Europas grænser , livre ebook

Aarhus University Press - frandsen dorte jagetić andersen

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

232 pages

Danish

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

Efter årtier med drømme om grænseløshed fylder grænser igen meget i Europa. Nogle forlanger nye, andre vil have de gamle tilbage, og atter andre så helst, at grænser helt forsvandt. Kontrol, mure, toldtariffer og indvandring tegner overskrifterne. Men grænser er ikke bare grænser. De er et geografisk mangfoldigt og historisk foranderligt fænomen.
Europas grænser diskuterer de væsentligste problemstillinger, som optager grænseforskere i og uden for Europa. Bogen giver et indblik i de mange måder, sikkerhed og kontrol forvaltes på i Europa, og den undersøger de problemer, stridigheder og konflikter, der historisk og aktuelt er på dagsordenen for de europæiske grænser.

Sujets

History

Histoire

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	06 novembre 2018
Nombre de lectures	0
EAN13	9788771848083
Langue	Danish
Poids de l'ouvrage	9 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,1250€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

grænser
redigeret af
steen bo frandsen
dorte jagetić andersen
Bogen er redigeret af Steen Efter årtier med drømme om grænseløshed fylder grænser igen
Bo Frandsen, der er professor
meget i Europa. Nogle forlanger nye, andre vil have de gamle europasog leder af Center for
Grænseregionsforskning ved Institut tilbage, og atter andre så helst, at grænser helt forsvandt.
for Statskundskab, SDU, og
Kontrol, mure, toldtariffer og indvandring tegner
overskrifDorte Jagetić Andersen, der
er lektor samme sted. terne. Men grænser er ikke bare grænser. De er et geografisk
mangfoldigt og historisk foranderligt fænomen.
Europas grænser diskuterer de væsentligste problemstillinger ,
som optager grænseforskere i og uden for Europa. Bogen giver
et indblik i de mange måder, sikkerhed og kontrol forvaltes på
i Europa, og den undersøger de problemer, stridigheder og
konflikter, der historisk og aktuelt er på dagsordenen for de
europæiske grænser.
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
109277_cover_europas grænser_r2_.indd 1 05/10/2018 14.53
europas
gr
ænser INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109277_europas graenser_.indd 1 01/10/18 09:39109277_europas graenser_.indd 2 01/10/18 09:39redigeret af
steen bo frandsen
dorte jagetić andersen
europas

109277_europas graenser_.indd 3 01/10/18 09:39
gr
ænserEuropas grænser
© Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2018
Omslag, tilrettelægning og sats: Anne Solmer
Forlagsredaktion: Karina Bell Ottosen
Bogen er sat med Gotham
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7184 808 3
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med støtte fra
Sønderjyllands Forskningsfond,
Alving Fonden og Wistifonden
Kopiering fra denne bog må kun fnde sted
på institutioner, der har indgået aftale med
Copydan, og kun inden for de i aftalen
nævnte rammer.
Forlaget har så vidt muligt afklaret alle
ophavsrettigheder til bogens illustrationer.
Eventuelle krænkelser af ophavsretten er
sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige
krav vil blive honoreret, som havde
forlaget indhentet tilladelse i forvejen.
109277_europas graenser_.indd 4 01/10/18 09:39
109277_europas graenser_.indd 5 01/10/18 09:39del 1
9 INTRODUK TION 34 KAPITEL 1
— europæiske grænser — grænser som linjer
og grænseforskning og rum
dort e jagetić andersen s t een bo fr andsen
56 KAPITEL 2
— mobilitetens grænser
r ené ejb y e pedersen
76 KAPITEL 3
— samarbejde over grænser
martin kla tt
92 KAPITEL 4
— generation grænseløs
cars t en yndigegn
110 KAPITEL 5
— grænsekonfikter
uden ende
jaume cas tan pinos
128 KAPITEL 6
— foranderlige grænser
mellem øst og vest
k a tar zyna s t okłosa
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109277_europas graenser_.indd 6 01/10/18 09:39
INDHOLD — 6 del 2
150 KAPITEL 7 217 EFTERSKRIFT
— forsvundne grænser: — hvor går grænsen?
eichsfeld – et indre tysk dort e jagetić andersen
grænseland
s t een bo fr andsen
166 KAPITEL 8
— på den forkerte
side af grænsen?
det tyske mindretal i danmark
t obias haimin wung-sung
184 KAPITEL 9
— grænser deler byer:
fra berlin til mitrovica
jaume cas tan pinos og s t een bo fr andsen
200 KAPITEL 10
— at leve grænser:
istrien mellem storpolitik
og hverdagspraksis
dort e jagetić andersen
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109277_europas graenser_.indd 7 01/10/18 09:39
INDHOLD08 — PÅ DEN FORKERTE SIDE AF GRÆNSEN? DET TYSKE MINDRETAL I DANMARK —7109277_europas graenser_.indd 8 01/10/18 09:39
— 8 INTRODUKTION
— europæiske grænser
og grænseforskning
dort e jagetić andersen
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109277_europas graenser_.indd 9 01/10/18 09:39
08 — PÅ DEN FORKERTE SIDE AF GRÆNSEN? DET TYSKE MINDRETAL I DANMARK —9I 2015 blev Europa overvældet af et stort
antal fygtninge, hovedsageligt fra det
borgerkrigsramte Syrien. Dette satte endnu
engang grænser på den europæiske dagsorden.
Her er det syriske fygtninge, som krydser grænsen
mellem Ungarn og Østrig, september 2015.
Foto: Mstyslav Chernov
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109277_europas graenser_.indd 10 01/10/18 09:39Europæiske grænser har ændret karakter de seneste årtier. Dette
skyldes ikke mindst, at vi gennem Schengensamarbejdet indtil for ganske
nylig har været vidne til en stadig nedbrydning af grænsekontrollen i
den del af Europa, som er med i det fælleseuropæiske samarbejde. En
af de fundamentale friheder, vi har som EU-borgere, er den frie
bevægelighed. Da den frie bevægelighed samtidig betragtes som et
afgørende middel til at forøge konkurrence, specialisering og investering
på det indre marked, har det fra begyndelsen været en del af tankerne
omkring det indre marked, at grænsekontrollen skulle nedbrydes.
Schengenaftalen kom i stand i 1985 i den luxemburgske by
Schengen og var initieret som et mellemstatsligt samarbejde mellem
Belgien, Vesttyskland, Frankrig, Luxemburg og Nederlandene. Aftalen,
der sikrede åbne grænser mellem disse fem lande, blev i 1990 udvidet
til Schengenkonventionen, og intentionen var, at denne skulle indgå
som en integreret del af de fælleseuropæiske traktater (acquis
communautaire). Særligt Storbritanniens problemer med at skulle indgå i
Schengensamarbejdet betød dog, at der skulle gå næsten ti år, inden
projektet blev fuldført i 1999 med Amsterdamtraktaten.
indbefatter i dag 22 EU-medlemsstater
samt Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein. Storbritannien og
Irland valgte ikke at nedbryde grænsekontrollen og deltager derfor kun
i dele af samarbejdet, såsom det fælleseuropæiske
informationsudvekslingssystem, SIS. Som følge af Storbritanniens forestående exit fra
det fælleseuropæiske samarbejde forhandles der nu også om landets
fortsatte tilknytning til Schengen. Irland fulgte i sin tid Storbritanniens
beslutning om ikke at indtræde fuldt i Schengen, fordi det allerede
eksisterende grænsesamarbejde mellem de to lande skulle ofres, hvis
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109277_europas graenser_.indd 11 01/10/18 09:39
INTRODUKTION — EUROPÆISKE GRÆNSER OG GRÆNSEFORSKNING —1 1Irland indtrådte. Rumænien og Bulgarien er endnu ikke fuldgyldige
medlemmer af samarbejdet, da Det Europæiske Råd ikke er enigt med
Europaparlamentet i, at grænsesikkerheden i disse lande lever op til
EU’s standarder. Det sidste nye medlemsland, Kroatien, havde i 2018
opfyldt alle krav til optagelse i samarbejdet, hvilket betyder, at
landet efter alt at dømme bliver optaget i begyndelsen af 2019. Cyperns
skæbne i Schengen forbliver derimod uvis pga. stridigheder med
Tyrkiet over grænsedragningen på øen. Befolkningen i den nordlige del af
øen påberåber sig, at denne del er en tyrkisk-cypriotisk republik, mens
græsk-cyprioter mener, at hele øen er græsk-cypriotisk. EU
anerkender derfor ikke eksistensen af grænsen mellem de to dele af øen.
Danmark har sammen med de andre nordiske lande været en del
af samarbejdet siden 2001. På grund af det danske retsforbehold har
Danmark en særordning inden for Schengensamarbejdet. Den
indebærer, at den danske stat har en forlænget overvejelsesperiode på
seks måneder, når der kommer nye forslag og vedtagelser vedrørende
videreudvikling af Schengenreglerne. Ikke desto mindre har danskere
nydt godt af åbne grænser, specielt hvad angår europæisk samhandel,
men også i en så banal sammenhæng som ved ferierejser i resten af
Europa. En af de første hårde grænser, europæere støder på, når de
skal ud at rejse i Europa, er den russiske, hvor det endnu ikke er
lykkedes EU at forhandle sig frem til en visumaftale.
Schengensamarbejdet i krise
At rejse uden at skulle igennem pas- og toldkontroller var
tilsyneladende blevet en del af de europæiske befolkningers hverdag, også selv
om de åbne grænser stadig vakte bekymring pga.
migrationsstrømme og udefrakommende kriminalitet. Men i 2015 opstod en situation,
som skulle komme til at sætte spørgsmålstegn ved det naturlige i at
have åbne europæiske grænser. Længerevarende regionale væbnede
konfikter i Syrien, Irak og Afghanistan betød, at et hidtil ukendt antal
fygtninge søgte asyl inden for EU’s grænser. Hvor et samlet Europa
indtil da ’blot’ skulle forholde sig til et overskueligt antal fygtninge fra
mellemøstlige og afrikanske lande, fk en række konfikter, som Europa
ikke kunne se sig fri for at have en del af ansvaret for, nu et betydeligt
større antal mennesker til at bevæge sig nordpå.
Yderligere problematisk var det, at kontrollen med fygtningene var
yderst mangelfuld. Selv om det rent juridisk var i det land i EU, hvor
fygtningene ankom, at de skulle registreres og søge om asyl, var rea -
liteten, at disse nye fygtninge i høj grad var tvunget til at tage sagen i
egen hånd. Det var en direkte følge af, at de feste ankom ukontrolleret
med små både fra Tyrkiet til Grækenland, som er et land, der selv må
siges at befnde sig i en krisetilstand, og som derfor ikke var i stand
til selvstændigt at organisere kontrol og registrering af det store antal
fygtninge. Mange fygtninge modsatte sig også at blive registreret,
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
109277_europas graenser_.indd 12 01/10/18 09:39
INTRODUKTION — EUROPÆISKE GRÆNSER OG GRÆNSEFORSKNING — 12 førend de nåede det land, hvor de havde til hensigt at søge om asyl,
eller de begav sig videre imod deres ønskede