50 værker , livre ebook

Aarhus University Press

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

302 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

50 værker. Højdepunkter i verdenslitteraturen introducerer til de uomgængelige klassikere, til de populære læserfavoritter og de mere ukendte mesterværker, der har formet verdens litteraturhistorie. Fra det 4.000 år gamle Gilgamesh og persisk lyrik til Shakespeare, japanske haiku og en ny grafisk roman. Fra Homer til Don Quijote, H.C. Andersen og Harry Potter. Bogens bidragydere er danske eksperter, der i korte kapitler skriver engageret og formidlende om deres yndlingsværker fra verdenslitteraturen og i ord og mange billeder fortæller, hvorfor og hvad der er så fascinerende og vedkommende ved litteraturen.
Bogens 50 kapitler er samtidig personlige invitationer; de er breve fra én læser til en anden med opfordringen om at læse netop dette højdepunkt. For en litterær klassiker ændrer ikke kun litteraturhistorien. Den ændrer også læseren. Og en klassiker skal man ikke læse af pligt. Man skal læse den, fordi den kan give sjældne oplevelser, udfordre vanetænkning og formulere almenmenneskelige konflikter, så vi – måske – ser os selv og vores verden på ny.

Sujets

Literary Criticism

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	26 octobre 2018
Nombre de lectures	0
EAN13	9788771847772
Langue	Danish
Poids de l'ouvrage	9 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,1800€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

50 v rker
H jdepunkter i verdenslitteraturen
Redigeret af Jakob Ladegaard, Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen

50 v rker
H jdepunkter i verdenslitteraturen
Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2018
Forsideillustration: creative commons CCO
Forlags- og billedredaktion: Anette Stoffersen
Korrektur og overs ttelse af artikel 35 fra svensk: Hans rb k
Tilrettel gning, sats og omslag: J rgen Sparre
Bogen er sat med Vestas Pro
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978-87-7184-777-2
50 h jdepunkter, nr. 6
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
Bogen er udgivet med st tte fra
Aarhus Universitets Forskningsfond
Forlaget har s vidt muligt afklaret alle
ophavsrettigheder til bogens illustrationer.
Eventuelle kr nkelser af ophavsretten
er sket ufrivilligt og utilsigtet.
Retm ssige krav vil blive honoreret, som
havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.
Forord
I den engelske forfatter Nick Hornbys succesroman High Fidelity fra 1995 laver hovedpersonen Rob og hans venner top-5-hitlister over alt mellem himmel og jord: Min de top-5 over de allermest uforglemmelige break-ups , Barrys top-5 over musikalske forbrydelser beg et imod Stevie Wonder i 80 erne og 90 erne osv. Det er deres m de at skabe orden i kaos p , og listerne er k rlighedserkl ringer til sange, k rester og alt muligt andet, der betyder noget i deres liv.
Denne bogs hitliste over de bedste v rker i verdenslitteraturen tjener i bund og grund samme form l. Vi har taget nogle af de bedste og vigtigste b ger ud af verdenslitteraturens n rmest uendelige bibliotek og dermed gjort det hele lidt mere overskueligt. Ved at g re det har vi samtidig erkl ret vores k rlighed, ikke bare til de 50 v rker, der fort lles om i bogen, men til litteraturen. Fordi litteraturen betyder noget.
Her h rer sammenligningen med hitlisterne s ogs op. t er hitlistens summende d gnfluer, noget andet en litter r kanon. En kanon kommer med en lang og sej tradition i ryggen, og den tillader ikke, at man sammenflikker sine lister efter dagsformen og forgodtbefindende. En kanon er dynamisk. Den ndrer sig over tid, men den ejer ogs en vis tr ghed. Et udvalg som det, vi giver her, er et jebliksbillede, men det er ogs et f lles anliggende.
Det er det, fordi litteraturen er og har v ret med til at forme m den, vi ser p verden p . Og dermed ogs forme verden. Forestillinger om krig og k rlighed, folk og nation, sorg og lykke, d d og del ggelse, f llesskab og individualitet har f et sprog i litteraturen. Det er forestillinger og v rdier som dem, mennesker har handlet ud fra op igennem historien. Litteraturens langtidsvirkninger p godt og ondt kan ikke undervurderes.
Sat p liste, som v rkerne er det her, udg r de en udvikling, hvor den ene form for litteratur har afl st den anden. Man kan se genrerne skifte, skrivem derne ndre sig, og omgivelserne forvandle sig om kap med de menneskelige relationer. Men bogens v rker udg r ikke kun en historisk tidslinje. De er ogs tilg ngelige for os her og nu. De 50 artikler st r side om side i denne bog, og de b ger, artiklerne handler om, st r skulder ved skulder med andre b ger p biblioteket og i boghandlen.
Forh bentlig vil artiklerne give lyst til at l se flere b ger. Det er bare at tage for sig. Samtalen med ldgamle skrifter og moderne skrivekunst, med n re og fjerne kulturer begynder her. Efter endt l sning kunne man m ske fors ge sig med en helt personlig top-5-hitliste over fx v rker, man aldrig havde h rt om , v rker, man bliver n dt til at l se eller v rker, man er n dt til at genl se med det samme .
Redakt rerne

Dia Al-Azzawi (f. 1939) skildrer, hvordan vildmanden Enkidu blev menneske. Han voksede op blandt dyrene, men m der en dag forf rersken Shamhat. Han har sex med hende en hel uge i tr k og bliver dermed til en mand. Han mister sin dyriske styrke, men opn r til geng ld fornuft og forstand .
01
Sin-leqi-unninni Gilgamesh
Ca.1200 f.v.t. En litter r ildkugle . S dan beskriver Naja Marie Aidt det babylonske epos Gilgamesh . Fort llingen har br ndt sig vej gennem verdenslitteraturhistorien, lige fra dens sp de begyndelse for fire tusinde r siden og helt op til i dag. Gilgamesh er en tragisk tyran, mere gud end menneske, der er h j som et hus og p jagt efter ud deligheden. Men hvor enest ende han end er, f r eposset os til at f le, at hans historie ogs er vores .
Hans mor siger om ham, at han plages af et hvilel st hjerte - og hende m man lytte til, for hun er intet ringere end en alvidende gudinde. Gilgamesh drives ganske rigtigt hele eposset igennem af en ub nh rlig rastl shed. Han form r p intet tidspunkt i fort llingen at st stille, for han m konstant videre mod sin n ste bedrift. Det m l, der driver ham, ndrer sig undervejs - f rst vil han opn ber mmelse p slagmarken, s vil han v re ud delig, og til slut vil han bare blive ung igen - men selve fremdriftslysten er uforanderlig. Fort llingen b res frem af en storm i hans hjerte, der konstant f rer ham videre og endnu vildere fremad.
Gilgamesh er konge i byen Uruk, beliggende i det moderne Irak , og han er to tredjedele gud og n tredjedel menneske. Allerede i den br k ligger der en ubalance. Han st r i et uligev gtigt forhold til sig selv og kan ikke affinde sig med begr nsningerne i sit v sen. Det er den menneskelige tredjedel, der i den sidste ende afg r hans sk bne. Fordi han ikke er fuldt ud gud, kan han heller ikke leve evigt, men m dele sk bne med mennesket og en dag se d den i jnene. Det er den sk bne, han raser imod med alle sine overmenneskelige kr fter. Gilgamesh rusker som ingen andre i d delighedens tremmer - men alts uden held. Hans fort llinger er dermed ogs fort llingen om alle menneskers yderste gr nse: Hvad ikke engang Gilgamesh form r med sine overmenneskelige kr fter, det er ingen af os forundt.
Gilgameshs karakter illustreres bedst af en episode i eposset, der f rst for nylig er blevet udgravet. I et fragment, der blev fundet i 2014, beskrives en kamp mod monsteret Humbaba, som Gilgamesh besejrer sammen med vildmanden Enkidu. Da de to helte endelig f r dr bt deres fjende, f lder de hans skov af cedertr er. Men det viser sig, at Humbaba var indsat af guderne til at beskytte skoven. Da Enkidu efter kampen betragter det raserede landskab og det myrdede monster, sp rger han Gilgamesh: Hvorfor gjorde vi det her? Hvilken vrede f rte os hertil? Men Gilgamesh ved ikke, hvad han skal svare. Selv i triumfens jeblik kan han ikke forklare , hvilken rastl shed der drev ham. Heltemodig og hvilel s, dumdristig og destruktiv vandrer Gilgamesh ordl st videre til det n ste eventyr.

Sikke en lille l ve! udbryder mange, n r de ser dette assyriske relief, der i dag st r p Louvre i Paris. Men faktisk er l ven helt naturlig l vest rrelse - det er bare manden, der er k mpestor. Relieffet viser nemlig Gilgamesh i sin fulde h jde: Epossets helt er en k mpe p 5,5 meter .
Eposset er bygget op omkring en spejling. Den f rste halvdel skildrer heltens triumfer, den anden hans nederlag. F rst drager Gilgamesh mod vest og kommer til en magisk skov, s drager han mod st og kommer til en anden magisk skov. F rst m der han en gudinde, der falder pladask for ham, s m der han en gudinde, der flygter forf rdet v k fra ham. Og s videre. Omdrejningspunktet for dette spil af spejlinger er netop kernen i Gilgameshs historie: Enkidus d d.
I nyere tid har l sere ofte undret sig over og diskuteret, om venskabet mellem Gilgamesh og Enkidu skal tolkes som en oldgammel skildring af homoseksuel k rlighed. Eposset er konsekvent undvigende i sin beskrivelse af det b nd, der knytter de to helte sammen. Kun efter Enkidus d d siger Gilgamesh rent faktisk ordene: Jeg elskede ham . Om deres forhold er seksuelt eller ej, er m ske ogs mindre vigtigt. Det, der virkelig er f ngslende ved deres k rlighed, er den intensitet, der binder de to m nd sammen. F rste gang de m des, kaster de sig jeblikkeligt ud i en brydekamp, hvor de vinder hinandens respekt. Efterf lgende begiver de sig sammen ud p farefulde eventyr, som lidt efter lidt smelter dem t ttere og t ttere sammen. Og netop derfor bliver vennens d d s s nderlemmende for Gilgamesh.
If lge spejlingens iskolde logik m k rlighed blive til sorg og sammensmeltning til adskillelse. I sin sorg g r Gilgamesh i opl sning og bryder sammen. Han ved ikke l ngere, hvem han er uden Enkidu. Desperat jager han den eneste udvej fra d dens greb, som han kan komme i tanke om: vismanden Uta-napishti, der som den eneste har opn et ud delighed og m ske kan lokkes til at afsl re sin hemmelighed. Men vismanden m skuffe ham, for det viser sig, at han blev ud deliggjort under omst ndigheder, der ikke s dan lige lader sig genskabe - Syndfloden, der i en fjern fortid vaskede Jorden ren for mennesker, men sk nede Uta-napishti.
Gilgamesh vender hjem som en slagen mand, men netop som alt h b synes ude, afslutter han sin historie med ordene: Se Uruks mure! Derefter gentager han fort llingens prolog, og det g r op for os, at han har v ret tekstens fort ller hele vejen igennem, og at den er en slags autobiografi i tredje person. Prologen forklarer, at Gilgamesh ved sin hjemkomst skrev sine eventyr ned og derved fandt ro. Rastl sheden, der har plaget ham hele livet, ender s ledes med begyndelsen p den historie, vi netop har l st. I fort llingen finder Gilgamesh den ud delighed, der blev n gtet ham som menneske, og han kan leve videre som helten i sin historie. N r vi gennem vores l sning af Gilgamesh er med til at g re ham ud delig, inviterer han os til at begynde forfra og tage endnu en tur langs Uruks mure i en evig ring, der skal f re ham videre gennem tiden.
Eposset har br ndt sig vej som en ildkugle gennem rtusinderne. De ldste versioner af fort llingen om kong Gilgamesh kan spores helt tilbage til det 24. rhundrede f.v.t. Gilgamesh blev skrevet i det omr de, vi i dag kalder Irak , hvor den sumeriske kultur opstod og som den f rste opfandt skriften, byggede storbyer og samlede dem i stater.

Eposset bliver ved med at fascinere ku