Globale og postkoloniale perspektiver på dansk kolonihistorie , livre ebook

Aarhus University Press - Søren Rud , Søren Ivarsson

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

109 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

Danmarks fortid som kolonimagt og slavenation er mere aktuel end nogensinde. Det globale opgør med racisme og kontroversielle symboler fra kolonihistorien har bredt sig til Danmark, hvor politiske aktivister malede ”DECOLONIZE” på statuer af grønlandsmissionæren Hans Egede både i Nuuk og København, og kunstgruppen Anonyme Billedkunstnere smed ”slavekongen” Frederik V’s buste i Københavns havn.
Mens aktivisterne og mange indbyggere i tidligere danske kolonier anser Danmarks fortid som arnestedet for nutidens racediskrimination opfatter andre postyret som en selvpinerisk og proportionsløs dyrkelse af Danmarks fortidssynder. Ikke mindst derfor er det vigtigt, at forskere forholder sig kritisk til dansk kolonihistorie og kvalificerer fortidens rolle i aktuelle diskussioner om Danmarks kolonihistorie.
I Globale og postkoloniale perspektiver på dansk kolonihistorie præsenterer ni forskere udvalgte postkoloniale og globalhistoriske strømninger. Hver især tager de udgangspunkt i konkrete eksempler fra enten Dansk Vestindien, Grønland, Indien, Island, København, Sápmi eller Siam. Bogen åbner nye perspektiver på Danmarks fortidige engagement i verden, som trænger sig på i aktuelle debatter om eksempelvis identitetspolitik, rigsfællesskab og racisme.

Sujets

History

Histoire

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	15 octobre 2021
Nombre de lectures	0
EAN13	9788772194714
Langue	Danish
Poids de l'ouvrage	1 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,1800€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Redigeret af S ren Rud og S ren Ivarsson
Globale og postkoloniale perspektiver p dansk kolonihistorie
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Globale og postkoloniale perspektiver p dansk kolonihistorie Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2021 Omslag: Camilla J rgensen, Trefold Tilrettel gning og sats: Carl-H.K. Zakrisson og Tod Alan Spoerl Forlagsredaktion: Sanne Lind Hansen Bogen er sat med Lyon og Kievit E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 471 4 (epub)
Aarhus Universitetsforlag unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra Danmarks Frie Forskningsfond | Kultur og Kommunikation
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indhold
S REN RUD
Introduktion Postkoloniale og globale perspektiver p dansk kolonihistorie
NIELS BRIMNES
Offer, subjekt, akt r Refleksioner over de koloniseredes position i nyere analyser af dansk kolonihistorie
JOHAN HEINSEN
Stemme og flugt Tvangsgeografier i koloni og metropol
KRISTOFFER EDELGAARD CHRISTENSEN
At sammenligne metropol og koloni Problematiseringen af despotisk magt i Danmark og Vestindien i 1700-tallets sidste rtier
SIMON M LHOLM OLESEN
Kolonial styring i Sydgr nlands Inspektorat, 1782-95 Institutioner, selvledelse og modstand
KIRSTEN THISTED
En lille Smule til Gavn for Gr nland Intime relationer og f lelser mellem Danmark og Gr nland
MATHIAS DANBOLT
Gr nsen g r her Metodisk nationalisme og omfordeling af ansvar i historieskrivningen om koloniseringen af S pmi
ANN-SOFIE N. GREMAUD
Festtid, krisetid og kolonitid Fort llinger om islandsk selvst ndighed
GUNVOR SIMONSEN
Racisme, slaveri og marked Afrikanere i 1700-tallets K benhavn
S REN IVARSSON
Gendarmer, dokumenter og papirstaten Danske officerer i semikoloniale Siam
Postkoloniale og globale perspektiver p dansk kolonihistorie
S REN RUD
I juni m ned 2020 malede aktivister budskabet DECOLONIZE p to statuer af gr nlands-mission ren Hans Egede. Den ene statue st r ved Marmorkirken i K benhavn; den anden i Nuuk p et h jdedrag ved den maleriske kolonihavn. Senere samme r skabte det overskrifter og ophedet debat, da kunstgruppen anonyme billedkunstnere , tilsyneladende under anf relse af institutleder p Kunstakademiet Katrine Dirckinck-Holmfeld (som kort efter blev suspenderet), smed en gipsafst bning forestillende kunstakademiets stifter, Frederik V, i vandet. I en video, som kunstgruppen offentliggjorde p nettet, ledsager forklarende undertekster billederne af neds nkningen af busten i havnen. Her fremg r det, at aktionen skal itales tte de m der, hvorp kolonitiden er usynliggjort, men stadig har direkte konsekvenser for minoritetsgjorte mennesker , samt at gruppen nsker en kunstverden, der tager ansvar for de m der hvorp kolonialismen stadig driver ned af v ggene. . 1
Den politiske aktivisme understreger vigtigheden af bogens tema. Decolonize-budskabet p Hans Egede-statuerne retter sig mod d n koloniale ikonografi, der indtil videre interessant nok har overlevet Gr nlands vej mod get politisk autonomi, og understreger, at relationen mellem Danmark og Gr nland er postkolonial i den forstand, at nutiden er pr get af fortidens koloniale relation. Bortf relsen og den efterf lgende neds nkning af Frederik V-busten fra Charlottenborg, hvor Kunstakademiet har til huse, afspejler en voksende opm rksomhed p Danmarks generelle engagement i slaveri og kolonialisme. Den omfattende og intense debat, der fulgte disse aktioner, viser, at sp rgsm l vedr rende Danmarks rolle i kolonialisme og slaveri kan mobilisere st rke reaktioner.
I en tid, hvor Danmarks fortidige engagement i verden, og symbolerne p denne fortid, debatteres og forhandles intenst, er dansk kolonihistorie mere aktuel end nogensinde. Det er tydeligt, at aktionerne m ses i en st rre global sammenh ng, hvor et opg r med racisme og kontroversielle symboler har bredt sig. 2020-budskaberne p statuerne og neds nkningen af Frederik V-busten k des sammen med Black Lives Matter-bev gelsen og aktuelle problemstillinger vedr rende minoriteters vilk r. Danmarks fortidige engagement i verden tr nger sig s ledes p og udspiller sig i relation til aktuelle politiske agendaer. Med denne bog nsker vi at pr sentere postkoloniale og globalt orienterede perspektiver p dansk kolonihistorie, som kan skabe en bedre forst else af denne situation.
Det er naturligvis ikke den f rste bog, der interesserer sig for dansk kolonihistorie. Eksempelvis er storv rket Danmark og kolonierne , som forlaget Gad udgav i 2017 (ved 100- ret for salget af de danskvestindiske er), pr get af en ambition om at formindle historien om Danmark som kolonimagt. Fire bind behandler det danske koloniale engagement i henholdsvis Indien, Afrika, Caribien og Gr nland, mens det femte bind under titlen Danmark. En kolonimagt udg r et slags metabind om Danmark som kolonimagt. Som det hedder i forlagets salgsmateriale, er der sj ldent skrevet danmarkshistorie med dette sigte - og aldrig i et s dant omfang . Gads Danmark og kolonierne insisterer p betydningen af de danske koloniprojekter, og lader danmarkshistorien udfolde sig i sammenh ng med disse.
Storv rket har dog ikke tydelige og gennemg ende teoretiske eller metodiske principper, som sikrer, at det ikke reproducerer uheldige elementer fra den etablerede koloni- og danmarkshistorie. Selv om nyere tendenser fra forskningsfeltet pr ger dele af v rket, er det andre steder ganske traditionelt i sit fokus. Metabindet om Danmark fokuserer eksempelvis langt hen ad vejen p centralmagtens forhold til sine fjerne besiddelser . 2 Med denne antologi nsker vi at supplere den eksisterende forskningslitteratur med en samling bidrag, der alle pr senterer teoretiske og/eller metodiske perspektiver p Danmarks globale indlejring og is r betydningen af den koloniale dimension.
Bogen giver ikke en komplet oversigt over videnskabelige teorier eller metoder inden for hverken postkoloniale studier eller globalhistorie. Derimod pr senterer de forskellige bidrag udvalgte teoretiske, metodiske og tematiske str mninger, som typisk eksemplificeres gennem et kortere casestudie. Bogen er dermed relevant for fagfolk og studerende inden for en bred vifte af (is r) humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner.
Man kan nemlig argumentere for, at vi har en nedarvet eurocentrisme i vores videnskabelige metoder, som skyldes, at verden efterh nden blev integreret efter ca. 1600 som konsekvens og resultat af europ isk imperial og kulturel magt. 3 Det eurocentriske og nationalstatslige ophav s tter sig igennem som en metodisk, teoretisk og empirisk udfordring i de fleste videnskabelige discipliner. Det g lder b de discipliner, der som antropologi blev formet i t t forbindelse med de koloniale projekter. Og det g lder discipliner som historie, sociologi og filologi, der blev til egentlige akademiske discipliner i l bet af 1800-tallet, i t t forbindelse med konsolideringen af nationalstaterne og med imperialisme og kolonialisme som bagt ppe. Overordnet set bet d det dels, at vestlige udviklingsm nstre kom til at fremst som naturlige modeller for resten af verden. Dels at nationalstaternes regionale, internationale og is r globale integration blev mindre relevant og synlig.
I dag fremst r verden mere end nogensinde f r som n (global) sammenh ngende politisk, konomisk, kulturel og kologisk enhed. M ske er det derfor, at sp rgsm let om, hvordan verden blev flettet sammen gennem handelsforbindelser og ikke mindst kolonialisme, fylder i den offentlige debat og blandt forskere. Bevidstheden om verdens forbundethed tr nger sig p og inspirerer os til at overveje betydningen af forbindelserne, i fortiden og i nutiden. Med afs t i denne dagsorden er ambitionen med antologien at inspirere og give redskaber til at bne nye perspektiver p dansk kolonihistorie. Antologiens bidrag samles under forskellige temaer, som hver is r tilbyder et analytisk perspektiv: Stemmer, modstand og agens, Metropol og koloni, Intimitet og f lelser, Koloniale og nationale narrativer samt Rum og skala .
Stemmer, modstand og agens
Hvem kommer til orde i historien, og hvordan finder vi frem til deres stemmer? Hvilke samfundsgrupper havde, i fortiden, mulighed for at yde modstand og i det hele taget agere (dvs. hvem havde agens, og hvilke former for agens havde de)? Diskussionerne om stemmer, modstand og agens, og is r de metodiske og teoretiske udfordringer forbundet med at fremanalysere samme, har dybe r dder i s vel socialhistorie som i feltet postkoloniale studier. Nyere dansk historieskrivning om kolonialisme har taget de metodiske og teoretiske udfordringer op ved at behandle sp rgsm l om, hvordan de koloniserede har udtrykt sig og gjort deres indflydelse g ldende under de asymmetriske magtforhold, som pr ger koloniale projekter.
Historikeren Niels Brimnes har beskrevet, hvordan disse sp rgsm l er kommet i spil i forbindelse med dansk kolonialisme. 4 If lge Brimnes har dansk kolonihistorie bev get sig fra nationalt orienteret begivenheds- og administrationshistorie frem mod studier, der er inspireret af blandt andet det postkoloniale teorikompleks. Nyere studier har s ledes ofte haft som ambition at forholde sig mere analytisk til de vidensformer, som opstod og eksisterede i t t forbindelse med de koloniale projekter, samt at lade de koloniserede optr de som akt rer i fremstillingerne. I sit kapitel Offer, subjekt, akt r. Refleksioner over de koloniseredes position i nyere analyser af dansk kolonihistorie samler Brimnes udviklingen ved at identificere en dobbeltrettet kritik, som danske forskere siden 1980 erne har vendt mod ldre kolonihistorie. Den dobbeltrettede kritik har p den ene side nsket at nedbryde det nationalsentimentale billede af dansk kolonialisme som mere human end de andres , og p den anden side insisteret p at tildele de koloniserede en rolle som handlende akt rer.
Brimnes tager temperaturen p denne tendens ved at diskutere fire danske kolonihistoriske v rker: Brimnes