Portræt af et lokalsamfund , livre ebook

Aarhus University Press - Søren Mentz

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

193 pages

Danish

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

Engang var Amager kendt for romantiske bondestuer, ejendommelige egnsdragter og spirende kålmarker. Amager havde sin særlige identitet på samme måde som Danmarks øvrige landsdele. Lokalsamfund var uforanderlige, og lokale traditioner formede mennesket. Sådan er det ikke mere. Amager er blevet moderne. Men først for nylig, og den overgang har kunstneren Peter Carlsen skildret i genremaleriet Amager 2019.
Søren Mentz, museumsleder på Museum Amager, følger maleriets tilblivelse og et lokalsamfunds overgang fra traditionsbundet til moderne. Den udvikling har fundet sted overalt i Danmark, men på Amager kan vi få et detaljeret indblik i processen. Med Amager som eksempel stiller forfatteren skarpt på temaer som lokal identitet, tradition og sammenhængskraft.

Sujets

Arts visuels

Histoire

History

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	28 mai 2020
Nombre de lectures	0
EAN13	9788772192550
Langue	Danish
Poids de l'ouvrage	14 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,1250€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

SØREN
MENTZ
Søren Mentz
Engang var Amager kendt for
romantiske bondestuer, ejendommelige
egnsdragter og spirende kålmarker.
Amager havde sin særlige identitet på
samme måde som Danmarks øvrige
landsdele. Lokalsamfund var uforanderlige,
og lokale traditioner formede mennesket.
Sådan er det ikke mere. Amager er blevet
moderne. Men først for nylig, og den
overgang har kunstneren Peter Carlsen Portræt af et
skildret i genremaleriet Amager 2019.
Søren Mentz, museumsleder på Museum
Amager, følger maleriets tilblivelse og et lokal- lokalsamfundsamfunds overgang fra traditionsbundet til
moderne. Den udvikling har fundet sted overalt i
Danmark, men på Amager kan vi få et detaljeret
indblik i processen. Med Amager som eksempel Fra amagerdragt
stiller forfatteren skarpt på temaer som lokal
identitet, tradition og sammenhængskraft.
til røvgevir
ISBN 978-87-7184-452-8
Aarhus Universitetsforlag
9 788771 844528
112458_cover_lokalsamfund-amager_.indd 1 14/04/2020 10.06
112458.indd 1 13/04/2020 11.01Portræt af et lokalsamfund
1 1
112458_lokalsamfund-amager_.indd 1 13/04/2020 10.06Aarhus Universitetsforlag
2 3
112458_lokalsamfund-amager_.indd 2 13/04/2020 10.06Søren Mentz
Portræt af et
lokalsamfund
Fra amagerdragt
til røvgevir
Aarhus Universitetsforlag
22 33
112458_lokalsamfund-amager_.indd 2 13/04/2020 10.06 112458_lokalsamfund-amager_.indd 3 13/04/2020 10.06Portræt af et lokalsamfund
Fra amagerdragt til røvgevir
© forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2020
Omslag: Carl-H.K. Zakrisson
Forsideillustration: Peter Carlsen, Amager 2019
Tilrettelægning og sats: Carl-H.K. Zakrisson og Tod Alan Spoerl
Forlagsredaktion: Søren Hein Rasmussen
Bogen er sat med Scala og Bodoni
E-Bogsproduktion:Narayana Press, Gylling
Printed in Denmark 2020
ISBN 978 87 7219 255 0
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med støtte fra:
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Tårnby Kommune
Dragør K
Museum Amager
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende
dansk lov om ophavsret. Kopiering til
undervisningsbrug må kun ske efter aftale
med Copydan Tekst &
Node.
FAGFÆLLEBEDØMT
4 5
112458_lokalsamfund-amager_.indd 4 13/04/2020 10.06INDHOLD
Portræt af et lokalsamfund Forord 7
Fra amagerdragt til røvgevir
© forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2020
Omslag: Carl-H.K. Zakrisson 1 Lokalidentitet under forandring 9
Forsideillustration: Peter Carlsen, Amager 2019
Frivilliggruppen på Amagermuseet 14Tilrettelægning og sats: Carl-H.K. Zakrisson og Tod Alan Spoerl
Forlagsredaktion: Søren Hein Rasmussen Modernitet 16
Bogen er sat med Scala og Bodoni Historiebevidsthed 20
Narayana Press, Gylling
Amagers selvstændighed 21
Amager 2019 22Printed in Denmark 2020
ISBN 978 87 En moderne Julius Exner? 24
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk 2 Amager som kunstmotiv – Julius Exners verden 27
Den nationale kunst og Amager som motiv 30Bogen er udgivet med støtte fra:
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse Folkelivet og den nationale identitet 38
Tårnby Kommune Den museale amagerstue 41
Dragør Kommune
Modernismen 42Museum Amager
Paul Fischer og Amager 46
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende De øvrige amagermalere 47
dansk lov om ophavsret. Kopiering til
Levende billeder 53undervisningsbrug må kun ske efter aftale
med Copydan Tekst & Node.
3 Da hollænderne kom – det traditionelle Amager 55
Christian 2. i landfygtighed 61
Forskellige former for kapital 62
Kulturel kapital 63
FAGFÆLLE- Økonomisk kapital 68
BEDØMT
Ny Hollænderby på Frederiksberg 72
Social kapital 73
Social kapital – fastelavnsfejringen 77
Social – Tømmerupstuen 84
Social kapital – egnsdragten 87
Social – kirken 92
Forandring 96
400-års jubilæum og Amagermuseet 98
44 55
112458_lokalsamfund-amager_.indd 4 13/04/2020 10.06 112458_lokalsamfund-amager_.indd 5 13/04/2020 10.06 4 Tradition og modernitet 109
Maritime Dragør 111
Dragørs opture og nedture 116
Det sociale liv i Dragør 119
Landliggere og Dragør Badeetablissement 122
Svenskerne kommer 126
Tulipanmarker 127
Amagers byvækst 128
Tårnby og Kastrup 133
Lufthavnen 137
5 Amager 2019 – et lokalhistorisk genremaleri 141
Historiemaleriet i det 21. århundrede 141
Danmark 2009 – en parafrase 145
Projekt »Amager 2019« 148
Skolerne 150
Museumsforeningerne og fastelavnsfejringen 2019 153
Nye debatformer 157
Indtrykket fra Tårnby 159
Amager 2019 161
De to føje 165
Hovedfeltets skyline 169
Flyvemaskinen 172
Dimensioner og ramme 173
Hva’ så, Amager? 174
Noter 177
Litteratur 182
Stikord 184
Billeder 190
6 7
112458_lokalsamfund-amager_.indd 6 13/04/2020 10.06 4 Tradition og modernitet 109
aleriet, der pryder bogens omslag, bærer titlen Amager 2019.
Maritime Dragør 111 Det er et moderne genremaleri, som kunstneren Peter Carl-
Dragørs opture og nedture 116 M sen har udført. Maleriet visualiserer den forandring, Amagers
Det sociale liv i Dragør 119
lokalidentitet har gennemgået fra at være et slægtsorienteret
landbrugsLandliggere og Dragør Badeetablissement 122
samfund med fastlagte værdier og normer til en moderne bymæssig b-e
Svenskerne kommer 126
byggelse. Tradition dikterer ikke længere individets livsførelse. Tradition
Tulipanmarker 127
er blevet et fygtigt minde, en udefnerbar følelse, som vi stadigvæk mær -Amagers byvækst 128
ker og intuitivt reagerer på. Tårnby og Kastrup 133
Nærværende bog sætter maleriet Amager 2019 ind i en historisk sam-Lufthavnen 137
menhæng, og trækker trådene tilbage til de hollandske bønder, som
indvandrede til Amager i begyndelsen af 1500-tallet. Fokus er således rettet
5 Amager 2019 – et lokalhistorisk genremaleri 141
mod Store Magleby, fordi hollænderbønderne så eftertrykkeligt har præget
Historiemaleriet i det 21. århundrede 141
hele øens livsform. I dag er det ikke forbundet med social kapital at hedde
Danmark 2009 – en parafrase 145
Dirch, Crilles, Jan, Neel eller Marchen, men på trods af forandring har
Projekt »Amager 2019« 148
Amager alligevel fastholdt en særlig lokalidentitet. Følelsen af at være
Skolerne 150
noget særligt er udgangspunkt for Peter Carlsens maleri og for min bog. Museumsforeningerne og fastelavnsfejringen 2019 153
Tak til Peter Carlsen som påtog sig opgaven med at visualisere Amager. Nye debatformer 157
Tak til alle de dejligt hjælpsomme elever og lærere på skoler i Tårnby og Indtrykket fra Tårnby 159
Dragør kommune, som deltog i workshops, og tak til borgerne, som mød-Amager 2019 161
te op til dialogmøder. Jeres undren har konkretiseret vores arbejde. Tak De to føje 165
Hovedfeltets skyline 169 til Lisbeth Møller og hendes familie, som tålmodigt har besvaret mine
Flyvemaskinen 172 spørgsmål om, hvordan lokalidentitet føles, og tak til Martin Hans Borg
Dimensioner og ramme 173 for indsigtsfulde kommentarer og synspunkter.
Hva’ så, Amager? 174 De holdninger, som præsenteres i bogen, står jeg naturligvis selv på
mål for. Jeg håber, at såvel bog som maleri vil skabe interesse for loka l-
identitet og lokalhistorie. Ved at tage udgangspunkt i det nære kan vi
Noter 177
bedre forholde os til ”den store historie”.
Litteratur 182 Tak til Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Tårnby Kommune,
Stikord 184 Dragør Kommune og Museum Amager, som har støttet bogen
økonoBilleder 190 misk.
Søren Mentz, Amager maj 2020
66 77
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
112458_lokalsamfund-amager_.indd 6 13/04/2020 10.06 112458_lokalsamfund-amager_.indd 7 13/04/2020 10.068 9
112458_lokalsamfund-amager_.indd 8 13/04/2020 10.06kapitel 1
Lokalidentitet under
forandring
Hvis vi kunne gå tilbage i tiden og spørge den gamle gårdejer Jan
Dirchsen [1904-1985] om meningen med tilværelsen, ville hans svar være
følgende:
Livet, som det leves, ikke mindst på de gårde, som er gået i arv
indenfor samme slægt i fere generationer, er jo en arv, man har
modtaget fra generationen før os og som vi bygger vort liv på og
1gerne vil give videre til generationen efter os.
Jan Dirchsen var fra Store Magleby. Han blev født på Hollændergård i
1904, og hans familie kan med stor sandsynlighed føre slægten helt
tilbage til den hollandske indvandring i starten af 1500-tallet. Jan Dirchsen
kom til verden dagen før fastelavn. Hans far, Dirch Bacher Dirchsen
[1875-1942], skrev lettere irriteret i sin dagbog: ”Vi fk en søn. De gifte red
til tønden”. Det var nok den eneste gang, Jans far gik glip af det
traditions2rige tønderidt, hvor gårdejerne slog katten af tønden på hesteryg. I
århundreder dyrkede hollænderbønderne den fædrene jord, og de
rodfæstede slægter på familiegårdene var lokalidentitetens vogtere. De holdt
traditionerne i hævd, ændrede ikke på lokalsamfundets sociale værdier og
gav livsformen i arv til deres efterkommere.
I begyndelsen af det tyvende århundrede udstak den rodfæstede
lokalidentitet stadigvæk de fundamentale retningslinjer for livet og gav svar på
det eksistentielle spørgsmål: ”Hvem er jeg?” Målet var et statisk samfund,
og svaret på spørgsmålet lød: ”Hvad jeg er, var min far. Hvad jeg er, skal
min søn blive”. Den klassiske lokalidentitet defnerede rammerne for
88 99
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
112458_lokalsamfund-amager_.indd 8 13/04/2020 10.06 112458_lokalsamfund-amager_.indd 9 13/04/2020 10.061 · lokalidentitet under forandring
Slægten på Holllændergård, 1871. Crilles Dirchsen og Ane Jacob Crillesen Bachers med
børnene Dirch Bacher Dirchsen, Jacob Crillesen Bacher Dirchsen og Trein Bacher Dirchsen.
Navnefællesskab og kvinder i amagerdragt opretholder den slægtsbaserede lokalidentitet.
10 11
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
112458_lokalsamfund-amager_.indd 10 13/04/2020 10.071 · lokalidentitet under forandring
social habitus, og tilfyttere måtte tilpasse sig det uskrevne regelsæt. Man
blev ikke ”en af vore” med det samme, og forsøgte nytilkomne at lave om
på tingene, blev de kanøfet. Med tiden kunne tilfy