod uden andet end det t j, han havde p , og s den rygende ruinhob, splintredes dr mmen om at rejse til polaromr det. Han kunne ikke forklare hvorfor, blot erkende, at den var forsvundet, forklarede han mig siden. Men forsker det ville han fortsat v re.
Johannes Nicolaisen (1921-1980) var 24 r p dette tidspunkt. Han var indskrevet som studerende p K benhavns Universitet. Han havde taget filosofikum og l ste naturfag med v gt p kulturgeografi. Han blev kaldt Nic af sine medstuderende, og det h ngte ved livet igennem; han brugte det selv. Nic var ut lmodig p dette tidspunkt. Han f lte sig sp rret inde, ikke blot af krigen ligesom andre danskere, men fordi han ikke kunne komme i gang med feltstudier i andre kulturer. Han kunne jo ikke vide, at han p rekordtid skulle blive den f rste magister i antropologi, og, med en v gtig videnskabelig produktion i ryggen, fagets f rste professor i 1964, eller at han kom til at st for oprettelsen af Institut for Antropologi ved K benhavns Universitet. Han kunne heller ikke vide, at han havde viljen til at gennemf re hele fjorten ekspeditioner til nomade- og j gerfolk i Afrika og Asien, alle til mennesker, som frister tilv relsen i ekstremt kr vende naturmilj er, ligesom de polarfolk, han f rst dr mte sig til. Den f rste af disse rejser, var den 800 kilometer lange skif rd til samiske nomader i Nordskandinavien i vinteren 1945-46, som er beskrevet i denne bog. Det var en f rd, som skulle blive skels ttende for hans liv, en rejse hvor han gjorde sig klart, hvordan han ville gribe antropologien an, og hvad han mente, der skulle til for at blive en dygtig antropolog.
Nic syntes, at han allerede havde v ret l nge undervejs p dette tidspunkt, fortalte han mig senere. Det havde v ret en besv rlig og ensom vandring, f r han kunne p begynde sin videnskabelige uddannelse. Nic havde rod i fynske bondesl gter, for hvem den akademiske verden var ukendt p det tidspunkt. Han voksede op i beskedne k r. For ldrene havde haft en g rd, ligesom deres s skende - ti p hver side - men den var solgt, og han boede i et lille hus i Tommerup med sine for ldre, en bror og en s ster, som aldrig giftede sig. Han startede skolegangen i den str t kte i bogstavelig forstand. Der var undervisning hver anden dag, i de mellemliggende fiskede han i moserne eller strejfede rundt i skovene og observerede dyrelivet. Han kunne som lille dreng sidde fra daggry til solnedgang for at t lle, hvor mange gange et mejsepar fl j med mad til deres unger i den kasse, han havde t mret sammen. Jeg har glemt tallet, men det var flere hundrede. Det var her, hans faglige interesse for naturen fandt n ring, og kombineret med en tidlig fascination af polaromr det opstod et br ndende nske om selv at udforske klodens de egne og de mennesker, som overlever her ved snilde og ufattelig udholdenhed.
For det stod tidligt klart for Nic, at han ville noget andet med sit liv end hans sl gtninge. Han ville ud, bryde med den fynske livsform, han var rundet af, og som den eneste af vitterlig 50 f tre og kusiner lykkedes det ham da ogs at f studentereksamen i 1941. Straks efter blev han imidlertid indlagt p Nyborg Sygehus, hvor han l delvist lammet i fem m neder, ikke med b rnelammelse, men formentlig med polyradiculitis, ogs kaldet Guillan-Barett s sygdom. F lgerne kunne spores i hans gang, hvis man vidste det. Nic talte aldrig om denne tid, bortset fra med blink i jet at bem rke, at det v rste var, at oversygeplejersen tog hans bukser fra ham, s han ikke kunne g ud og ryge. S det var f rst hen p efter ret 1941, at han kunne drage til Kongens by for at l se geografi og uddanne sig til forsker; det han s br ndende nskede sig.
Kort om samerne og deres historie
Det var under krigen, at Nic satte sig for at leve flere m neder blandt samerne 1 eller s m , som de ca. 80.000 samer selv kalder sig. Samerne definerer sig selv som et oprindeligt folk, og er anerkendt af FN som s dant. De har et eget sprog med mange dialekter, som stadig tales af ca. en tredjedel af samerne, og oprindeligt en egen shamanistisk religion med tro p himmel- og naturguder. Samerne har fra ldgammel tid fristet tilv relsen p forskellig vis i det nordlige Norge, Sverige og tidligere i det meste af Finland. Nogle samer bor endvidere p Kolahalv en i Rusland, s deres land, Sapm omfatter et v ldigt omr de. Gennem rhundreder havde samerne dette nogenlunde for sig selv, bortset fra p kyststr kningerne, men efterh nden blev de gradvis tr ngt nordp f rst i Finland og fra 1700-tallet i det nordlige Sverige, hvor de mere frugtbare egne blev overtaget af finsk- og svensktalende nybyggere. I tidligere tid ern rede alle samer sig prim rt ved en blanding af fiskeri og jagt, bl.a. p vildrener. De havde ogs nogle f tamrener, men i 1600-tallet slog nogle samer sig p avl af tamrener. I det nordlige Norge og Sverige tilpassede de deres tilv relse til renernes s sonvandringer og flyttede om sommeren med renerne op i det norske h jfjeld og om vinteren ned i de svenske skove, hvor renerne lettere finder f de i den l se sne under tr erne. Det er disse vandrende samer, vi ofte forbinder med samekulturen, og det var de aller nordligste af disse grupper, de s kaldte K nk m og Lainiovouma, Nic valgte at studere.
Samerne har haft en sv r sk bne. Siden middelalderen har de v ret underlagt og beskattet af henholdsvis den danske/norske, svenske, russiske, og siden 1917, ogs af den finske stat, i perioder af flere stater p n gang. Fra slutningen af 1600-tallet byggedes der kirker i det nordlige Norge og Sverige. I de f lgende rhundreder s gte pr ster og mission rer at kristne samerne med alle midler herunder del ggelse af deres helligsteder, afbr nding af deres trommer og prygl og b der, hvis de holdt fast i deres traditionelle trosforestillinger. Men det var is r i takt med opbygningen af nationalstaterne fra midten af 1800-tallet, at samernes livsform for alvor kom under pres som f lge af statslige begr nsninger i deres rettigheder til land, til at f lge renernes vandringsveje og opretholdelse af deres kultur. I 1880 erne blev det f.eks. forbudt at bruge samisk sprog i skolerne i Norge, en politik som i praksis opretholdtes til 1963. Den h ndh vedes strengt. B rn, som blev grebet i at tale samisk sammen p kostskolerne, fik f.eks. ikke lov at rejse hjem til familien i sommerferien. Det oplevede den samiske sprogprofessor Ole Henrik Magga i 1950 erne, fortalte han mig. Han blev f rste formand for Sametinget i Norge og i 2002 formand for FNs Permanente Forum for Oprindelige Folk. 2
Det var derfor intet under, at samernes utilfredshed gradvist voksede og at kampen for at bevare egen kultur og egne rettigheder til det land, de havde beboet i rhundreder, tog form fra begyndelsen af 1800-tallet. I Sverige blev bev gelsen n ret af de voldsomme indskr nkninger i deres rettigheder til