Demokratiets krise og de nye autokratier , livre ebook

Aarhus University Press

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

221 pages

Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

A propos
Informations
Extrait

Description

Det moderne demokrati befinder sig i en krise. Nye tendenser truer fundamentet for det liberale, repræsentative demokrati. De klassiske trusler imod demokratiet – statskup fra oven, revolution fra neden – er blevet sjældenheder. I dag er det ikke generaler i uniform, der proklamerer demokratiets afslutning, men politikere og andre i jakkesæt, der underminerer demokratiet i demokratiets navn.
Krisen manifesterer sig som regel ikke i dramatiske øjeblikke, men snarere i længerevarende udviklinger, hvor balancen mellem det demokratiske og det ikke-demokratiske langsomt og skridtvis skubbes i retning af det ikke-demokratiske. I dag snydes der mindre på valgdagen, men snarere alle de andre dage, hvor pressefrihed indskrænkes, oppositionspolitikere chikaneres, embedsværket politiseres, korruption sikrer loyalitet, og domstolenes uafhængighed krænkes. Alt sammen i et sprog, der ligner demokratiets. Demokratier dør i dag ikke med et skrig, men med en stille hvisken.
I denne bog tager danske forskere pulsen på det globale demokrati. De viser, at den demokratiske virkelighed af i dag er en mangfoldighed og undertiden en sammenblanding af demokratier og såkaldte autokratier, hvor magten er placeret hos én gruppe, der bruger og udhuler de demokratiske spilleregler til at sikre sig fortsat magt. Bogen sætter ord på de udviklinger, der truer med at kvæle det levedygtige demokrati.

Sujets

Political Science

Informations

Publié par	Aarhus University Press
Date de parution	22 septembre 2020
Nombre de lectures	0
EAN13	9788772194004
Langue	Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,1550€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Extrait

Peter Seeberg & Mikkel Thorup (red.)
DEMOKRATIETS KRISE
og de nye autokratier
Aarhus Universitetsforlag
Demokratiets krise
forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2020
Tilrettel gning og sats: Narayana Press
Omslag: Karina Elsig
Forlagsredaktion: S ren Hein Rasmussen
Bogen er sat med Charter BT Pro og Meta Headline Pro
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 400 4
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra:
Gangstedfonden
POLITIKEN- FONDEN
Sportgoodsfonden
Historisk Institut ved Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indhold
Demokratiets krise og de nye autokratier - redaktionelt forord
Peter Seeberg og Mikkel Thorup
Demokratiets aktuelle kriser. Et overblik
Mikkel Thorup
Den politiske markedsplads: Neoliberal demokratiteori og statens delegitimering
Jacob Jensen
Brexit og euroskeptisk populisme: Er det britiske demokrati i krise?
Casper Sylvest
Tyskland: Stabilitetens h jborg under pres fra h jre?
Thomas Wegener Friis
Republikken og det yderste h jre i Frankrig: accept eller stadig p kollisionskurs?
Manni Crone
Illiberalismens fremmarch i Ungarn og Polen
Marlene Wind
Autokratiske tendenser p Balkan
Christian Axboe Nielsen
Det italienske demokratis mange irgange
Gert S rensen
USA i Trumpismens tid: rsager og virkning
Niels Bjerre-Poulsen
Er det putinske system endnu en russisk omvej til Europa?
Erik Kulavig
Forst rkede autokratiske tendenser i Mellem sten
Peter Seeberg
Iran - en autokratisk stat i politisk krise
Claus Valling Pedersen
Zimbabwe: F dt demokratisk, men folket k mper stadigv k for demokratiet
Stig Jensen
Demokratiets krise og h jrefl jsskiftet i Brasilien
Georg Wink
Om forfatterne
Register
Demokratiets krise og de nye autokratier - redaktionelt forord
Peter Seeberg og Mikkel Thorup
Der synes i dag at herske en konsensus om, at demokratiet er slidt og tr t, hvis ikke endda ved at v lte helt. T nkere som politikforskerne David Runciman og Jan Zielonka h vder, at det moderne demokrati befinder sig i en dyb krise, og at nye autokratiske og populistiske tendenser truer fundamentet for vores politiske system. 1 Vore demokratier synes, med en metafor anvendt af Runciman, at gennemleve en midtlivskrise, hvor de har mistet orienteringen og ser ud til at falde fra hinanden.
I Europa har vi set alvorlige demokratiske krisetegn i forbindelse med den engelske Brexit-diskussion, i nye h jrenationale bev gelser i Tyskland og Italien og i st rkt konservative partier i Polen og Ungarn. P den internationale scene g r populistiske slagord og markant nationalisme sig g ldende hos de politiske ledere i USA og Rusland, mens der i bl.a. Tyrkiet og i Mellem sten ses forst rkede autokratiske tendenser. Brasilien, Burundi og Filippinerne repr senterer eksempler fra andre verdensdele.
Er det p baggrund af disse tendenser meningsfuldt at tale om en b lge af autokratisk politisk udvikling? I et nyligt nummer af tidsskriftet Democratization h vder den tyske politolog Anna L hrmann og den svenske politolog Staffan I. Lindberg, at demokratiske regimers forfald over det seneste rti m betegnes som en global politisk udfordring. 2 Udviklingen har givet anledning til en lang r kke studier i begrebet autokratisering, der forenklet udtrykt kan opfattes som det modsatte af demokratisering. Autokratisering kan foreg hastigt, typisk i forbindelse med politiske kup eller kupfors g. Eller der kan v re tale om processer, som gradvist udhuler og eventuelt afvikler et eksisterende, m ske velfungerende demokrati.
Snarere end den amerikanske forfatter og politolog Francis Fukuyamas opfattelse af, at historien med den endelige sejr for det liberale demokrati har n et sin afslutning, argumenterer L hrmann og Lindberg i en kvantitativt anlagt unders gelse for, at markante udtryk for autokratisk udvikling er sl et igennem i flere lande end nogensinde f r. De konkluderer dog, at ligesom det var for tidligt at erkl re historiens afslutning i 1992, er det for tidligt at h vde demokratiets afslutning nu. 3
Denne bogs kapitler fokuserer p demokratiets krise i dets forskellige nationale udformninger. Kapitlerne kan l ses hver for sig, men samlet giver de en diagnostik af demokratiets aktuelle tilstand, dets forskellige udfordringer og l sningsmodeller. Kapitlernes forfattere forf lger den generelle tematik i de konkrete nationale kontekster og med udgangspunkt i forfatternes forskellige faglighed. Kapitlerne i bogen bygger s ledes ikke p en entydig og p en gang fastlagt analytisk model, ligesom der kan v re nuanceforskelle i begrebers definitioner, men de skeler alle p forskellig vis til den diskussion, der over de seneste rtier har v ret f rt om demokratiske tilbageskridt - inden for den akademiske verden, i internationale medier og overalt i politiske dialoger og/eller konfrontationer i parlamenter, internationale organisationer og t nketanke. Ligeledes forf gter bogen ikke et bestemt politisk standpunkt, men det forekommer relevant indledningsvist at n vne, at alle forfatterne betragter det liberale, repr sentative demokrati som deres mere eller mindre klart udtalte ideal og som det normative udgangspunkt for deres vurderinger.
Bogen best r af tre afsnit. F rste afsnit best r af dette redaktionelle forord, bogens indledning samt et tematisk kapitel, som diskuterer neoliberal demokratiteori. Herefter f lger et afsnit med en r kke kapitler, som diskuterer demokratiets krise, populisme og autokrati med udgangspunkt i europ iske stater. Det tredje afsnit best r af kapitler, som analyserer eksempler p demokratiske tilbageskridt og forst rkede autokratiske tendenser i stater uden for Europa.
Demokrati og autokrati - en analytisk ramme
Det er en central pointe i denne antologi, at demokratiske tilbageskridt ikke er forbeholdt den europ iske politiske scene. Tv rtimod synes der mange steder p kloden at aftegne sig konturer af forst rkede autokratiske tendenser, som i sagens natur kan have mange forskellige forl b. Udgangspunktet for bogen er at tage afs t i demokratiet og dettes mods tning, autokratiet - og begge begrebers mangfoldige former. Som et tankev kkende udtryk for dette h vder den tyrkiske politolog Selen A. Ercan og den australske filosof Jean-Paul Gagnon, at begrebet demokrati i den omfattende litteratur herom er blevet knyttet sammen med mere end 500 forskellige beskrivende adjektiver som fx direkte, indirekte, liberalt, parlamentarisk eller repr sentativt demokrati. 4
Langt den st rste del af de senere rs mange diskussioner om demokratiets krise er knyttet til mere eller mindre velfungerende demokratiske stater og de tilbageslag, som m tte have eller har fundet sted blandt dem. Men ogs autokratier kan i forskelligt omfang opleve demokratiske tilbageskridt, som fx n r Jordans kong Abdullah flere gange udskyder eller helt aflyser ellers annoncerede parlamentsvalg, eller - mere bastant - n r Thailand i perioden fra 2006 til 2014 forandrer sig fra at v re et mere og mere problematisk demokrati til at v re et lukket autokrati. Et forskningsprojekt, gennemf rt af de italienske politologer Andrea Cassani og Luca Tomini, har unders gt en lang r kke stater og - i et komparativt perspektiv - fors gt at sammenfatte den udvikling, der har fundet sted i perioden fra den kolde krigs afslutning omkring 1990 til op mod vores egen tid, hvad ang r tendenser til autokratisering. De definerer begrebet som en samfundsforandrende proces hen imod autokrati, som g r ud velsen af politisk magt mere tilf ldig og undertrykkende, og som indskr nker feltet for konkurrence om og deltagelse i den politiske udv lgelse af regeringen. 5 Dermed understreges det processuelle aspekt, ligesom nogle af de konsekvenser, udviklingen kan have i de p g ldende stater, bliver antydet.
De mange forskellige typer af demokratiske tilbageskridt peger p n dvendigheden af et s t af begreber, som kan anvendes i forbindelse med en analyse af de forl b, som finder sted i forskellige lande. Cassani og Tomini skelner mellem en r kke kategorier, som tilsammen repr senterer et kontinuum, der str kker sig fra liberalt demokrati til lukket autokrati. Imellem disse to yderpunkter findes mellemformer, der i den demokratiske kontekst kan ben vnes imperfekt eller illiberalt demokrati (se Mikkel Thorups indledning til denne bog) og i den autokratiske kontekst kan betegnes elektoralt eller kompetitivt autokrati. Grafisk kan det illustreres s ledes:

Der er to vigtige pointer knyttet til dette kontinuum: for det f rste, at de enkelte begreber ikke refererer til en bestemt veldefineret og uforanderlig tilstand, men snarere repr senterer en r kke forskellige politiske variationer, inden for hvilke de givne stater kan siges at befinde sig. For det andet, at bev gelser fra n kategori til kategorien lige ved siden af nok er det typiske, men at der ogs af og til ses mere dramatiske udviklinger, hvor en stat i l bet af en m ske endda forholdsvis kortvarig overgangsperiode bev ger sig fra fx at v re et imperfekt demokrati til et lukket autokrati (som Thailand i ovenn vnte eksempel). Som beskrevet af de amerikanske politologer Steven Levitsky og Lucan Way har vi is r efter den kolde krigs afslutning set markante forandringer, hvor nogle kompetitive autokratiske regimer blev demokratiske (fx Peru, Slovakiet eller Taiwan), andre forandrede sig i modsat retning og blev renlivede lukkede autokratier (som fx Hviderusland, Cambodia eller Rusland), mens andre igen (som fx Albanien, Benin og Ukraine) bev gede sig frem og tilbage mellem imperfekt demokrati og kompetitivt autokrati. 6
Hvad er det mere pr cist, vi forst r ved autokrati og autokratisk udvikling? Eller sagt p en anden m de: Hvordan kan vi i vores analyser af demokratiets krise identificere, om der i den givne sammenh ng er tale om autokrati, og om det evt. er meningsf