149 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Larmen på Strøget , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
149 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

I august 1965 marcherer en broget skare ned ad Strøget i København med folk- og gadesangeren Cæsar i spidsen. De 3.500 forsamlede demonstrerer for ytringsfrihed på den kun få år gamle gågade: Gadesangere og gademalere skal have lov til at være i fred for politiet. Det samme skal de unge ”præhippier” på Amagertorv, som provokerer borgerskabet alene ved deres nærvær. Dem giver folk-musikken stemme i sangen ’Storkespringvandet’. Men folkemusikscenen i 1960’erne bød på mere end protestsange. Den gik sin helt egen vej mellem popkulturelle indflydelser fra udlandet og det mere officielle Danmarks besindelse på dansk kulturarv som modtræk til tidens amerikanisering. Det er Povl Dissings versioner af sentimentale viser og Cy, Maia & Roberts fænomenale plader sammen med refrænet ”Ali-bali, ali-bali-bi …” vidnesbyrd om.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 27 janvier 2023
Nombre de lectures 0
EAN13 9788775971480
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,1550€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Larmen p Str get
1960 ernes danske folk -scene
Henrik Marstal
Aarhus Universitetsforlag
Jeg er sikker p , at n r historikere om 500 r skal vurdere tiden i dag, s vil det v re folkekulturen, de is r vil h fte sig ved.
- Per Dich ([Bastian] 1967)
I historien s tter man aldrig punktum. Man skriver altid videre: Man skriver om, genfortolker og analyserer historiens frembringelser i nye perspektiver. Man f lger sporene op til vores samfund i dag. Fortiden er altid indlejret i vores nutid [ ].
- Astrid Folke Henningsen (2021: 43)
Indhold
Forord
Indledning
Tyve vigtige pladeudgivelser p den k benhavnske folkemusikscene
Kapitel 1
Forforst elser og forh ndsteorier
Kapitel 2
En ny musik til en ny tid
Kapitel 3
De udenlandske str mninger - og bruddet med de hjemlige kulturnormer
Kapitel 4
Folkemusikscenen: Klubber, kulturarvselementer, k nsaspekter
Kapitel 5
Arkivet p Christianshavn: Den dobbelte bestr belse
Mellemspil
bningen af The Purple Door den 19. april 1963: Et stemningsbillede
Kapitel 6
Povl Dissing, C sar og de andre: Folkemusikscenens gennembrud
Kapitel 7
Musik p Str get - og gadesangerfejden i august 1965
Kapitel 8
Storkespringvandet: reh ngeren, jenvidnerne, opt jerne
Kapitel 9
Protestaspekter og samtidskritisk bevidsthed p folkemusikscenen
Kapitel 10
Paul Simon, Arlo Guthrie og de andre: Det internationale perspektiv
Efterord
Tak
Noter
Kildefortegnelse
Navne- og emneregister
Forord
Denne bog fort ller om 1960 ernes danske - det vil sige: prim rt k benhavnske - folkemusikscene, som udg r et vitalt og vigtigt, men i et historisk perspektiv relativt up agtet omr de af nyere dansk kultur- og musikhistorie. Bogens rinde er at vise scenens uomg ngelighed og pege p , at folkemusikscenen i langt h jere grad, end det hidtil har v ret tilf ldet, b r medt nkes i den historieskrivning, som ang r s vel 1960 ernes generelle musikkultur som den akustisk orienterede musikkultur. Scenen er uomg ngelig, fordi den udspillede sig i helt us dvanlig n r tilknytning til is r en k benhavnsk gade- og hverdagskultur, hvor unge udstyret med en guitar tog musikken med sig, hvor end de gik eller stod - ikke sj ldent p Str get, hvor larmen fra deres sange symbolsk set var mere red vende end samtidens iltre pigtr dsmusik og ekstatiske jazzmusik. Scenen er ogs uomg ngelig, fordi den us dvanlig bramfrit, uformelt og med en betydelig m ngde k dhed form ede at s tte tidens verserende debatemner p vers ved at tale for en friere seksualmoral, ved at kritisere de g ldende samfundsnormer og ved at vise is r de unge, at en ny tid - hippietiden - l lige om hj rnet og ventede p enhver, der turde tro p det. Scenen er desuden uomg ngelig, fordi den if lge en af denne bogs forh ndsteorier (se kapitel 1) p original vis form ede at anvise en tredje vej mellem p den ene side den popkulturelle orientering og p den anden side den besindelse p traditionel kulturarv, som splittede dele af befolkningen - og generationerne - i 1960 erne. Endelig er scenen uomg ngelig, fordi den form ede at fremvise en r kke helt nye m der at skabe popul rmusik p , fordi den frembragte nogle af rtiets mest karismatiske musikstjerner, fordi den havde en efter danske forhold helt us dvanlig markant international orientering, og fordi den var en smeltedigel for flere nye navne, hvis karrierer skulle str kke sig mange r frem.
Bogen er skrevet ud fra en dyb fascination af og interesse for den k benhavnske folk - eller folkemusikscene fra dens opst en sidst i 1950 erne frem til dens storhedstid midt i 1960 erne. Scenen satte afg rende aftryk i musikkulturen, i samfundet og i sindene, blandt andet fordi den indoptog en r kke af de mentalitetshistoriske forhold, som generelt skulle kendetegne 1960 erne: det samfundsengagerende, det modkulturelle, det selvinvolverende. Det var ved hj lp af disse remedier, at scenen for en tid skulle blive dagsordens ttende b de musikalsk og samfundsm ssigt og desuden v re katalysator for en ny, gryende ungdomsbevidsthed, der pegede direkte frem mod hippieepokens indsigter p godt og ondt.
Den k benhavnske folkemusikscene form ede b de at ramme tids nden og medvirke til at definere den. Den kaldte p n rv r og l ngtes efter enkelhed, hvor alt det gamle s ud til at v re slidt op, samtidig med at alt det nye endnu var upr vet. I den forstand fandt scenen sin plads i en periode af dansk mentalitetshistorie, der p den ene side var fyldt med begrundede forh bninger om, at verden ville komme til en stor, gensidig forst else i form af forsoning, forening og forklaring, og som p den anden side i uhyggelig h j grad var pr get af had, af krig og vold, af mistro og foragt. Det smukkeste og det h sligste var sat over for hinanden i en pas de deux, som skabte fascinerende, men ogs skr mmende foruds tninger for frembringelse af rtiets megen fantastiske musik.
Samtidig skulle den k benhavnske folkemusikscene blive et produkt af massemediernes gede interesse i ungdomssegmentet. Og dens udbredelse - og succes - var gennem hele epoken knyttet til mediernes rolle, der skiftevis stillede sig p scenens side eller gik op imod den, afh ngigt af mediedagsordenernes l bende udformninger. B de v mmelse, forargelse, fascination og optimisme blev her luftet i forhold til opkomsten af en ny dansk ungdomskultur, der tegnede konturerne af et alternativt verdensbillede, gav pokker i normer og samfundsmoral - og frembragte en musik, som skulle g re indtryk p de fleste, der lyttede med.
Beretningen om den k benhavnske folkemusikscene fra dens formative r til dens konsolidering og gennembrud kan n sten minde om En dansk roman , s dan som titlen p en af C sars sange dengang l d. 1 For scenen havde dramatiske udviklinger, overraskende plots samt et broget persongalleri med gennemg ende hovedpersoner foruden et mylder af bipersoner. Beretningen byder p flere sk bnefort llinger, og den rummer ogs glimmerst v i kraft af et par senere hen markante amerikanske og engelske navne, som i kortere perioder var del af scenen. Men beretningen om scenen ang r ogs udbredelsen af en ny slags popul rmusik, som satte den n re performance s vel som hverdagssproget i centrum. Og s opfyldte scenen i vrigt det klassiske dramas fordring om tidens, stedets og handlingens enhed ved at udspille sig i en afgr nset periode p et afgr nset sted inden for en afgr nset genre.
Og musikken selv? I indspillet form er den ikke langt v k i dag. En overraskende stor del af scenens udgivelser kan tilg s p streamingtjenesterne; mange af de oprindelige udgivelser (eller senere genoptryk heraf) kan anskaffes antikvarisk, fx via sitet Discogs; og en r kke af is r scenens kendteste sange st r i diverse sangb ger. Alligevel kan 1960 ernes n sten rent akustiske, troubadurdrevne folk -kultur virke som noget, der h rer til i en fjern fortid, ikke blot p grund af dens instrumentation, men ogs p grund af dens overvejende visepr gede tonesprog og tekstuniverser. Og den visetradition, som skulle videref re folk -kulturens tilgange gennem 1970 erne og til dels 1980 erne, kan tiden ligeledes se ud til at v re rendt fra. Dette sagt, selvom netop 1970 ernes selvst ndige videref relser af den k benhavnske folkemusikscene frembragte tre centrale albums i dansk musikhistorie: Sebastians Den store flugt , Kim Larsens V rsgo og Trilles Hej s ster .
Ikke desto mindre synes mange af elementerne fra dengang at v re blevet genaktualiseret her et stykke ind i det 21. rhundrede. Denne bog udkommer p et tidspunkt, hvor folkemusikscenens teksttematikker - social bevidsthed, magtkritik, antimaterialisme, modstanden mod krig - er blevet s rdeles aktuelle emner, ikke mindst i kombination med klima- og milj udfordringerne, techgiganternes dominans og den geopolitiske situation i Europa. Men det er ogs en tid, hvor n sten al nylavet vestlig musik bliver programmeret snarere end spillet, skabt som den er med computerbaserede Digital Audio Workstations (DAWs) som prim rt studieredskab. 2 Og det er en tid, hvor popul rmusikkulturen ser ud til at st over for et paradigmeskift, ikke kun fordi K-pop er begyndt at tage stadig st rre markedsandele p delvis bekostning af vestlig frembragt musik, men ogs fordi musik skabt i regi af artificial intelligence (AI) er en gamechanger p hitlisterne: Sange skrevet af algoritmer kommer ganske givet til at blive en magtfaktor i de kommende rtiers musikkultur, og deres eksistens kommer p godt og ondt til at omstyrte de g ngse forst elser af, hvad musik overhovedet er.
I forhold til denne nutid og n re fremtid kan akustisk folk fra de gode, gamle 1960 ere forekomme at v re en museumsgenstand, en idyllisk gestus fra f r verden gik af lave, og helt afgjort fra f r den blev digitalt orienteret. Ikke desto mindre er dens v rdier af universel karakter: Troubaduren har altid haft en fremskudt placering, om end denne ofte har haft andre fremtoninger. S det kan sagtens t nkes, at akustisk orienteret musik f r eller siden vil blive af relevans for en bred offentlighed igen - m ske i form af en ny antimoderne modstr mning i lighed med den, der i sin tid gjorde folk til en central musikalsk udtryksform. M ske endda p en m de, som afviser internetbaseret musik som s dan, og som insisterer p det akustiske som udtryk for en ny eller genvunden autenticitetsforestilling. Det kan blive om kort eller lang tid. Men hvis det sker, er det ikke ut nkeligt, at 1960 ernes folk -kultur igen kan g hen og blive en overordnet reference - herhjemme s vel som i den vrige vestlige verden. Alene derfor er emnet for denne bog v rd at besk ftige sig med for nutidens l sere, formidlere, ud vere og ikke mindst lyttere.
* * *
Ikke l nge f r bogens f rdigg relse fik to n sten simultane begivenheder mig til at indse, hvordan den fortid, som bogen handler om, taler ind i den samtid, den er skabt i: Den 18. juli 2022 gik Povl Dissing bort i en alder af 84 r - en pion r inden for den danske folk revival , hvis syngestil, repertoire og fremtoning skabte noget afg rende nyt i dansk musik, som aldrig s

  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • Podcasts Podcasts
  • BD BD
  • Documents Documents
Alternate Text