96 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
96 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

I Danmark er vin, øl og spiritus let tilgængeligt, da vi har en liberal alkoholpolitik i forhold til hvem, der kan købe det, hvor det kan købes, og hvornår det kan købes. Vi forbinder ofte alkohol med nydelse, hygge og socialt samvær, og det lovlige rusmiddel knytter os sammen på tværs af generationer og samfundslag. Men alkohol har samtidig sundhedsmæssige og sociale konsekvenser, og denne dobbelthed medfører en række dilemmaer. Unge kan føle sig udenfor fællesskabet, hvis de ikke drikker; samværet omkring alkohol kan være opslidende for personer i udsatte grupper; eller personale på plejehjem kan komme i vanskelige etiske situationer, hvis en beboer drikker meget og agerer aggressivt. Danskerne lever i en alkoholkultur, hvor alkoholforbrug ikke altid er entydigt godt eller dårligt, uanset alder og miljøer.
Alkohol – en del af dansk kultur på godt og ondt formidler i syv bidrag ny viden om alkoholforbrug og dets betydninger og konsekvenser for individet og samfundet og diskuterer politik, forebyggelse og behandling på området. Bogen bidrager til alkoholdebatten blandt praktikere, politikere og forskere ved at sætte fokus på de fælles værdier, der understøtter brugen af alkohol i Danmark, så vi bedre kan håndtere de udfordringer, der knytter sig til rusmidlet.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 26 janvier 2023
Nombre de lectures 0
EAN13 9788775971466
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,1000€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Alkohol
- en del af dansk kultur p godt og ondt
Redigeret af Kristine R mer Thomsen, Bagga Bjerge, Lotte Vallentin-Holbech & Kim Bloomfield
Aarhus Universitetsforlag |
Alkohol - en del af dansk kultur p godt og ondt
Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2023
Omslag: J rgen Sparre
Tilrettel gning og sats: Narayana Press
Forlagsredaktion: S ren Hein Rasmussen og Karina Bell Ottosen
Bogen er sat med Minion og Bodoni
ISBN 978 87 7597 146 6 (epub)
ISSN 1904-6987
Samfund og rusmidler, nr. 8
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra Aarhus Universitets Forskningsfond
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indholdsfortegnelse
Forord
Introduktion
Af Kristine R mer Thomsen, Bagga Bjerge, Lotte Vallentin-Holbech & Kim Bloomfield
DEL 1: ALKOHOLFORBRUG OG -KULTUR
Kapitel 1 Alkoholliberalisme eller folkesundhedspolitik? Iscenes ttelsen af en liberal dansk alkoholkultur under forbrugseskalationen i 1970 erne
Af Sidsel Eriksen
Kapitel 2 I en liga for sig: Den sociale epidemiologi ved dansk alkoholbrug i et internationalt perspektiv
Af Kim Bloomfield & Ola Ekholm
DEL 2: ALKOHOLENS ROLLE P PLEJEHJEM OG I UDSATTEMILJ ER
Kapitel 3 ldrevelf rd og alkohol: En vanskelig cocktail
Af S ren Harnow Klausen, Regina Christiansen, Jakob Emiliussen, Anette S gaard Nielsen & S ren Engelsen
Kapitel 4 Alkohol og gr nlandske udsattemilj er i Danmark
Af Bagga Bjerge, Maj Nygaard-Christensen & Siri M rch Pedersen
Kapitel 5 Alkohol som stigma, nydelse og katalysator for f llesskab og konflikter blandt udsatte alkoholbrugere i et drikkeskur
Af Jonas Strandholdt Bach
DEL 3: UNGES BRUG AF ALKOHOL
Kapitel 6 Seksuelle gr nser i nattelivet
Af Margit Anne Petersen, Sofie Hector Borup, Alexandra Bogren, Sidsel Schr der & Geoffrey Hunt
Kapitel 7 Unges brug af alkohol under covid-19-pandemien i Danmark
Af Lotte Vallentin-Holbech, Sarah W. Feldstein Ewing & Kristine R mer Thomsen
Om forfatterne
Forord
Alkohol - en del af dansk kultur p godt og ondt er det ottende bind i bogserien Samfund og Rusmidler . Serien stiller skarpt p samfundsrelevante problematikker relateret til b de legale og illegale rusmidler.
Form let med dette bind er at tegne et mere samlet billede af den nyeste viden om, hvilken plads alkohol har p tv rs af generationer og samfundslag, og bl.a. diskutere, hvad det kan betyde for forebyggelse, alkoholpolitik og behandling. Is r unders ger bogen, hvordan alkohol er en del af den danske kultur, p godt og p ondt, og at normaliseringen af alkohol p n og samme tid er forbundet med nydelse, hygge og socialt samv r samt sociale og sundhedsm ssige risici.
Ligesom tidligere bind i serien baserer antologiens kapitler sig p empirisk forskning fra Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, og derudover indg r forskning udf rt i regi af Saxo-Instituttet, K benhavns Universitet, Institut for Kulturvidenskaber, Statens Institut for Folkesundhed samt Syddansk Universitet.
Der er mange mennesker, der har v ret involveret i antologien. F rst og fremmest en stor tak til alle dem, der beredvilligt har stillet op som deltagere i forskningsprojekterne. En lige s stor tak til antologiens forfattere for deres bidrag og samarbejde. Endvidere vil vi gerne takke Aarhus Universitets Forskningsfond, som konomisk har muliggjort udgivelsen. Og endelig en stor tak til forlagsredakt rerne S ren Hein Rasmussen og Karina Bell Ottosen og den anonyme fagf llebed mmer, som har givet god og konstruktiv respons p antologiens kapitler.
Aarhus, januar 2023 Kristine R mer Thomsen, Bagga Bjerge , Lotte Vallentin-Holbech & Kim Bloomfield
Introduktion
Kristine R mer Thomsen, Bagga Bjerge, Lotte Vallentin-Holbech & Kim Bloomfield
Form let med antologien er at formidle resultater fra en r kke studier, som unders ger alkohol fra forskellige samfundsvidenskabelige perspektiver. Herigennem nsker vi at tegne et mere samlet billede af den nyeste viden om, hvilken plads alkohol har p tv rs af generationer og samfundslag, og bl.a. diskutere, hvad det betyder for forebyggelse, alkoholpolitik og behandling p omr det. Bogen indeholder derfor bidrag, som formidler ny viden om alkoholforbrug samt betydninger og konsekvenser heraf.
Alkohol er en del af den danske kultur p godt og p ondt, og alkohol spiller en vigtig rolle p tv rs af generationer og samfundslag. Vi bruger alkohol i festlige sammenh nge, men ogs n r vi hygger os i hverdagen. Alkohol - og endda et ret h jt forbrug af alkohol - er normaliseret p tv rs af generationer og er forbundet med stor nydelse for mange (Bloomfield et al. 2013; Demant & Krarup 2013).
Blandt de nordiske lande st r Danmark verst p listen over alkoholforbrug, hvor b de unge og voksne har den h jeste drikkefrekvens og den st rste andel, der drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed ( binge drinking ) (ESPAD Group 2020; Eurostat 2019; OECD 2022). Selvom Danmarks alkoholforbrug er g et nedad i de seneste 10-15 r, er der stadig en stor andel af befolkningen, der drikker ugentligt, og Danmark var i 2019 p en fjerdeplads ud af alle 28 EU-lande (Jensen et al. 2022; OECD 2022). Samtidig har vi i mange r haft Europarekord i druk blandt unge mennesker p 15-16 r (ESPAD Group 2020).
Vi har de sidste 25 r f et en stor viden om de sundhedsm ssige risici, der er forbundet med at indtage alkohol. Ud over at v re den prim re eller medvirkende d ds rsag til omtrent 6 % af alle d dsfald i Danmark (Eliasen et al. 2014; Eriksen et al. 2016) er et stort alkoholforbrug ogs forbundet med risiko for afh ngighed og en lang r kke sygdomme, herunder mange kr ftformer (Rehm et al. 2010; Scoccianti et al. 2016; WHO 2018). Et stort alkoholforbrug kan desuden have omfattende psykosociale konsekvenser for den enkelte, fx i forhold til problemer med at varetage job/uddannelse og get risiko for bl.a. ulykker og vold (Eriksen et al. 2016; M ller et al. 2012; Rehm et al. 2010), samt have stor indvirkning p forskellige sociale omr der, is r relationer til familie, venner og netv rk (Di Sarno et al. 2021; Laslett et al. 2010). I forhold til alkoholbrug blandt unge handler de st rste bekymringer om p virkningen af den udviklende hjerne samt de mere eller mindre risikable valg, der tages i beruset tilstand, og som kan f re til konsekvenser som fx ulykker, konflikter med venner eller seksuelt samv r, som man bagefter fortryder (Meyer et al. 2020; Silvers et al. 2019).
P samme m de som andre sundhedsm ssige problemstillinger er der en social ulighed i forhold til konsekvenserne af et stort alkoholforbrug. Unders gelser fra Danmark og udlandet har s ledes vist, at mennesker med en lav socio konomisk status har st rre risiko for en r kke alvorlige konsekvenser af alkoholbrug end mennesker med h j socio konomisk status, selvom de drikker samme m ngde (eller mindre) end dem med h j staus (Beckhoff et al. 2022; Lewer et al. 2016; M ller et al. 2019; Probst et al. 2020). Dette forhold kaldes the alcohol harm paradox p engelsk (Boyd et al. 2022; Grittner et al. 2012). Borgere med en h j socio konomisk status i Danmark drikker relativt meget, uden at det kan m les tilsvarende p deres sundhedsm ssige tilstand. Alkohol og sundhed kan alts ikke ses isoleret fra folks vrige m der at leve p .
N r nu de fleste i befolkningen er bekendt med alkohols potentielle skadelige virkninger, hvorfor er det s , at mange af os stadig benytter alkohol, og mange endda i m ngder, der overstiger Sundhedsstyrelsens anbefalinger?
Til alle tider har mennesket beruset sig (Elmeland 1996). Begrundelserne herfor er mange og kan tilskrives b de biologiske og kulturelle faktorer (Dudley 2014; Spilde 2017; Heath 1987; Douglas 1987; Elmeland 1996). Fra et biologisk perspektiv argumenterer Dudley fx for, at brug af alkohol muligvis kan v re en slags evolution re t mmerm nd : Alkohol (ethanol) eksisterer i naturen og produceres af visse bakterier og g r, hvilket findes i fx overmoden frugt, som er en betydningsfuld kilde til kalorier (Dudley 2014). Det vil sige, at der med alkohol er god chance for en energim ttet n ring, hvilket vores forf dre i h j grad havde brug for. Derfor udvikledes en tiltr kning til lugten af alkohol, og let beruselse ger appetitten. Det lave niveau af alkohol opvejede if lge denne teori ulemperne ved beruselse. Det p dav rende tidspunkt fordelagtige ved at indtage ethanol i lav koncentration kan v re en forklaring p menneskets tendens til alkoholbrug. Udfordringer ved indtag af ethanol opstod i takt med, at mennesket blev bedre til at producere st rre m ngder og mere koncentrerede former for alkohol. Endvidere har alkohol i form af fx l i mange perioder fungeret som t rstslukker og n ringsmiddel i tider, hvor drikkevandet fx kunne v re sygdomsfremkaldende p grund af bakterier, og der manglede vitaminer og mineraler i kosten (Elmeland 1996: s. 53). Alkohol har ogs v ret brugt som medikament, der kan d mpe smerter, og som siges at lindre fx fork lelser (en romtoddy).
Fra et kulturhistorisk perspektiv kan der argumenteres for, at alkoholforbrug ogs tjener mange forskellige sociale og rituelle form l (Elmeland 1996; Douglas 1966). Det kan bruges som en m de at differentiere sig selv og ens gruppe/klassetilh r p , fx gennem iscenes ttelsen af alkohol og madindtag i vre sociale lag, som st r i kontrast til andre, og som kan demonstrere h j kulturel (eller konomisk) kapital (Bourdieu 1984). Alkoholforbrug tilskrives ogs mere rituelle betydninger, som fx offergaver til guderne, som et middel til at opn guddommelige indsigter, n r konfirmander, som en del af at tr de ind i de voksnes r kker , f r (eller m ske n rmere fik) tilladelse til at drikke alkohol, eller n r roller og autoriteter (m ske) vendes p hovedet under den klassiske julefrokost, hvor beruselse kan forst rke og bruges til at bortforklare overskridelser af den traditionelle orden.
Derudover er det vigtig

  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • Podcasts Podcasts
  • BD BD
  • Documents Documents
Alternate Text