Plantens sjæl , livre ebook

Aarhus University Press - Ib Johansen

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

165 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

Berømmelsen kom sent til den danske forfatter Albert Dam. Siden debuten i 1903 havde Dam igennem næsten seks årtier skrevet bøger inden for bl.a. psykologisk realisme, science fiction, forskellige former for modernisme og diverse folkelige fortælletraditioner, uden at det førte frem til noget stort gennembrud. Men med udgivelsen af anmeldersuccesen Syv skilderier i 1962 var det pludselig, som om Nobelprisen kunne være inden for rækkevidde.
Berømmelsen forsvandt dog lige så hurtigt, som den var kommet. Og i dag er Dam næsten en glemt skikkelse i dansk litteraturhistorie. Til trods for at han igennem tiden har haft så respekterede fortalere som Johannes V. Jensen, Artur Lundkvist, Vagn Lundbye og Per Højholt.
Plantens sjæl. Studier i Albert Dams forfatterskab vækker Albert Dam og hans forfatterskab til live. Bogen gør rede for Dams filosofiske inspirationskilder og undersøger forfatterskabets litterære rodnet såvel inden for som uden for Danmarks grænser. Ved at afdække forfatterskabets mange lag får bogen lidt efter lidt tegnet et billede af en unik forfatter, hvis særegne digteriske univers snarere bør være centralt placeret i dansk litteraturhistorie end gå i glemmebogen.

Sujets

Literary Criticism

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	05 janvier 2015
Nombre de lectures	0
EAN13	9788771840483
Langue	Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,1550€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

PLANTENS SJ L
STUDIER I ALBERT DAMS FORFATTERSKAB
Ib Johansen
FORORD
N rv rende arbejde er blevet til indenfor de sidste ca. to-tre r (i perioden 2010-2013), men bygger samtidig i vid udstr kning p min tidligere forskning indenfor Albert Dams forfatterskab, specielt i slutningen af 1960 erne, i forbindelse med min magisterkonferens p Institut for almindelig og sammenlignende litteraturhistorie, Aarhus Universitet (1968), i midten af 1980 erne, hvor jeg udgav Sfinksens forvandlinger. Fantastiske fort llere i dansk litteratur fra B.S. Ingemann til Per H jholt (Aalborg Universitetsforlag, 1986) [om Albert Dam, pp. 107-19 og pp. 285-87], og endelig i 1990 erne, hvor jeg publicerede flere artikler om Dam (anf rt i bibliografien nedenfor).
Mit hovedform l med udarbejdelsen af Plantens sj l har v ret at kaste lys over et betydningsfuldt forfatterskab, som desv rre i nogen grad er blevet negligeret i dansk forskningssammenh ng - der foreligger s ledes til dato kun en enkelt monografi over Dam, nemlig Jens Frimann Hansens Albert Dams forfatterskab - med en bibliografi (Silkeborg Biblioteks Forlag, 1995); og ikke mindst p den baggrund har det forekommet mig relevant at fors ge - i en fornyet l sning af forfatterskabet - at g re rede for b de Albert Dams filosofiske inspirationskilder (eksempelvis Nietzsche, Spengler og Stirner) og de mange intertekstuelle links til hjemlig og international litteratur, man kan spore i hans omfangsrige og betydningst tte oeuvre .
Jeg har f et praktisk hj lp af en r kke mennesker i forbindelse med udarbejdelsen af denne bog - is r af min s n, Th ger Johansen, og af Ole Trabjerg, som begge har bist et ved overvindelsen af forskellige tekniske vanskeligheder i forbindelse med mit projekt.
Jeg takker ogs Silkeborg Bibliotek (Lokalhistorisk Samling) og Det Kongelige Biblioteks h ndskriftsamling for hj lp med fremskaffelse af diverse Albert Dam-arkivalier.
Aarhus, efter ret 2013, Ib Johansen
Kapitel 1
INDLEDNING
I begyndelsen af det enogtyvende rhundrede er det nok begr nset, hvor mange der i dette land kender til Albert Dams forfatterskab. Karakteristisk nok har han ikke engang v ret i n rheden af at blive optaget i den danske k non - p linje med forfattere som Karen Blixen og Inger Christensen - selvom han gennem rene har haft bem rkelsesv rdige fortalere indenfor det litter re establishment som Vagn Lundbye, Poul Vad og Per H jholt. I 1960 erne og de tidlige halvfjerdsere forholdt det sig imidlertid helt anderledes med Albert Dams omd mme i den danske offentlighed, og en overgang s det endda ud til, at Nobelprisen kunne v re indenfor r kkevidde (i Sverige gik Artur Lundkvist s ledes helhjertet ind for hans kandidatur). Hvad der bidrog til Albert Dams sene gennembrud som forfatter - hvor hans ber mmelse for alvor blev etableret med udgivelsen af Syv skilderier i 1962 - var nok f rst og fremmest, at tidsskriftet Vindrosen , hvor Villy S rensen og Klaus Rifbjerg p dette tidspunkt var redakt rer, havde opdaget de benlyse kvaliteter i hans oeuvre og publiceret flere af hans prosastykker (is r de s kaldte skilderier ). I betragtning af at Albert Dam udsendte sin f rste roman ( Mellem de to S er ) i 1906 - og havde debuteret med en kortere tekst ( Rytter ) allerede i 1903 - m man sige, at ber mmelsen kom meget sent. Men samtidig kan man iagttage en forbl ffende sproglig vitalitet i Dams tekster fra 1960 erne - hvor forfatteren var over firs r gammel.
I begyndelsen af det tyvende rhundrede blev Albert Dam kort efter sin romandebut indlemmet i den s kaldte jyske bev gelse af ingen ringere end Johannes V. Jensen - en bev gelse, som Johannes V. Jensen ser som rundet af bonde t eller agrare traditioner i meget bred forstand:
I udvidet Betydning str kker den jyske Bev gelse sig over alle Verdensdele. Men for Danmarks Vedkommende kan man s ge Retningens Natur ved at henvise til, at dens Forfatteres Sl gt n rmere eller fjernere kan f res tilbage til B nder. Den b res af M nd som, for at tage dem, der viser fremad: Jakob Knudsen og L.C. Nielsen, Aakj r, Ludvig Holstein, Sophus Claussen, Mylius-Erichsen, Skjoldborg, Andersen Nex , Th ger Larsen, A.C. Andersen, Albert Dam og Bundgaard 1
I dette forfattergalleri finder vi, som vi kan se, b de skribenter med kanonisk - eller n sten-kanonisk - status og andre, som i dag er s godt som glemte. Albert Dam udfylder i den sammenh ng en art midterposition - for hans n sten-kanonisering (i 1960 erne og 70 erne) fandt f rst sted et halvt rhundrede senere.
Interessen for det jyske - og en pointeret modstand mod den herskende kulturelites k benhavneri - kan man i vrigt st de p i adskillige kulturelle og politiske sammenh nge i begyndelsen af det tyvende rhundrede. I 1902 redigerede Jeppe Aakj r s ledes et rsskrift , som han kaldte Jydsk St vne - med bidrag fra adskillige af de forfattere, som Johannes V. Jensen senere indlemmede i den jyske bev gelse (plus folkemindeforskeren Evald Tang Kristensen og flere andre). I sin Fortale p peger Aakj r, hvad der er hensigten med at udgive s dan en antologi, nemlig
[f] rst og fremmest at bringe en Smule Landluft ind i en Litteratur, der mere og mere synes at skulle dreje sig om de tre f rste Rangklasser; - dern st at afstikke en Tumleplads for de jydske S rinteresser, der hidtil har savnet et forstaaende Organ. Agter nogen at rynke sine Bryn imod os af den Grund, da skal vi vide at tage Situationen med Ro; thi vi er os vor gode Samvittighed bevidst Vi vil ikke lyve Afstanden mellem Jylland og erne l ngere end den er, men vi vil heller ikke lade, som var det allerede lykkets Sammensmelterpolitiken at l gge Gangbr t mellem os og dem; thi Afstand er der, og national Adskel er der ogsaa. 2
I Digtere i forh r 1966. Samtaler med 12 danske forfattere ved Claus Clausen (1966) beskriver Albert Dam selv (ganske vist noget modstr bende) udviklingsgangen i sit forfatterskab p f lgende m de:
Jeg er helst fri [i.e. for at tale om s dan en udviklingslinje], men den f lger i store tr k den naturlige, typiske vej: fra at l gge v gt p de ydre fakta til de mere varige indre ting. Jeg er meget mere ubevidst end det ser ud til. Netop det, at jeg p et tidspunkt bliver medium [i.e. at skabelsesprocessen s at sige selv tager over ], er et tegn p , hvor ubevidst jeg arbejder. 3
I begyndelsen af interviewet karakteriserer Dam selv sine tidlige forfatter-ambitioner s dan:
Jeg ville realisere mig selv, g re indtryk p folk og v re noget i andres jne. Jeg skrev ingenting om ingenting og kunne ikke engang stave. N r jeg skulle beskrive et menneske, som f.eks. kom ind ad en d r, mente jeg, at man m tte have alle de ydre kendsgerninger med: d rens h jde, dens farve og placering m.m. 4
En s dan ekstremrealisme er i parentes bem rket senere blevet genoptaget/genopdaget bl.a. i den franske nouveau roman , eksempelvis hos Alain Robbe-Grillet, men en mere dynamisk version af denne ekstremrealisme kan man allerede finde i Dams f rste offentliggjorte tekst, Rytter fra 1903. 5
I indev rende arbejde kan linjen i Albert Dams forfatterskab i et vist omfang l ses i lyset af den ovenanf rte forestilling om en tydeligt markeret vending mod et indre univers ( de mere varige indre ting ), dvs. det kommer i den forbindelse til at dreje sig om en bev gelse bort fra det sene nittende rhundredes mere detaljefikserede naturalistiske tematikker og fremstillingsteknik, samtidig med at en mere og mere vision r tilgang kommer til at dominere i virkelighedsfremstillingen - specielt i de sene skilderier og rids , hvor kosmiske og transhistoriske (form)elementer spiller en tiltagende rolle (en s dan eklatant bevidsthedsudvidelse kan man allerede spore i Saa kom det ny Br dkorn fra 1934).
Hvad ang r de filosofiske inspirationskilder, er det relevant at fokusere p Nietzsche og Oswald Spengler, som Albert Dam selv omtaler; 6 men ogs en t nker som Heidegger - som ikke rigtig har v ret inddraget i perspektiveringen af Dams forfatterskab - kan i et vist omfang kaste lys over hans digteriske univers. H r kan man f.eks. h fte sig ved den placering, et element som jorden [hos Dam som en tydeligt moderligheds- og kvindeligheds-forbundet pol ] netop har f et i den sene Heideggers ontologi, hvor eksempelvis dennes refleksioner over mods tningsforholdet mellem verden og jord ( Welt og Erde ) i Der Ursprung des Kunstwerkes (1935, 1936, 1950) givetvis ogs kan benyttes som tolkningsn gle i forhold til vigtige aspekter af Albert Dams tematiske univers. Mens jorden i Heideggers optik hele tiden tr kker sig tilbage i sig selv - og skjuler sig for den indtr ngendes blik - er det netop karakteristisk for verden, at den stiller tingene (og sig selv) bent frem (jf. her ogs Heideggers betragtninger over sandhedsbegrebet [ al theia ] som ikke-skjulthed ). 7
Hos Dam er jorden som ontologisk grundvilk r allerede p spil i de tidlige tekster, ikke blot i Saa kom det ny Br dkorn , men ogs i enkelte journalistiske tekster skrevet f r F rste Verdenskrig, s ledes f.eks. i et stykke som Den gule Jord , offentliggjort i Aarhus Amtstidende d. 12. august 1912:
Det gule opfylder Jorden. Det gule er Modenhed, og Modenhed er Taknemlighed. Hvem siger, at gult er Falskhed! Travlhedens str mmende Taknemlighed bunder langt tilbage i Sl gterne for Kornet til Br d, den lever i Dagen med den Taknemlighed, som er ethvert levende V sens for det fremvoxende, og den er underbygget for Mennesker, fordi de har arbejdet med at faa det frem. 8
I den citerede passage kan man sige, at kultur og natur brydes med hinanden - men i heideggerske termer kunne man ogs sige, at verdens ikke-skjulthed manifesterer sig med eklatant patos, i og med at [d]et gule opfylder Jorden : Det gule (kornet) er netop, hvad agerdyrkerne har faa[et] frem , dvs. hentet ud af den selvsamme jords grundl ggende forborgenhed.
Man kan sige, at selve dynamikken i Albert Dams forfatterskab henter n ring i et grundl ggende mods tningsforhold imellem p den ene side det lokal- og i bogstavelig forstand jord -bundne og p den anden side alle de kr fter, som