Modernismens ansigter , livre ebook

Aarhus University Press - Peer E. Sørensen

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

215 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

Omkring Første Verdenskrig undergik alle kunstneriske udtryk store forandringer. Den russiske maler Wassilij Kandinskij opløste enhver genkendelighed til punkter og linjer. Hans landsmand, komponisten Igor Stravinskij, forkastede den klassiske ballets lethed og erstattede yndefulde spring med stampende, indadvendte fødder. Digtere skrev værker fulde af meningsløse ord som ”gaga blung” og samlede sig i en bevægelse af multikunstnere, de kaldte for Dada, mens irske James Joyce og engelske Virginia Woolf forlod de traditionelle romanformer og hengav sig til litterære karakterers associative bevidsthedsstrømme. Den gamle kunst mistede sin selvfølgelighed.
I Modernismens ansigter undersøger professor emeritus Peer E. Sørensen, hvordan værdisammenbruddet i kølvandet på krigens ekstreme rædsler skabte grobund for modernismens radikale brud med fortiden. Bogen viser både, hvordan revolutioner, fascisme og vold gennemsyrer modernismen, og at den som kunstnerisk strømning er mere og andet end krig og kaos. Den rummer skelsættende visioner, æstetiske og eksistentielle eksperimenter samt en rigdom af nye kunstneriske udtryk. ”Hele denne litteratur er stormløb mod den sidste jordiske grænse”, skrev forfatteren Franz Kafka i sin dagbog. Modernismens ansigter handler om dette stormløb og om alle de erfaringer, der gjorde det umuligt at vende tilbage til kunsten før modernismens gennembrud.

Sujets

Arts visuels

Art

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	04 novembre 2019
Nombre de lectures	0
EAN13	9788772190778
Langue	Danish
Poids de l'ouvrage	5 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,1950€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Peer E. S rensen
Modernismens ansigter
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Modernismens ansigter
Peer E. S rensen & Aarhus Universitetsforlag, 2019
Omslag, tilrettel gning og sats: Carl-H.K. Zakrisson
Forsideillustration: Max Ernst, invitation til udstillingen
Max Ernst - derni res oeuvres , Paris, Cahiers d Art, 17.-31. maj 1935 (med fotografi af Man Ray) Max Ernst Museum, Br hl/Man Ray 2015 Trust/ADAGP, Paris 2019/VISDA
Forlagsredaktion: Ane Martine L nneker
Billederedaktion: Kristine Kold Vestergaard Strandsby
Bogen er sat med Documenta og Kievit
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 077 8
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra Ny Carlsberg Fondet, VELUX FONDEN , Aarhus Universitets Forskningsfond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Landsdommer V. Gieses Legat og Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse.
Kopiering fra denne bog m kun finde sted p institutioner, der har indg et aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen n vnte rammer.
Forlaget har s vidt muligt afklaret alle ophavsrettig-heder til bogens illustrationer. Eventuelle kr nkelser af ophavsretten er sket ufrivilligt og utilsigtet. Retm ssige krav vil blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.

Af samme forfatter:
Hamsuns sultekunstner , 2015
Vor tids temperament. Studier i Herman Bangs forfatterskab , 2009
Herman Bangs fort llinger . Antologi med efterskrift. Sammen med Eira Storstein, 2003
Johannes J rgensen. Essays om den tidlige modernisme . Antologi med efterskrift, 2001
Den barokke tekst . Sammen med Eira Storstein, 1999
Udl b i uendeligheden. L sninger i Sophus Claussens lyrik , 1997
Johannes Ewalds digtning og poetik , 1996
Eksperimenter. L sninger i S ren Kierkegaards forfatterskab . Ole Egebjerg (red.), 1994
H.C. Andersens eventyr . Antologi med efterskrift, 1993
Det muntre Babel. Om Lawrence Sternes Tristram Shandy , 1993
Lettres europ ennes . Benoit-Dusausoy, D Annick og Fontaine, Guy (red.), 1992
H b og erindring. Johannes Ewald i oplysningen . Disputats, 1989
Dansk litteraturhistorie. St nderkultur og enev lde. 1620-1746 , bd. 3. Sammen med Hougaard, Jens, Nielsen, Toni og Rasmussen, Erik Vestergaard. 1983
Elementare Literatursoziologie , 1976
Den litter ra institutionen. Studier i den borgerliga literaturens sociala historia . Sammen med andre. Engdahl, Horace og Melberg, Arne (red.), 1975
Element r litteratursociologi , 1973
H.C. Andersen og herskabet , 1973
Barokkens lejlighedsdigtning , 1973
You find me - in fragments Ezra Pound
INDHOLD
Forord
1. Prolog
2. Tingenes uorden
3. Kompleksitet
4. Brud
5. Kontinuitet
6. Identitet
7. Galskab
8. Det vidunderlige
9. Objektet
10. Autonomi
11. Epilog
12. Exit
APPENDIKS
Det moderne - modernitet - modernisme
REGISTRE
Litteratur
V rkregister
Personregister
Forord
1.
Modernismens ansigter er en r kke kapitler om eksemplariske jeblikke i modernismens tid. Bogen handler om musik, kunst og litteratur, men er ikke en bog om modernismens historie. Den behandler et udvalg af v rker under forskellige synsvinkler med stadig brug af kultur- og id historiske, biografiske, anekdotiske, tekst- og billedanalytiske indfaldsveje. At analysere fra flere synsvinkler er n dvendigt d r, hvor hierarkier og orden har mistet bindende kraft.
Hvert kapitel er samlet om t hovedtema. Jeg har ikke bestr bt mig p at placere stoffet i omfattende synteser. Dem har jeg ingen tillid til. Modernismens ansigter er en montage af sonderinger i en r kke af de modernitetserfaringer, der kommer til udtryk i forskellige musikalske, litter re og kunstneriske genrer. P tv rs af bogens kollagestruktur er de enkelte kapitler bundet sammen af en s gen efter at forst modernismen i moderniteten og ikke se den som en autonom kunstnerisk bestr belse, s dan som der er traditioner for b de blandt kunstnerne selv og i kommentarerne til deres v rker. Modernismens ansigter er derfor ogs en bog om modernitetens tid og modernitetens ansigter.
De f lgende kapitler handler om nogle af de eksistentielle og kunstneriske erfaringer, der ligger bag en r kke europ iske v rker. Jeg f lger bestemte spor i et modernistisk korpus, der i sig selv er langt mere sammensat end de tendenser og kunstnere, jeg behandler. Modernismens ansigter har sit fokus i europ iske modernism er mellem de to verdenskrige, men r kker ud over dem tilbage til tiden f r krigskatastroferne med F rste Verdenskrig som en vigtig c sur, der radikaliserer de kunstneriske modernitetserfaringer fra f r krigen. Is r F rste Verdenskrig, men ogs den senere Spanske Borgerkrig, kolonikrigene, de russiske revolutioner og de forg ves fors g med socialistiske republikker i Tyskland og Ungarn, Weimarrepublikkens sammenbrud, fascistiske massebev gelser samt mange uheldssvangre opspil til Anden Verdenskrig har stor betydning for de kunstneriske processer efter fredsslutningen i 1918. Alle disse katastrofer var allerede velforberedte i tiden f r 1914. Krigene og deres kulturelle og politiske konsekvenser er mere end bare kontekster for v rkerne. De er tilstede i v rkernes erfaringsverden ogs der, hvor de ikke formuleres direkte. Men de modernistiske v rker handler om meget mere end krig og kaos. De modernitetserfaringer, der kommer til syne i den modernistiske digtning, musik og kunst, er ikke bare udtryk for opbrud, afsked, afstandtagen og kritik, men ogs for fornyelse, visioner, stetiske eksperimenter, ndringer af de kunstneriske udtryksregistre og en rigdom af kunstneriske eksperimenter fra dyb alvor til legende lethed, sanselig sk nhed og sublime oplevelser. Hele denne litteratur er storml b mod den sidste jordiske gr nse , noterede Franz Kafka i sin dagbog i 1922 om sin egen digtning. Det kunne v re et udsagn om de forskellige former for modernisme i mellemkrigstiden. Modernismen begynder der, hvor kunsten bliver uselvf lgelig, hvor den bliver et sp rgsm l, et problem, et eksperiment, noget usikkert. Noget, der bestandigt skal unders ges og efterpr ves.
Modernitet og modernisme er ikke det samme. Ezra Pound gjorde opr r mod moderniteten, men troede p modernismen, skrev den engelske kritiker Malcolm Bradbury i 1988, idet han betonede, at skellet mellem modernitet og modernisme er vigtigt, fordi det g r os opm rksom p , at modernismen ikke er en hyldest til moderniteten, men snarere dens ambivalente kommentar.
Modernisme er et paraplybegreb, hvorunder jeg samler en r kke forskellige f nomener som for eksempel ekspressionisme, imagisme, dadaisme, futurisme, surrealisme. Alle disse bev gelser har forskellige kunstneriske, kulturelle og politiske strategier. En avantgardebev gelse som surrealismen har andre og bredere interessefelter end f.eks. imagismen, som p sin side p det bestemteste adskiller sig fra ekspressionismen osv. N r jeg alligevel bruger f llesbetegnelsen modernisme , er det, fordi der i alle divergenserne er en r kke f lles erfaringer, der g r sig g ldende i de mange manifester, opr b, aktioner, teorier, eksperimenter og v rker. Det er de erfaringer, jeg fors ger at indkredse i Modernismens ansigter . Derfor pluralis: ansigter, ikke ansigt. Alle ser jeg som eksperimenterende udtryk for vilk rlighed, kontingens, diskontinuitet, forandring og flygtighed. Begreber, vi ofte opfatter som karakteristiske for modernitetens erfaringsverden. Modernismen har sk rpet opm rksomheden p normbrud og eksperiment og brudt med gamle sk nhedsbegreber. Den franske forfatter Arthur Rimbauds imperativ: Il faut tre absolument moderne (Det er n dvendigt at v re absolut moderne) er et krav om modernitet, der bygger p den foruds tning, at kunst, stetik og filosofi ikke l ngere eksisterer som universelle helheder. I Rimbauds digte er symbolet erstattet af tegnet. Han foregriber sprogforskeren Ferdinand de Saussures forestilling om det arbitr re tegn. En forestilling, som spiller en overordentlig stor rolle i modernismen, der er skeptisk overfor enhver form for symbolt nkning. Disse erfaringer er modernismens fundament. Rimbauds formulering findes i Une Saison en enfer (1873, da. En tid i helvede , 1949), der ogs er et signalement af de borgerlige samfunds kriser. Rimbauds diktum vedr rer ikke blot kunst og stetik. Det sammenfatter et konglomerat af opbrud og sammenbrud, som er modernismens kreative udgangspunkt.
Modernismens kunstneriske udtryk er altid rigere end vores udl gninger af dem. Det er grunden til, at vi med kunstv rket som hj lper kan forestille os en anderledes verden end den, vores forforst elser og begreber er formet af. Det er en forh bning, som mange af de kunstnere, der beskrives i Modernismens ansigter , har med i deres arbejder: Dr mmen om at kunne l sne de greb, som vores tanker alt for ofte stivner vores erfaringer i. At kunne se andet end den blotte realitet. At kunne se, m rke, bev ges. M let er at n frem til det ukendte, skrev Arthur Rimbaud, en af surrealisternes forf dre, i et brev allerede i 1871. Men ogs at give vores erfaringer og erindringer et indsigtsforl sende udtryk. For at vide m vi l re at se , skrev Bertolt Brecht i 1955 i sin sene fotografiske ABC over nazismen, Kriegsfibel (Krigs-ABC).
De modernistiske v rker, jeg her besk ftiger mig med, befinder sig i overgangszoner. Om Rimbaud skrev den franske lyriker Ren Char, at han er den f rste poet i en civilisation, der endnu ikke er blevet til. Char markerede hermed, at den modernistiske digtning bev ger sig mellem forsvinden og begyndelse i konstellationer og kollager, hvor ord og tanker bestandigt invaderer hinanden i modsigelser, usikre balancer og mellemtilstande: tilblivelse, sammenst d, forsvinden, forel bighed, forventning, blokering og bning.
De modernistiske v rker er som hovedregel komplekse. De referencer, der findes i v rkerne, h rer ofte tider og traditioner til, som mange ikke er fortrolige med i dag. Modernismens ansigter skulle gerne levere et element rt kendskab til nogle af disse foruds tninger. Men ke