Den vilde' i europæisk idéhistorie , livre ebook

Aarhus University Press - Ole Høiris

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

139 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

I 14-1500-tallet gjorde europæiske rejsende verden større. Ikke bare fordi de opdagede ukendte kontinenter, men fordi deres observationer af den nye verden også indledte et opgør med antikke og religiøse tekster som primær kilde til sandheden. Denne øgede vægt på konkrete erfaringer, iagttagelser og eksperimenter lagde samtidig grunden for den videnskab, som europæerne benyttede til at befæste og udvikle et globalt herredømme de næste århundreder.
Men europæernes fokus på empiri gjaldt ikke de nye landområders oprindelige befolkninger. Disse folkeslag blev fortsat registreret i overensstemmelse med ideer fra først kristendommens religiøse verdensorden, så oplysningstidens fornuftsbaserede udvikling og siden modernitetens fokus på intelligens og civilisation. De skiftende kategoriseringer skulle passe ind i tidsåndens skiften.
’Den vilde’ i europæisk idéhistorie viser, hvordan europæere i blandt andet rejseberetninger og filosofiske afhandlinger fra antikken og frem til den moderne videnskab placerer mennesker fjernest fra Europa yderst på den menneskelige skala. Som var de kun halvt mennesker, menneskelignende dyr eller bare de mennesker, der genetisk set er længst væk fra europæerne.
Hør Ole Høiris fortælle om 'Den vilde' i europæisk idéhistorie i forlagets podcastserie Fagbøger, der giver genlyd

Sujets

Baltic States

Histoire

History

Europe

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	22 avril 2021
Nombre de lectures	0
EAN13	9788772196244
Langue	Danish
Poids de l'ouvrage	3 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,1550€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

OLE HØIRIS
’Den vilde’ i europæisk idéhistorie
Grænserne for menneskelighed
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
’Den vilde’ i europæisk idéhistorie
© Ole Høiris og Aarhus Universitetsforlag 2021
Forsideillustration: Udsnit af træsnit af amerikanske indfødte. Johann Froschauer, ca. 1505.
© INTERFOTO / Alamy Stock Photo
Omslag, tilrettelægning og sats:
Carl-H.K. Zakrisson & Tod Alan Spoerl
Forlagsredaktion: Karina Bell Ottosen
Korrektur: Hans Ørbæk
Bogen er sat med Lyon
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 624 4 (e-pub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med støtte fra:
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Aarhus Universitets Forskningsfond
Landsdommer V. Gieses Legat
Lillian og Dan Finks Fond
VELUX FONDEN
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug må kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Forlaget har så vidt muligt afklaret alle ophavsrettigheder til bogens illustrationer. Eventuelle krænkelser af ophavsretten er sket utilsigtet. Retmæssige krav vil blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.
Indhold
Indledning
Verden i senmiddelalderens perspektiv
Verdensbilleder
Vestens epistemologiske revolutioner
benbaringen og skaberv rket
Antikkens skrifter autoriseres
Ren ssancens tre verdensbilleder
Opdagelserne og empirismens opkomst
Menneskebeskrivelserne
Menneskebilleder
Rigtige mennesker og nomader
Baggrund for menneskenes v sen og udseende
Den guddommelige og den monstr se periferi: Nord
Den guddommelige og den monstr se periferi: Syd
Den guddommelige og den monstr se periferi: Vest
Kategorisering af monstrene
Det menneskelige omr de
Det bibelske grundlag
Kategoriseringen af verdens indf dte folk
Barbar eller menneske
Vildmanden m/k
Den dle vilde
Vildkvinden og den vilde kvinde
Den dle vilde i samfundskritikken
Illustrationerne
Etiske hensyn
M det med periferien: Afrika
Afrika syd for Sahara
M det med de indf dte
Publikationerne
M det med periferien: Amerika
Columbus vestindere
Antipoder i empirismens lys
Peter Martyrs Ny Verden
Amerigo Vespucci
Illustrationer af Vespuccis beretninger
Bartolom de las Casas
Andr Thevet
K mperne i syd og andre amerikanske monstre
Ildlandet: Det ultimative syd
M det med periferien: Arktis
Illustrationerne
Den monstr se periferi
Empirismen
Illustrationerne
Da aben blev menneske i Afrika
Litteratur
ligegyldigt, hvad l rde videnskabsm nd vil sige, s er race politisk set ikke begyndelsen til menneskeheden, men dens endeligt, ikke folkenes oprindelse, men deres forfald, ikke menneskets naturlige f dsel, men dets unaturlige d d. Hanna Arendt: Det totalit re samfunds oprindelse 1
1 . Arendt 1951/1968, s. 56. Oprindelig titel: The Origins of Totalitarianism .
Indledning
Der er et s rligt tr k ved den europ iske m de at opfatte andre folk p . Det er et emne, der gennem tiden har v ret unders gt i forhold til prim rt tre forhold: 1) m det med de amerikanske indf dte fra den f rste kontakt i 1492 og frem. Dette tema blev hurtigt inddraget i den europ iske filosofiske debat om, hvad der definerede et menneske. Senere blev det inddraget i debatten i oplysningstiden om menneskets udvikling fra det instinktive til det civiliserede; 2) opfattelsen af de sorte afrikanere. Dette skyldes formentlig, at de udgjorde hovedparten af de mennesker, vi i Europa benyttede som slaver. De var de mennesker, der oftest blev karakteriseret som den ringeste eller laveste menneskerace, en kort overgang i oplysningstiden dog i konkurrence med de indf dte amerikanere; og 3) opfattelsen af de fremmede, der kom til Europa. Det drejede sig ikke mindst om muslimerne, da mods tningen mellem kristendom og islam gennem l ngere tid ikke blot var en kamp om tro, men ogs i h j grad om land.
Bogens form l er at udvide dette perspektiv. Den fors ger at bevise en tese om, at vi i europ isk t nkning siden antikken har forbundet geografisk afstand med menneskelig og / eller tidslig eller udviklingsm ssig afstand. Fremstillingen af de i et europ isk perspektiv fjerneste folk i st, vest, nord og syd vil blive analyseret for at vise, hvordan man kategoriserede dem som en slags undermennesker og til tider monstre p kanten af det menneskelige, ofte som et spejl af os selv som sandhedens og menneskehedens herrer.
Bogen er id historisk og ikke historisk. Derfor handler den om de ideer om de fremmedes menneskelighed, der var baggrunden for og legitimerede den mishandling, som europ erne udsatte disse indf dte folk for. Den omhandler s ledes ikke den barske historie om selve mishandlingen. I det f lgende vil jeg med udgangspunkt i opdagelserne og den m de, hvorp man kategoriserede de indf dte folk, man m dte, vise, hvordan udviklingen i bestemmelsen af de nyopdagede folk skete i et dramatisk spil mellem kristendommens, de antikke skrifters og observationernes autoritet. Det var i denne ramme, at verdensbilledet udviklede sig gennem ren ssancen. Da fokus vil v re p de mennesker, der blev bestemt og fremstillet som mest forskellige fra alt, hvad man hidtil havde kendt til, vil bogen ikke behandle Orienten og den muslimske verden, som man allerede i middelalderen havde et billede af. Det var et billede, der, hvad Orienten ang r, nok blev ndret, men ikke totalt erstattet. I denne bog drejer det sig om m det med og forst elsen af dem, der blev kategoriseret som de mest vilde i verden, det vil sige dem, der fundamentalt p kaldte sig en s vanskelig tolkning, at det satte hele det hidtidige verdensbillede p spil.
Jeg kunne have valgt folk, der var endnu fjernere, de allerfjerneste, men de blev udryddet i l bet af s kort tid, at ideerne om dem ikke n ede at tr nge ind i den europ iske intellektualisering af det menneskelige. Det kunne f.eks. have v ret tasmanierne, der blev udryddet p kort tid mellem 1820 og 1840 med kun ganske f overlevende gamle m nd og kvinder i 1850 erne. Deres d d aff dte kampe mellem museerne om deres lig, idet mange mente, at de udgjorde overgangen mellem aben og mennesket. Selv velrenommerede institutioner som f.eks. The Royal College of Surgeons i London foretog gravr veri for at f fat i skeletterne.
Dette var ogs rsagen til, at liget af den sidste tasmanier, Truganini, der d de og blev begravet i 1876, blev gravet op igen, hvorefter hendes skelet stod udstillet p The Tasmanian Museum frem til 1947. I 1976, i hundred ret for hendes d d, blev hun br ndt, hvorefter hendes aske blev spredt over havet, som hun havde nsket. Et andet bud p den sidst overlevende tasmanier var en Fanny Cochrane Smith (1834-1905).
Folkene p Ildlandet fik samme sk bne i l bet af nogle f r omkring r 1900, ogs her under p virkning af videnskabelige institutioner, der betalte betydelige summer for kranier eller hele skeletter. Andre folk som khoikhoi eksisterer ikke l ngere som folk, men blandinger af is r europ iske m nds og lokale kvinders arveegenskaber lever nu i det sydlige Afrika, mens den australske urbefolkning overlevede den udryddelse, der helt frem til efter Anden Verdenskrig havde baggrund i teorierne om de svage racers n dvendige udd en i racekampen. Ogs disse to folks kranier og skeletter var helt frem til Anden Verdenskrig samleobjekter for videnskaben og dermed handelsvarer p verdensmarkedet.

Den sidste, der kunne tale tasmansk, var Fanny Cochrane Smith, der indtalte 5 ruller til Horace Watson. Kulturens og sprogets overlevelse var central for videnskaben, ikke tasmaniernes overlevelse. Tasmanian Museum and Art Gallery
Denne bog f lger i stedet gennem rejseberetninger og europ iske intellektuelles refleksioner kronologisk udviklingen i verdensbillederne fra de tidligste m der med de fremmede ved de portugisiske og senere spanske verdensrejser i jagten p rigdom og sj leredning. P samme kildegrundlag f lges den m de, de fjerneste folk blev kategoriseret p . Da rejseberetningerne var salgsvarer, viser de m ske mere klart end de intellektuelle behandlinger tids nden og dennes skiften gennem tiden. Dette tema f lges helt frem til det nyeste felt for debatten om menneskelighed, pal oantropologien, l ren om de fortidige menneske- og abemenneskeformer.
I ren ssancen s man de fjerneste folk som de mest monstr se og mindst menneskelige. Det menneskelige blev her forst et ud fra en kristen opfattelse af afstamning fra Adam og senere Noa, tildeling af et sprog ved Babylon og fornuft nok til at erkende den kristne tros sandhed. I oplysningstiden er det fornuften som udviklingsfaktor, der er i centrum, og de fjerneste fremmede kategoriseres derfor som de mindst fornuftige, om i besiddelse af fornuft overhovedet. Her bliver de fremmede generelt i en evolution r t nkning ogs opfattet som repr sentanter for vor egen tidligste fortid umiddelbart efter syndfloden, men igen med n vnte forbehold for de fjerneste folk i det nordlige Eurasien og Amerika og i det sydlige Amerika (Patagonien), Afrika og senere Australien.
I moderne tid kan man s konstatere, at de fjerneste i tid, de forskellige menneskearter, der har befolket udviklingen frem mod det moderne menneske, ogs opfattes som de fjerneste i intelligens, og netop intelligens betragtede man som det centrale tr k ved mennesket, og is r manden, i det meste af det 20. rhundredes pal oantropologiske forskning. Helt frem i 1970 erne satte man i videnskaben lighedstegn mellem hjernerumfang og intelligens, samtidig med at man rekonstruerede hjernernes st rrelser i forhold til fundenes alder, og denne st rrelse kunne variere meget, alt efter hvor p skalaen af menneskelighed de p g ldende forskere nskede at placere deres fund. 2 Fjernhed i form af geografisk afstand bliver til fjernhed i fornuft, som igen bliver fjernhed i tid, hvorefter fjernhed i tid bliver gjort identisk med fjernhed i intelligens. Denne vesterlandske m de at t nke p som et tr k, der har hersket siden antikken, er denne bogs tese.
P visningen af sammenh ngen mellem geografisk afstand fra Euro