Minutter i midnat , livre ebook

Aarhus University Press - Henry Nielsen , Casper Andersen

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

109 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

Dommedagsuret slog sit første slag i 1947. Med urets visere på syv minutter i midnat prøvede bekymrede videnskabsfolk at råbe verden op. Det lykkedes ikke. Vi er tættere på midnat end nogensinde. Aldrig har vi haft mere træfsikre kernevåben. Aldrig har vi haft så langtrækkende raketter. Hele ni stater råder over kernevåben, og endnu flere drømmer om superbomben. Men hvordan er vi endt her?
Minutter i midnat fortæller den globale historie om kernevåben. Fra kernefysiske gennembrud i 1930’erne med danske Niels Bohr som en af frontfigurerne til nutidens nukleare brændpunkter i Indien, Nordkorea og Iran. Fra et åbenlyst våbenkapløb mellem Øst og Vest til et lyssky pakistansk atomnetværk. Kernevåbnene trækker endda spor helt ind i vores viden om faretruende klimaforandringer.
I takt med verdens begivenheder bevæger det ikoniske og politiske urs store viser sig frem og tilbage, mens videnskabsfolk, fredsbevægelser og nedrustningsaftaler forsøger at forhindre, at klokken slår midnat over
menneskeheden.
Casper Andersen er lektor i idéhistorie ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.
Henry Nielsen er lektor emeritus ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet.

Sujets

History

Histoire

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	20 juin 2022
Nombre de lectures	0
EAN13	9788772199443
Langue	Danish
Poids de l'ouvrage	3 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,1550€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

CASPER ANDERSEN OG HENRY NIELSEN
MINUTTER I MIDNAT
En global historie om kernev ben
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
MINUTTER I MIDNAT
Casper Andersen, Henry Nielsen og Aarhus Universitetsforlag 2022
Omslag: Camilla J rgensen, Trefold
Tilrettel gning og sats: Carl-H.K. Zakrisson og Tod Alan Spoerl
Forsideillustration: Romolo Tavani/Shutterstock
Forlagsredaktion: Maria Schaldemose Kristensen
Billedredaktion: Julie Pedersen
Korrektur: Hans rb k
Bogen er sat med Documenta og Kievit
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 944 3 (epub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra:
Aarhus Universitets Forskningsfond
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Forlaget har s vidt muligt afklaret alle ophavsrettigheder til bogens illustrationer. Eventuelle kr nkelser af ophavsretten er sket utilsigtet. Retm ssige krav vil blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.
Indhold
Forord
Introduktion
1 Urankernens hemmeligheder afsl res
2 Verdens f rste atommagt
3 Alle stormagter bliver atommagter
4 Atomer for fred eller Atomer for krig ?
5 Videnskabens rolle under Den Kolde Krig
6 Fire atommagter - og flere aspiranter
7 Nukleare br ndpunkter i det nye rtusinde
8 Kernev bnene, klimakrisen og Dommedagsuret
Epilog
Noter
Bibliografi
Indeks
Forord
P globalt plan har de f rste godt to rtier af det 21. rhundrede v ret karakteriseret ved kriser, der hver is r truer med fuldst ndigt at forandre den verden, vi kender. Befolkningseksplosion, milj katastrofer, pandemier, mangel p vitale ressourcer og ikke mindst den globale opvarmnings konsekvenser for livet p jorden fylder mere og mere i det moderne menneskes bevidsthed. Det er der ikke noget m rkeligt i. Men for denne bogs forfattere, der har oplevet Den Kolde Krig med atomkapl bet mellem USA og Sovjetunionen som det helt centrale omdrejningspunkt, har det alligevel v ret underligt at se kernev bentruslen reduceret til et noget verdensfjernt problem. Lige indtil den 24. februar 2022, da russiske styrker overskred Ukraines gr nser, og pr sident Putin i en TV-transmitteret tale truede alle udefra, som m tte overveje at blande sig i denne milit re specialoperation , med konsekvenser, der er st rre end noget, I f r har set . En slet skjult antydning af, at Rusland i en s dan situation ikke ville t ve med at anvende kernev ben mod fjenden. I givet fald vil det v re f rste gang, kernev ben anvendes i krig, siden USA i august 1945 kastede en atombombe over hver af de to japanske byer Hiroshima og Nagasaki. Der-for er verden ikke l ngere den samme efter den 24. februar 2022. Atomtruslen er tilbage i nyhedsstr mmen, efter at den i mere end tre rtier - alts siden Den Kolde Krigs afslutning - har spillet en sekund r rolle i forhold til de moderne kriser, der er n vnt ovenfor.
Ogs i tiden f r de skels ttende begivenheder i Ukraine er vi naturligvis blevet orienteret om, at Nordkorea p en eller anden m de har skaffet sig kernev ben, og om, at USA fors ger at f det lukkede land til at opgive disse v ben, mod at det til geng ld bliver befriet for st rkt h mmende inter nationale sanktioner. Og vi ser i nyhedsd kningen, at USA og Iran truer hinanden med krig, fordi det shiamuslimske land ikke vil opgive sin ambition om at blive atommagt. Men begge eksempler forekommer alligevel lidt fjerne og uvirkelige, i forhold til hvordan danskerne oplevede atomtruslen under Den Kolde Krig. Dengang vidste alle voksne danskere, at der f hundrede kilometer fra Danmarks gr nser stod opstillet i tusindvis af kerne v benarmerede raketter p begge sider af jernt ppet, som med kort varsel kunne sendes afsted mod forud valgte m l p den modsatte side. Og hvis det skete, ville de p f jeblikke for rsage d d og del ggelse i en skala, verden aldrig f r havde set.
Selv om en del af disse raketter blev fjernet i 1990 erne, er der stadigv k mange hundrede tilbage i Rusland og i Vesteuropa. Eller rettere: De gamle raketter er blevet erstattet af f rre, men mere tr fsikre uhyrer, der ovenik bet er udstyret med flere spr nghoveder. Og adskillige nye lande er kommet i besiddelse af dem. Faktisk er der nu ni stater, der r der over kerne v ben, og endnu flere, der dr mmer om at blive medlemmer af den eksklusive atomklub. Men hvordan er det g et til, at verden er havnet i denne prek re situation? Hvad er der hidtil blevet gjort for at fjerne den atomtrussel, der h nger som et damoklessv rd over hele verdens be- folkning? Er det muligt for menneskeheden at blive ved med at undg et atomart ragnarok? Og hvad er forbindelserne mellem kernev bentruslen og den klimakrise, der er mere n rv rende i dag? Disse sp rgsm l har optaget os i mange r, og de har v ret udgangspunkt for vores beslutning om at skrive denne bog, der behandler kernev benproblematikken i et langt historisk perspektiv og henvender sig til et bredt publikum.
Bogens omfang er beskedent, men dens emne er vidtfavnende. En v sentlig del af skrivearbejdet har best et i at finde frem til de mest solide, grundige og velrenommerede v rker inden for hvert af bogens delemner. Til forfatterne af disse fremragende v rker bringer vi her en varm tak, ligesom vi takker de mange kolleger og venner, af hvem vi har f et h jt v rdsatte r d og kommentarer under bogens tilblivelsesproces. En ganske s rlig tak skal g til en anonym fagf llebed mmer, der forsynede os med mange v rdifulde kommentarer og forbedringsforslag til en tidlig version af vores manuskript. Vi har efterf lgende f et at vide, hvem bed mmeren er, og vi kan derfor rette den varme tak til lektor Casper Sylvest, SDU. En speciel tak skal g til bogens forlagsredakt r, Maria Schaldemose Kristensen, som har ydet en uvurderlig indsats gennem bogens tilblivelsesproces. Vi skylder ogs en stor tak til Aarhus Universitets Forskningsfond for konomisk st tte til udgivelsen. Sidst men ikke mindst takker vi vores gode kolleger, professor Matthias Heymann og lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen, Center for Videnskabs-studier, Aarhus Universitet, og seniorforsker Henrik Knudsen, Rigsarkivet Viborg. Uden deres vedholdende hj lp og st tte havde denne bog n ppe set dagens lys.
Aarhus, april 2022
Casper Andersen og Henry Nielsen
Introduktion
Nu er jeg blevet D den
Midt i juli 1945 var det mere end to m neder siden, Tyskland havde overgivet sig betingelsesl st til de allierede: USA, Storbritannien og Sovjetunionen. Anden Verdenskrig var dermed bragt til afslutning i Europa, men krigen rasede stadig i stasien. Her n gtede Japan at overgive sig, selv om landets h r var tr ngt tilbage p alle fronter, og en overlegen fl de af amerikanske fly bombede det japanske hovedland dag og nat. Mens verdens opm rksomhed var vendt mod krigsskuepladsen i Fjern sten og mod sejrherrernes topm de i Potsdam i udkanten af Berlin, udspillede der sig mere end 10.000 kilometer fra hvert af disse br ndpunkter en dramatisk begivenhed, som snart skulle f afg rende indflydelse p krigen i st.
Natten mellem den 15. og 16. juli 1945 sov fysikeren Robert Oppenheimer n sten ikke. Som teknisk-videnskabelig leder af det gigantiske, hemmelige Manhattanprojekt havde han de foreg ende dage v ret ekstremt optaget af de sidste forberedelser til verdens f rste atompr vespr ngning, Trinity-testen. 1 Efter planen skulle den finde sted den 16. juli klokken 04:00 lokal tid i det valgte testomr de, cirka 100 kilometer nordvest for byen Alamogordo i New Mexicos rken. Bomben, som deltagerne i fors get konsekvent kaldte tingesten , var p plads i det st lt rn, der var bygget til form let kort forinden. Den 15. juli om eftermiddagen havde Oppenheimer aflagt et sidste bes g i t rnet for at tjekke, at alt var i orden. Snesevis af betroede teknikere, videnskabsm nd og milit rfolk var p plads i shelters med 10 til 30 kilometers afstand fra ground zero . Alt s ud til at v re klart.
Men s begyndte vejret at drille. Meteorologerne varslede tordenbyger og ledsagende kraftige vindst d i l bet af natten. Hvis forudsigelsen forvandlede sig til virkelighed, kunne det blive n dvendigt at uds tte pr vespr ngningen. Dels fordi teknikerne skulle v re i stand til at udf re de planlagte m linger af eksplosionens st rrelse og virkning, dels fordi de ansvarlige for fors get ikke kunne leve med, at radioaktivt st v fra eksplosionen blev bl st ind over Alamogordo eller en anden by i n rheden. Bare tanken om, hvad det kunne medf re af d dsfald, str leskader og avisoverskrifter, m have f et det til at l be koldt ned ad ryggen p Oppenheimer.

Lederne af Manhattanprojektet, professor Robert Oppenheimer (tv.) og general Leslie Groves, foran resterne af det st lt rn, hvorp verdens f rste atombombe var anbragt, da den eksploderede den 16. juli 1945 kl. 05:29:21 New Mexico-tid.
Keystone-France / Getty Images
Mellem klokken 2 og 3 om natten trak en voldsom tordenbyge med vindst d p 15-20 m/s ind over testomr det. Fors get hang p dette tidspunkt i en tynd tr d, men en begyndende bedring i vejret fik Oppenheimer og general Leslie Groves, den milit re leder, til at beslutte, at pr vespr ngningen skulle finde sted et par timer senere, n rmere bestemt klokken 05:30. Tiden sneglede sig afsted, mens vejret klarede op, og dagslyset lang-somt fik bugt med nattem rket. Klokken 05:10 l d det over en h jttaler, at klokken nu var nul minus 20 minutter . Teknikerne tjekkede en sidste gang deres instrumenter, og alle gjorde sig klar til at iagttage eksplosionen fra deres shelters gennem r gfarvet glas eller m rke solbriller.
Pr cis klokken 05:29:21 skete det, en h rskare af forskere og teknikere havde arbejdet hen imod i flere r. 2 Et lysglimt s kraftigt, at det for et jeblik forvandlede den gr morgen til den lyseste dag, chokerede mange af de tilstedev rende, men det var kun begyndelsen til et sceneri, ingen mennesker f r havde oplevet. Alle, der var med til Trinity-testen den dag, havde deres egen historie at berette. En