Husspektakler og vold mod kvinder 1945-1970 , livre ebook

Aarhus University Press - Mette Fransiska M. Seidelin

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

165 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

”Det er vist kun almindeligt husspektakel” noterede Kriminalpolitiet i 1949 og sendte sagen retur til Ordenspolitiet. Sagen handlede om en kvinde, der var blevet slået og truet på livet af sin fraseparerede mand, men hendes sag – og mange andre kvinders sager – blev ikke efterforsket som voldssager. I stedet blev de typisk henlagt som husspektakler.
HUSSPEKTAKLER OG VOLD MOD KVINDER 1945-1970 er den første større historiske undersøgelse af vold mod kvinder i Danmark. Den giver et unikt indblik i politiets såkaldte husspektakelsager, der langtfra kun handlede om harmløse skænderier. Ofte udfoldede de et hændelsesforløb, hvor den kvindelige part var blevet udsat for vold og trusler af sin mand. Bogen følger familiernes møde med politiet i en periode af danmarkshistorien, hvor indgroede kønsnormer bidrog til at reducere mænds vold mod kvinder til enkeltstående scener fra et ulykkeligt ægteskab.
METTE FRANSISKA M. SEIDELIN er arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om seksuelle overgreb mod børn inden for familielivet.

Sujets

History

Histoire

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	30 septembre 2022
Nombre de lectures	0
EAN13	9788775970315
Langue	Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,1550€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Mette Fransiska M. Seidelin
Husspektakler
og vold mod kvinder 1945-1970
Aarhus Universitetsforlag |
Husspektakler
Mette Fransiska M. Seidelin og Aarhus Universitetsforlag 2022
Omslag: Camilla J rgensen, Trefold
Tilrettel gning og sats: J rgen Sparre
Forlagsredaktion: S ren Hein Rasmussen
Bogen er sat med Minion Pro og Vesta Pro
E-bogsproduktion: Narayana Press
ISBN 978 87 7597 031 5 (epub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra:
Alfred Good s Fond
Augustinus Fonden
Farumgaard-Fonden
Ingeni r N.M. Knudsens Fond
Landsdommer V. Gieses Legat
Letterstedtska F reningen
Rigsarkivet
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret.
Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indhold
Forord
Del 1 Baggrund
Form l
Kilder
Om at se historien nedefra og med et k nsperspektiv
Forskningsoversigt
Anvendte begreber
Del 2 Har en Mand Ret til at slaa sin Kone?
Straffelovens bestemmelser
Tidligere lovgivning
Husspektakler eller vold?
Del 3 Husspektakler
Anmeldelsen
Ankomsten
Unders gelsen
Voldens fysiske dimension
Voldens kulturelle dimension
Konfliktzoner
Narrativerne som identitetsskabende
Voldens normaliseringsproces
Sammenfatning
Afg relsen
Politiets fortolkning af rammerne
Ordenspolitiets begrundelser for henl ggelse
Det kulturelle bagt ppe
Sammenfatning
Del 4 Afslutning
At s tte ord p h ndelsesforl bet
Politiets bed mmelse og h ndtering af sagerne
Sidenhen - om sejlivede normer og nye vinde
Bilag 1: Journaler og journalsager i Odense Politis arkiv
Bilag 2: Husspektakelsager, Odense Ordenspoliti
Bilag 3: Voldssager, Odense Kriminalpoliti
Bilag 4: Husspektakelsager, K benhavns Politi
Utrykt kildemateriale
Love og bet nkninger
Noter
Litteraturliste
Personregister
Sagregister
Forord
Denne bog handler om vold mod kvinder i familielivet i perioden 1945-1970. Ideen til bogen fik jeg under mine tidligere studier af seksuelle overgreb mod b rn i hjemmet i samme periode, hvor jeg ud over den seksuelle vold ogs s spredte glimt af en hverdag med fysisk vold. Der var typisk tale om f dres fysiske afstraffelser af det misbrugte barn og somme tider ogs vold mod hustruen og de vrige b rn i hjemmet. Retsv senet rejste imidlertid sj ldent tiltale for den fysiske vold i de sager, og desuden var det ogs sj ldent, at familierne selv problematiserede volden i n vnev rdig grad under afh ringerne - m ske fordi de seksuelle overgreb blev opfattet som det v sentligste at f belyst. Alligevel efterlod retssagerne mig med det indtryk, at volden i de konkrete familier i datidens jne havde befundet sig inden for en acceptabel gr nse for legitim og m ske endda ligefrem forventelig adf rd i familielivet. 1 Med denne bog vil jeg fors ge at afd kke voldens tilsyneladende skyggetilv relse i en periode af danmarkshistorien, hvor velf rdsstaten for alvor voksede frem.
Min interesse for emnet har ogs r dder i min egen familie. B de min mor, min mormor og min farmor har lagt krop til fysisk afstraffelse fra deres gtef lle eller samlevers side. Min mor havde levet i et voldeligt gteskab, forud for at hun m dte min far i begyndelsen af 1970 erne. Det betroede hun mig skamfuldt, da jeg var 14-15 r. Dengang forstod jeg ikke, hvorfor hun skammede sig, og hvorfor hverken hun eller andre i familien havde italesat hendes oplevelser. Min mor og jeg fik heller aldrig talt om det igen, inden hun d de i 2004. Hendes mor - min mormor - havde ogs oplevet vold i sit gteskab. If lge min mor havde min morfar i begyndelsen af sit gteskab i mindst t tilf lde udsat min mormor for vold, s hun efterf lgende m tte behandles p sygehuset. Min afd de farmor havde gjort sig lignende erfaringer, da hun efter sin skilsmisse fra min farfar i 1960 erne forelskede sig i en mand, der slog hende. Hendes historie har jeg som voksen f et fortalt gennem hendes b rn (min far og min faster). Men derudover er mine form dres historier ikke noget, der er blevet snakket h jt om i familien. S vidt jeg ved, anmeldte de heller ikke overgrebene til politiet. Deres erfaringer gemmer sig derfor sandsynligvis i det m rketal, som er forbundet med vold i familielivet.
Selvom jeg ikke f lger i h lene p mine form dres erfaringer som voldsofre - en betegnelse, som jeg aldrig har h rt, at de h ftede p sig selv - kan jeg ikke frig re mig fra, at deres oplevelser har p virket de perspektiver, jeg har valgt at anl gge med denne bog. Det g lder f rst og fremmest det overordnede sigte, nemlig at finde ud af, om m nds vold blev opfattet som en legitim del af tilv relsen for kvinder, siden mine tre n rmeste form dre har v ret udsat for det. Var vold simpelthen socialt acceptabel, n r vi bev ger os tilbage i tid? Samtidig har jeg funderet over, hvad der ville v re sket, hvis de havde anmeldt volden. Ville politiet have grebet ind, og var de tre m nd blevet retsforfulgt?
Omdrejningspunktet for bogen er, at opfattelsen af vold i n re relationer skal ses i en tidsbunden kontekst. Jeg vil derfor undervejs i bogen dykke ned i de normer, idealer og forventninger, der knyttede sig til k n, gteskabet, parforholdet og familielivet i samtiden, for at finde svar p , om vold i familien blev anset for at v re en legitim del af hverdagen. I dag er de fleste formentlig enige om, at vold mod en hustru eller k reste er en uacceptabel handling, der ikke b r finde sted. Men var det ogs holdningen tidligere? N r jeg studerer volden i samspil med datidens normer, ligger der indlejret den grundantagelse, at en handling kun er kriminel, hvis nogen opfatter den som kriminel. Den franske filosof mile Durkheim (1858-1917) har formuleret det skarpt: [man skal] ikke sige, at en handling kr nker den f lles bevidsthed, fordi den er kriminel, men at den er kriminel, fordi den kr nker den f lles bevidsthed. Vi misbilliger den ikke, fordi den er en forbrydelse, men det er en forbrydelse, fordi vi misbilliger den. 2 Med denne bog skal det unders ges, om vold mod kvinder i familien blev misbilliget, og om det blev anset for at v re en forbrydelse - moralsk og juridisk - f r 1970.
At vold i familien p ingen m de var et overst et kapitel efter 1970, hvor jeg slutter min unders gelse, kan krisecentre, politiet og nationale s vel som kommunale handlingsplaner for kampen mod vold bevidne - for slet ikke at tale om de ca. 38.000 kvinder, der ansl s at leve i et voldeligt forhold nu om dage. 3 Denne bog skal bidrage til at give et indblik i de kulturhistoriske r dder bag opfattelsen af vold mod kvinder, og forh bentlig kan den bidrage til refleksion over, om der stadig ses reminiscenser af fortidens syn p vold mod kvinder i dag.
Bogen er blevet til takket v ret et rs frik b fra Kulturministeriets Forskningspulje, som jeg skylder stor tak for denne enest ende mulighed for arbejdsro og fordybelse. Tilsvarende er jeg taknemmelig for den gener se st tte til bogens udgivelse, som jeg har f et fra Augustinus Fonden, Ingeni r M. Knudsens Fond, Landsdommer V. Gieses Legat, Farumgaard-Fonden, Letterstedtska F reningen, Alfred Good s Fond og endelig ogs fra Rigsarkivet. Min arbejdsgiver, Rigsarkivet, skal i det hele taget takkes for st tte og opbakning gennem projektet. Det g lder ikke mindst Rigsarkivets forskningschef, Hans Schultz Hansen, og enhedschef, Allan Vestergaard.
En dybf lt tak til min k reste - og fagf lle - Asbj rn Romvig Thomsen, som har fulgt min arbejdsproces og bist et med endel se timer af uvurderlig sparring, st tte og opmuntring p alle trin i min forskningsproces. Mine gode kolleger i Rigsarkivet - Mads Thilsing-Engholm, Annette stergaard Schultz, Erik Meistrup-Larsen og Peter Bjerre Brix - skal ogs have tak for at have bidraget med nyttige kommentarer undervejs. En s rlig tak skal gives til tidligere politimester og leder af Politiskolen J rn Christoffersen Bro, som beredvilligt stillede op til en fire timer lang samtale, hvor jeg fik vendt og drejet mine mange sp rgsm l til politiets praksis. Den samtale gav mig ikke bare en st rre viden, jeg k rte ogs hjem med en tiltro til, at jeg var p rette vej i min unders gelse.
Bogen har fyldt det meste af min tid og mine tanker igennem flere r. Derfor vil jeg til allersidst sende en k rlig tanke og tak til min s n, Magnus, som har v ret forst ende og t lmodig, n r jeg har v ret for optaget af bogen!
Denne bog tilegner jeg min far, Gert Kleis Lemcke J rgensen - for din godhed, k rlighed og evige opbakning .
Baggrund Del 1
Opfattelsen af vold mod kvinder er kulturelt betinget: Den afspejler i h j grad de normer og idealer, der eksisterer p et givent tidspunkt og sted. Inden for de seneste r er det blevet s rligt tydeligt p den internationale scene. I 2017 var det Ruslands neds ttelse af den maksimale straf for vold i hjemmet fra to rs f ngsel til blot 15 dages f ngsel, der vakte international opm rksomhed og kritik. Et af argumenterne for lov ndringen l d, at staten skulle blande sig mindre i familiens indre anliggender. 4 I 2020 vakte det international ford mmelse, da Polen gav udtryk for et politisk nske om at tr kke sig fra Istanbulkonventionen - en traktat, der siden 2010 har forpligtet medlemslandene til at beskytte kvinder mod vold i familielivet - og tilsvarende blev det ford mt, da Tyrkiet i 2021 officielt trak sig ud af konventionen. De p g ldende lande er ikke mindst i den danske presse blevet st rkt kritiseret for at kr nke kvinders rettigheder og for at g re vold mod kvinder til et privat anliggende. 5
Men faktisk skal vi ikke s rligt mange r tilbage i den danske historie for at finde en lignende forestilling om, at hvad der foregik bag hjemmets fire v gge, ikke n dvendigvis var et anliggende for andre end de p g ldende familier. Man beh ver blot at kaste et blik p et brev, som blev bragt i Ugebladet Hjemmet i 1946 - og som i de senere r har cirkuleret p de sociale medier - for at se, hvordan vold mod kvinder tidligere kunne forst s p en m de, der virker helt fremmedartet i forhold til nutidens standarder.